En sund kost indeholder ifølge de officielle kostråd kun lidt mættet fedt og tilsat sukker, men meget fisk, mange kostfibre og godt med frugt og grøntsager.
DTU Fødevareinstituttet har i en undersøgelse af danskernes madlavnings- og måltidsvaner undersøgt, hvor sund maden er i de danske hjem – dels ved at vurdere i hvor høj grad kosten lever op til disse kostråd, og dels ved at se på vaner omkring madlavning og måltider. Undersøgelsen er baseret på data fra den nationale kostundersøgelse, DANSDA, og interviews med kortuddannede personer med børn.
Forskelle i madlavning og måltidsfællesskaber
Ifølge undersøgelsen laver personer med en sundere kost overordnet mere hjemmelavet mad og bruger mere tid på madlavning. Generelt prioriterer personer med sundere kostvaner i højere grad, at maden er fedtfattig og indeholder friske grøntsager. Til dage, hvor tiden er knap, forbereder de maden i forvejen. Personer i denne gruppe spiser i høj grad hovedmåltider – og især morgenmad – sammen med andre.
Personer med en mindre sund kost lægger vægt på, at maden skal smage godt, og de bruger oftere delvist tilberedt mad eller færdigretter, når maden skal hurtigt på bordet. De er mere tilbøjelige til at springe morgenmaden eller frokosten over eller til at spise noget på farten.
Børns rolle i madlavningen
Data fra DANSDA viser, at børn kun hjælper regelmæssigt med madlavningen i 2% af husstandene.
Ifølge de interviewede forældre skyldes det både, at børnene ikke har lyst, og at forældrene ikke opfordrer dem til det, blandt andet fordi det kræver overskud og planlægning at overtale og involvere dem. Mange forældre oplever allerede, at tiden til madlavning er knap.
I husstande med en sundere kost er der en tendens til, at børnene hjælper til i køkkenet på forskellige tidspunkter, mens børn i husstande med mindre sund kost oftere har en fast maddag.
Forældrene mener, at børnene vil få større lyst til at hjælpe, hvis de får mere indflydelse på måltidet, så de ikke bare føler sig som et par ekstra hænder til at hente ting. Nogle forældre har haft succes med at engagere børnene gennem madlavningskonkurrencer og temadage.
Læs mere
Undersøgelsen er nærmere beskrevet i rapporten: Madlavning, måltider og sammenhæng med kostens ernæringsmæssige kvalitet (pdf).
Undersøgelsens datagrundlag stammer dels fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet, DANSDA, hvor 3.014 danskere fra 18-75 år har noteret, hvad de har spist i syv på hinanden følgende dage, og dels fra ti interviews blandt kortuddannede personer med børn.