Photo: Colourbox.com

Konference byder på data om kostkvalitet og sundhed hos kødelskere

mandag 21 okt 19

Kontakt

Heddie Mejborn
Seniorrådgiver
DTU Fødevareinstituttet
35 88 74 42

På Landbrug & Fødevarers ernæringskonference den 14. november præsenterer DTU Fødevareinstituttet nye data fra et projekt om sammenhængen mellem kostkvalitet, kødindtag og sundhed.

Mad er meget mere end de enkelte næringsstoffer og summen af dem. Men hvad betyder madens kompleksitet for næringsstoffernes sundhedsmæssige effekter? Det vil Landbrug & Fødevarer stille skarpt på ved deres årlige ernæringsfokuskonference, som i år finder sted den 14. november.

Kostkvalitet, kødindtag og sundhed

På konferencen offentliggør DTU Fødevareinstituttet resultater fra et projekt om kød og sundhed, som er finansieret af Promilleafgiftsfonden for landbrug.

Seniorrådgiver Heddie Mejborn vil præsentere resultater af en analyse af 10.000 danskeres kostmønstre, der bl.a. viser, hvad der kendetegner kosten hos de danskere, som spiser mest kød. Analysen har også set på, om kostmønstrene er forskellige afhængigt af, om deltagerne spiser meget rødt kød eller meget fjerkrækød.

Efter Heddie Mejborns oplæg vil videnskabelig assistent Sanne Pagh Møller fra Syddansk Universitet præsentere flere resultater fra projektet. Fokus vil være på, hvad forskerne har lært om en mulig sammenhæng mellem et højt kødindtag og forekomsten af sygdom ved at sammenkøre data om danskernes faktiske kostmønstre med data fra sygdoms- og dødsårsagsregistrene.

Projektrapporten vil blive offentliggjort efter konferencen på DTU Fødevareinstituttets website. 

Program

Se invitation og program på Landbrug & Fødevarers website.

Tid

Torsdag den 14. november kl. 9-16.

Sted

Landbrug & Fødevarer
Axelborg
Axelborgsalen
Vesterbrogade 4A
1620 København V

Tilmelding

Det koster 600 kroner at deltage i konferencen. Prisen for studerende er 250 kroner. Tilmeldingsfrist er den 1. november.

 
https://www.food.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=DD026397-E96B-4BB5-86D7-12C7DC72F6B2&utm_device=web&utm_source=RelatedNews&utm_campaign=Stadig-store-problemer-med-antibiotikaresistens-i-EU
6 DECEMBER 2019