Inden for de seneste år er det blandt mange danskere blevet populært at indsamle og spise planter og bær. Men at noget stammer fra naturen er ikke en garanti for, at det er ufarligt at spise. DTU Fødevareinstituttet inviterer til seminar den 16. maj 2013, hvor du kan komme og høre mere om de vilde planter, og hvad du skal være opmærksom på, inden du sætter tænderne i dem.
Det nye nordiske køkken har gjort indsamlingen af planter og bær populær i Danmark. Planter og bær indeholder forskellige såkaldte bioaktive stoffer – nogle kan være gavnlige for mennesker, mens andre er skadelige, enten på kort eller lang sigt. At noget stammer fra naturen er derfor ikke en garanti for, at det er ufarligt at spise.
Hvorfor skal man ikke spise blomster fra følfod? Hvorfor egner alle typer tang sig ikke til at spise? Og hvilke forgiftningstilfælde med bær og planter ses i Danmark? Det er nogle af de spørgsmål, et seminar på DTU Fødevareinstituttet vil forsøge at besvare. På seminaret, Det naturlige er ikke nødvendigvis sundt, er der oplægsholdere fra DTU Fødevareinstituttet, Fødevarestyrelsen og Giftcentralen på Bispebjerg Hospital.
Seminaret indgår i rækken af åbne institutseminarer om fødevaresikkerhed, ernæring, fødevarekvalitet, fødevareteknologi samt miljø og sundhed, som DTU Fødevareinstituttet løbende holder om instituttets forskning, myndighedsbetjening og aktuelle emner.
Program
Velkomst
v/seniorrådgiver Kirsten Pilegaard, DTU Fødevareinstituttet
Det naturlige kan være skadeligt - giftstoffer i dyrkede og indsamlede vilde planter
v/seniorrådgiver Kirsten Pilegaard, DTU Fødevareinstituttet
Regler samt råd og vejledning om naturlige giftstoffer i maden
v/specialkonsulent Hanne Boskov Hansen, Fødevarestyrelsen
Tang med omtanke
v/seniorrådgiver Max Hansen, DTU Fødevareinstituttet
Giftige bær og planter - erfaringer fra Giftlinjen
v/overlæge Niels Ebbehøj, Giftlinjen, Bispebjerg Hospital
Det naturlige kan også være sundt
v/seniorforsker Morten Poulsen, DTU Fødevareinstituttet
Seprogram og invitation(pdf) for mere information.
Tid
Torsdag den 16. maj 2013, kl. 14.00-16.00
Sted
DTU Lyngby Campus
Matematiktorvet
Bygning 303
Auditorium 42
2800 Kgs. Lyngby
Tilmelding
Det er gratis at deltage i seminaret. På grund af begrænset deltagerantal er tilmelding nødvendig på www.food.dtu.dk senest tirsdag den 14. maj 2013.
Der er lukket for tilmelding til dette seminar, men du læs mere om vores kommende arrangementer på www.food.dtu.dk.