Begrænset viden om D-vitamin og sygdomme

Ernæring og kostvaner Fødevarekvalitet

Ny forskning bekræfter, at D-vitamin nedsætter risiko for fald og frakturer hos ældre. Men der mangler fortsat dokumentation for, at vitaminet forebygger andre sygdomme. Det viser ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet, som gennemgår den eksisterende viden på området og vurderer behovet for at justere anbefalingerne.

"D-vitamin er blevet udråbt som et vidundervitamin, der kan forebygge en lang række alvorlige sygdomme. Vi har nu sammenfattet den eksisterende viden på området. Et tilskud med D-vitamin i kombination med kalcium kan nedsætte risikoen for frakturer og fald hos ældre, men der mangler studier, som kan dokumentere en sammenhæng mellem indtag af D-vitamin og forebyggelse af andre sygdomme," siger seniorforsker Lone Banke Rasmussen fra DTU Fødevareinstituttet.

Der er stadig utilstrækkelig dokumentation for sammenhænge mellem D-vitamin og udvikling af kræft, og negative effekter af høje D-vitaminniveauer i blodet kan ikke udelukkes. Nogle studier har antydet, D-vitamin skulle have en gavnlig effekt mod hjertekarsygdom, men der mangler ligeledes forsøg, der kan afklare sammenhængen mellem D-vitamintilskud og hjertekarsygdom.

Rapporten gennemgår også den eksisterende viden om sammenhængen mellem D-vitamin og udviklingen af astma, allergi, sukkersyge, multipel sklerose, luftvejsinfektioner, influenza og tuberkulose. Der mangler ligeledes fortsat meget viden på de områder, og arbejdsgruppen bag rapporten opfordrer til, at der igangsættes undersøgelser, som kan bidrage til at afklare, om der er sammenhænge. 

Arbejdsgruppens anbefalinger om D-vitamin

På baggrund af den eksisterende viden tilråder arbejdsgruppen befolkningen en livsstil, der kan medvirke til at forebygge D-vitaminmangel. Det anbefales at spise 200-300 gram fisk om ugen og opholde sig i solen i 5-30 minutter nogle gange om ugen i sommerhalvåret. En sådan livsstil vil forebygge symptomgivende D-vitaminmangel.

Solstråling er den vigtigste kilde til D-vitamin hos mennesker. De små hverdagsdoser er tilstrækkelige, og længere tids solbadning giver ikke et større bidrag – og bør aldrig være af så lang varighed, at den fører til rødme af huden, da det øger risikoen for hudkræft.

Raske danskere vil normalt ikke have behov for kosttilskud med D-vitamin. Nogle grupper bør dog anbefales et tilskud på 10 mikrogram om dagen. Det gælder personer, som får meget lidt soleksponering af huden, enten på grund af meget lidt ophold udendørs, tildækkende påklædning elller mørk hud. Personer over 70 år, personer i risiko for knogleskørhed og personer på plejehjem bør anbefales 20 mikrogram D-vitamin i kombination med kalcium. 

Berigelse af kosten

Arbejdsgruppen har desuden vurderet, at det vil være en fordel at indføre D-vitaminberigelse af kosten. I litteraturen er der ganske vist ikke solid dokumentation for, at raske danskere generelt vil have en sundhedsmæssig gevinst af et øget indtag.

Formålet med en eventuel berigelse vil være at forebygge svær D-vitaminmangel ved at løfte hele befolkningens indtag op på det anbefalede niveau. Endvidere vil berigelse have en positiv effekt hos de risikogrupper, der af den ene eller anden grund ikke følger anbefalingen om tilskud.

En væsentlig forudsætning for, at en berigelse vil have effekt, er, at den dækker samtlige produkter inden for en eller flere fødevaregrupper (f.eks. brød og eventuelt mælk), så det ikke kræver et bevidst tilvalg fra forbrugerens side at få de berigede produkter. 

Læs mere på www.food.dtu.dk

Download rapporten "D-vitamin. Opdatering af videnskabelig evidens for sygdomsforebyggelse og anbefalinger" (pdf) fra DTU Fødevareinstituttets hjemmeside. 

Fakta om D-vitamin

Fra rapporten "D-vitamin. Opdatering af videnskabelig evidens for sygdomsforebyggelse og anbefalinger" (pdf):

  • Hovedparten af kroppens D-vitamin (cholecalciferol) dannes, når huden udsættes for såkaldte UVB-stråler i bølgelængden 290-315nm. I Danmark indeholder sollyset kun stråler med den bølgelængde i sommerhalvåret. Der bliver derfor ikke dannet D-vitamin i vinterhalvåret. 
  • En mindre del  – ca. 10-20% – af kroppens D-vitamin bliver tilført med kosten, hvor særligt fede fisk er rige på D-vitamin. 
  • Endelig kan D-vitamin tilføres gennem kosttilskud, som indeholder enten cholecalciferol (vitamin D3) eller ergocalciferol (vitamin D2). Effekten af vitamin D2 og D3 anses i store træk for at være ens, om end en del nyere studier tyder på, at vitamin D2 nedbrydes hurtigere i kroppen, hvorfor vitamin D2 i dag anses for at have mindre virkning end vitamin D3. 
  • Efter at være dannet i huden eller tilført med kosten, deponeres en del D-vitamin i fedtvævet og kan efterfølgende frigives i perioder, hvor tilførslen/nydannelsen af D-vitamin er nedsat, f.eks. i vinterhalvåret. 
  • D-vitamin er af væsentlig betydning for at optage kalcium i tarmene, og mangel på D-vitamin fører til en nedsat kalciumabsorption, som hos børn resulterer i engelsk syge (rachitis) og hos voksne i bløde knogler (osteomalaci). 
  • Foruden effekter på skelettet har D-vitamin en velbeskreven betydning for muskulaturen, hvor mangeltilstande fører til nedsat muskelstyrke. 
  • Risikoen for fald stiger med alderen. Omkring en tredjedel af alle personer over 65 år falder én gang om året, og op imod 50% af ældre over 80 år falder mindst én gang om året. Ca. 5% af alle fald fører til fraktur. 

Rapporten er bestilt af Fødevarestyrelsen. Den er udarbejdet af en faglig arbejdsgruppe, der har gennemgået den eksisterende viden på området for at vurdere, om der er behov for at justere de eksisterende anbefalinger til den almene, raske befolkning.