Den kommende udgave af de nordiske næringsstofanbefalinger fokuserer på kosten som et hele. Det fremgik af præsentationerne på den 10. Nordiske Ernæringskonference, hvor førende ernæringseksperter fra de nordiske lande var samlet i Reykjavik den 3.-5. juni 2012 for at diskutere, hvad vi bør spise. Forskere fra DTU Fødevareinstituttet deltog på konferencen og i arbejdet med at revidere næringsstofanbefalingerne.
Den 5. udgave af de nordiske næringsstofanbefalinger sætter kosten som helhed i fokus. Næringsstofanbefalingerne giver anvisninger på, hvordan en sund kost bør være sammensat i kombination med tilstrækkelig fysisk aktivitet for at bidrage med den optimale mængde af næringsstoffer til kroppens udvikling og funktioner, for at undgå overvægt og for at undgå livsstilssygdomme som type-2 diabetes, kræft, knogleskørhed og hjerte-kar-sygdomme.
Lav-risiko og høj-risiko kost
Ifølge oplægget til anbefalingerne er risikoen for de fleste kostrelaterede, kroniske sygdomme lavest, hvis man spiser masser af fiberrige grøntsager (som for eksempel mørkegrønne bladgrøntsager, kål, løg, bønner, ærter, rodfrugter, bær, nødder) og fuldkornsprodukter, får fisk og vegetabilske olier ofte, bruger fedtfattige mælkeprodukter og begrænser saltindtaget.
Omvendt øges risikoen for kroniske sygdomme og overvægt, når man spiser mange fødevarer med lavt indhold af vigtige næringsstoffer og kostfibre samt med et højt energiindhold.
Højere indtag af D-vitamin, selen og jod
De nordiske næringsstofanbefalinger fastsætter anbefalede indtag for næringsstoffer. Efter en grundig gennemgang af den seneste videnskabelige litteratur vil de fleste af anbefalingerne fra 4. udgave forblive uændrede.
Der lægges dog op til, at det anbefalede daglige indtag af D-vitamin for børn over 2 år, voksne og ældre samt af selen til voksne bliver øget. Derudover overvejes et højere anbefalet indtag af jod til gravide og ammende kvinder.
Anbefalingerne gælder primært for grupper af raske mennesker, og bør som udgangspunkt ikke bruges til at vurdere næringsstofindtag på individniveau.
Vejen mod nye nordiske næringsstofanbefalinger
De nordiske næringsstofanbefalinger (Nordic Nutrition Recommendations, NNR) blev offentliggjort første gang i 1980 og er blevet opdateret hvert 8. år ved at gennemgå den seneste videnskabelige litteratur. Anbefalingerne er resultatet af et omfattende nordisk samarbejde mellem mere end 100 eksperter fra alle fem nordiske lande.
Udkast til den 5. udgave af de nordiske ernæringsanbefalinger, NNR 2012, blev præsenteret på den 10. Nordiske Ernæringskonference, hvor førende ernæringseksperter fra de nordiske lande var samlet i Reykjavik den 3.-5. juni 2012 for at diskutere, hvad vi bør spise. NNR 2012 kommer i høring til efteråret 2012 og forventes at være klar til offentliggørelse i begyndelsen af 2013.
Byggesten i opdateringen af de danske kostråd
Ernæringsoplysningen i Danmark og resten af norden bygger i høj grad på de nordiske næringsstofanbefalinger. Næringsstofanbefalingerne bruges også som udgangspunkt for udarbejdelse af kostråd. Anbefalingerne vil således være en væsentlig byggesten for den danske ekspertgruppe, som Fødevarestyrelsen har nedsat for at opdatere de nuværende danske kostråd.
Læs mere
Se nyhederne fra Nordisk Ministerråd: Nye nordiske ernæringsanbefalinger – fokus på kosten som helhed og Førende nordiske ernæringseksperter mødes i Reykjavik for at diskutere hvad vi bør spise.
Læs mere om projektet vedr. opdatering af det videnskabelige grundlag for kostråd på DTU Fødevareinstituttets hjemmeside. Professor Inge Tetens fra DTU Fødevareinstituttet er formand for arbejdsgruppen.