Foto: NatureEnergy

Bioøkonomi kan skabe bæredygtige forretningsmuligheder

fredag 20 sep 19

Kontakt

Anders Pall Skött
Senior Forretningsudvikler
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
93 51 17 43

Kontakt

Simon Bolwig
Seniorforsker
DTU Management
45 33 53 19

Kontakt

Bjarke Bak Christensen
Institutdirektør
DTU Bioengineering
30 66 42 33

Bioøkonomi i tal

Ifølge Europa-Kommissionens Joint Research Center viser tal fra 2018, at bioøkonomien beskæftiger ca. 18 mio. mennesker i EU-landene og udgør en årlig omsætning på ca. 2.200 milliarder euro.

Proteiner og andre højværdiprodukter

Forskere fra DTU-Miljø har udviklet teknologier til at omdanne affald og restprodukter fra landbrug og byer til proteiner og andre højværdiprodukter således, at alle dele af organisk affald genbruges. Professor Irini Angelidaki udvikler i samarbejde med kommuner og virksomheder teknologier, hvor man kan omdanne affald til biogas og derefter omdanne biogas til proteiner, som kan bruges som dyrefoder. Man kan også fange og recirkulere CO2 sammen med næringsstoffer til vigtige kemikalier såsom bioravsyre. Disse teknologier er nødvendige, hvis Danmark skal realisere sin plan om en 70 pct. reduktion i drivhusgasser.
Ny rapport: Teknologiske løsninger hjælper danske virksomheder til at forvandle biologiske affaldsprodukter til nye produkter inden for f.eks. fødevarer, energi og ingredienser.

Danmark har chancen for at blive det første land med en reel cirkulær bioøkonomi, hvor alle bioressourcer anvendes og genanvendes bæredygtigt og effektivt på tværs af sektorer.

Det er en af konklusionerne i rapporten ’Bioøkonomiens maskinrum’, som netop er publiceret. Her har DTU sammen med virksomheder, brancheorganisationer og myndigheder afdækket, hvordan man kan bruge teknologi til at indfri bioøkonomiens potentiale og styrke den danske konkurrenceevne.

Rapporten peger på flere konkrete bioøkonomiske løsninger, f.eks. at man kan få østershatte til at gro i kaffegrums og bakterier til at spise kulstof fra metan. På den måde genbruger man en række biologiske ressourcer, som mange ellers ville have smidt ud.

”Bioøkonomien kan være med til skabe næste generation af globale virksomheder, der leverer nye løsninger inden for eksempelvis ingredienser, foder og materialer,” siger Simon Bolwig, der er seniorforsker på DTU Management og en af initiativtagerne til sektorudviklingsprojektet.

”Men det kræver samarbejde i et netværk af aktører, et farvel til silotænkning, investeringer i ny teknologi og infrastruktur, buy­in fra hele systemet samt en ændring af vores tilgang til de knappe biologiske ressourcer hen imod værdiskabelse og bæredygtige systemiske løsninger.”

Et foregangsland
I dag er Danmark foregangsland inden for life science, fermentering, ingredienser, højværdiprodukter, anvendelse af restmaterialer og højeffektiv brug af biomasse og biogas til energiproduktion.

Blandt de toneangivende danske virksomheder på området er Arla Foods, Chr. Hansen, Daka Denmark, Nature Energy, Novozymes og Ørsted, ligesom danske universiteter har internationalt anerkendte forskningsmiljøer.

Startups som Unibio, Fermbiotics, Beyond Coffee og AquaGreen er alle på vej med helt nye forretningsmodeller og teknologibaserede produkter udviklet sammen med DTU. Alle løsninger sigter mod et mere ansvarligt forbrug af naturressourcer som vand, næringsstoffer, energi og jord.

Hvor de fleste virksomheder hidtil er gået ind i bioøkonomien med tanke på at levere et bestemt produkt ud fra en bestemt råvare, forarbejder de nye virksomheder nu hver råvare til en vifte af forskellige produkter. Det kaldes også for kaskadeanvendelse og betyder, at man anvender alle dele af råvarerne. Også den type affald, der hidtil ikke har haft en høj værdi. Det er blevet muligt ved at udvikle og kombinere nye teknologier inden for bl.a. enzymer og bioteknologi.

”Verdens ressourcer er begrænsede. Vi er nødt til at tænke nyt, hvis vi skal kunne brødføde den voksende befolkning, imødegå de stigende klimaudfordringer og opretholde vores levestandard,” siger Marianne Thellersen, der er koncerndirektør for innovation og entrepreneurskab på DTU.

”For at takle udfordringerne er det nødvendigt at finde nye cirkulære og bæredygtige måder at producere og forbruge vores ressourcer på.”

Anvender alle dele af råvarer
At der er brug for at finde løsninger, der aflaster de knappe landbrugsarealer, er blot en ud af seks tendenser, som rapporten peger på. En anden tendens handler om at udnytte restprodukter til vigtige kemikalier eller udvikling af materialer.

Forskere fra DTU Bioengineering har stor erfaring i at arbejde med teknologier, der kan bruges inden for bioøkonomien. Her finder man bl.a. nye enzymer og anvender mikroorganismer som bakterier, svampe og mikroalger, f.eks. ved fermentering, som gør det muligt at omsætte svært anvendelige organiske materialer, så de kan anvendes til eksempelvis foder eller fødevarer. Bioteknologi, enzymer og fermentering kan også være med til at konvertere biomasse til nye produkter.

”Diskussionen i Danmark går lige nu på, om vi brænder for meget biomasse af til energi. Men med udviklingen af nye teknologier er det i princippet muligt at nedbryde selv meget vanskelige og komplekse råmaterialer som græs, halm og træ så godt som fuldstændigt ned til de mindste sukkerforbindelser. Vi kan trække den fulde værdi ud af biomassen til brændstof, fødevarer og endog medicin så vi minimerer de bioressourcer, vi skal brænde af, og undgår tab af værdifulde næringsstoffer,” siger Bjarke Bak Christensen, der er institutdirektør på DTU Bioengineering.

Tre DTU-projekter, der udvikler den nye bioøkonomi

Græs på menukortet
Verdens hastigt voksende befolkning hungrer efter protein, og danske forskere er i gang med at skabe en ny proteinkilde fra græs. Det har længe været kendt, at græs indeholder betydelige mængder protein, men i modsætning til koens mave er menneskets mave dårligt egnet til at fordøje græs. Forskere fra DTU Fødevareinstituttet udvinder imidlertid proteiner direkte fra græsset. Derefter kan proteinerne tilsættes fødevarer – f.eks. proteinbarer eller plantefars.


Slam omdannes til værdifuld gødning
Naboerne er sjældent glade, når slam fra rensningsanlæg bliver spredt ud på markerne. Men ud over lugten er det problematisk, at slammet afgiver drivhusgasser i op til ni måneder, inden det bliver spredt på marken. Desuden indeholder slammet det giftige tungmetal cadmium samt mikroplast, som også kan være en potentiel sundhedsrisiko. Et forskerhold på DTU Kemiteknik har udviklet en metode baseret på termisk forgasning, hvor man omdanner slammet til to værdifulde produkter, gas og gødningsaske. Gassen kan enten udnyttes direkte til produktion af kraftvarme eller opgraderes til metan, der svarer til naturgas, og gødningsasken har et højt indhold af vigtige næringsstoffer.


Bakterier får appetit på mikroplast

Flere steder i oceanerne samler plastaffald sig til enorme ’øer’, hvor det langsomt nedbrydes til såkaldt mikroplast. Der er stor fokus på skadelige effekter, når dyr og mikroorganismer i havet optager mikroplast, som derefter indgår i fødekæderne og i sidste ende når frem til vores middagsborde. Forskere ved DTU Bioengineering arbejder på at isolere og beskrive mikroorganismer og enzymer, der kan nedbryde plast. Hvis de bliver anbragt i spildevands- eller affaldsanlæggenes filtre, vil det være mere forsvarligt at bruge plast i produktionen af f.eks. farmaceutiske produkter.
https://www.food.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=F8782D67-0F27-4854-8843-AE714EFA627C&utm_device=web&utm_source=RelatedNews&utm_campaign=Opdaterede-referencevaerdier-for-naeringsstoffer-i-kosten
13 NOVEMBER 2019