Forebyggelse af sygdomme, som overføres fra dyr og fødevarer til mennesker, kræver samarbejde og overvågning på tværs af sektorer. Sådan har de nordiske lande arbejdet med succes de seneste 15 år. De nordiske eksempler og mulighederne for at inspirere EU og resten af verden blev diskuteret på seminaret ”Bæredygtig sundhed - One Health i et nordisk perspektiv” på Christiansborg den 31. oktober 2011 arrangeret af Nordisk Råd. Det er nu muligt at se optagelsen fra mødet, hvor Henrik C. Wegener fra DTU Fødevareinstituttet deltog.
Forhenværende institutdirektør Henrik C. Wegener fra DTU Fødevareinstituttet (fra den 1. november 2011 prorektor ved DTU) var med til at indlede Nordisk Råds seminar ”Bæredygtig sundhed - One Health i et nordisk perspektiv” den 31. oktober 2011. Hans oplæg havde fokus på One Health i et nordisk perspektiv. One Health begrebet handler om, at et helhedsperspektiv på samspillet mellem dyr, mennesker og miljø er nødvendigt for at forstå, hvordan smitsomme sygdomme opstår og spreder sig.
Behov for at forebygge pandemier
Nye tal fra Verdensbanken viser, at globale pandemier med sygdomme, som overføres fra dyr eller fødevarer til mennesker, over de seneste 10 år har kostet 75 milliarder US dollars. Der er derfor behov for at diskutere, hvordan sådanne sygdomme kan forebygges.
De nordiske lande har de seneste årtier haft en model, som kan ses som rollemodel for One Health – nemlig en integreret tilgang til forebyggelse og kontrol af smitsomme sygdomme, som opstår i krydsfeltet mellem miljø, dyr og mennesker, med integreret overvågning af alle led i kæden fra jord til bord og til sygeseng. Samtidig har de nordiske lande et veludbygget samarbejde mellem de relevante offentlige myndigheder, forskere og erhverv.
Den nordiske model virker
Der er dokumentation for, at den nordiske model for fødevaresikkerhed virker – både til at forebygge og bekæmpe salmonella og antibiotikaresistens. Henrik C. Wegener fremhævede DANMAP-programmet, som DTU Fødevareinstituttet, Statens Serum Institut, DTU Veterinærinstituttet og Lægemiddelstyrelsen står bag. Hvert år opgør parterne antibiotikaforbrug fra jord til bord til sygeseng og undersøger forekomsten af antibiotikaresistens.
Samtidig pegede Henrik C. Wegener på et andet kendetegn ved den nordiske model: Der er ikke særlig langt fra ny viden til handling. Det resulterede for eksempel i 1990’erne i et forbud mod brug af vækstfremmere til dyr, i første omgang i Norden og dernæst i hele EU. Et forbud, der kun var muligt på grund af – primært danske – videnskabelige data, som beskrev både årsagen til og betydningen af problemerne.
Men handling i Norden og EU er ikke længere nok. Henrik C. Wegener understregede, at med globaliseringen, hvor der importeres fødevarer fra hele verden, og med den stigende rejseaktivitet, er det nødvendigt med international forebyggelse og kontrol.
Læs mere og se optagelsen
Læs mere om seminaret, se optagelsen og download præsentationerne fra Nordisk Råds website.