DTU indgår aftale med BioInnovation Institute om vækstmiljø for biotech-spinouts

DTU indgår aftale om vækstmiljø for biotek-spinouts

onsdag 08 jan 20

Kontakt

Marianne Thellersen
Koncerndirektør for Innovation og Entrepreneurskab
40 51 44 10

Kontakt

Jens Nielsen
CEO
BioInnovation Institute
41 72 79 30 

BioInovation Institute

BII er et Novo Nordisk Foundation-initiativ. I de første tre år, indtil udgangen af 2020, er BII blevet tildelt 392 mio. Efter at denne etableringsfase er blevet evalueret, beslutter Novo Nordisk Fonds bestyrelse, om BII skal oprettes som et uafhængigt fundament og bevilge finansiering til de næste syv års drift.
Læs mere
DTU har indgået en aftale med Bioinnovation Institute om at etablere forskningsgrupper i et nyt vækst- og fundingmiljø for biotek-spinouts.

DTU har indgået en rammeaftale med Novo Nordisk Fondens Bioinnovation Institute, BII, om at etablere forskningsprojekter i et nyt attraktivt forsknings- og udviklingsmiljø, kaldet BII Faculty. Forskningsmiljøet rummer nye fundingmuligheder, som kan styrke forskernes udvikling af deres projekter til at blive nye spinout-virksomheder.

”Aftalen er en del af DTU’s målsætning om at fremme udviklingen af spinout-virksomheder inden for lifescience-området. Ved at etablere forskningsgrupper i det nye miljø bliver forskerne en del af et excellent forskningsmiljø med attraktive muligheder for funding, innovation og industrisamarbejde. Vi ser frem til, at det vil resultere i succesfulde spinout-virksomheder inden for industriel biotech og medtech,” siger Marianne Thellersen koncerndirektør for innovation og entrepreneurskab på DTU.

Ifølge rammeaftalen vil de første to projekter fra DTU blive etableret på BII allerede i januar 2020. Projekterne er i dag en del af Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability på DTU og ledes af professorerne Morten Sommer og Jay Keasling. De to projekter tildeles hver 6 mio. kr. i 2020, og BII er forpligtet til at støtte projekterne frem til udgangen af 2022. DTU vil være modtager af tilskuddet og ansætte de grupper, der skal etableres på BII.

”Aftalen er nøglen til succes for disse projekter med hensyn til at tiltrække investorer til at finansiere potentielle spinouts, så vi er meget tilfredse med det fremragende samarbejde, vi har etableret med DTU omkring disse projekter, og vi håber, at flere universiteter vil følge efter, så vi kan udvide med flere projekter og flere medlemmer af BII Faculty,” siger administrerende direktør for BII, Jens Nielsen.

Projekterne i BII Faculty kan på længere sigt vokse og blive en del af BII´s Creation House-program, som tilbyder konvertible lån på op til 10 mio. kr. til overvejende farmaceutiske projekter og virksomheder. Med den nye aftale vil BII også være i stand til at fokusere på at skabe spinouts inden for medtech og industriel biotek, så instituttet kan sikre udvikling af løsninger, der kan anvendes inden for bæredygtig fødevareproduktion eller medicinsk teknologi, som kan være med til at reducere omkostninger til sundhedsvæsenet.

Novo Nordisk Foundation har tildelt BII en ekstra bevilling på 73 mio. kr. til at etablere det nye innovationsmiljø med 5-6 projekter i 2020 og til at modtage flere virksomheder i Creation House.

https://www.food.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=B257FCD3-1E59-4C01-8916-6D86A8992C7B&utm_device=web&utm_source=RelatedNews&utm_campaign=Biooekonomi-kan-skabe-baeredygtige-forretningsmuligheder
24 FEBRUAR 2020