Photo: Colourbox.dk

Kom til aftenundervisning i entreprenørskab på DTU

onsdag 10 jul 19

Kontakt

Lars Bogø Jensen
Lektor
DTU Fødevareinstituttet
22 76 81 69

Kontakt

Timothy John Hobley
Lektor
DTU Fødevareinstituttet
45 25 27 06

Kontakt

Dorte Wiene
Ekstern lektor
DTU Fødevareinstituttet
28 91 40 47

Der står entreprenørskab inden for fødevarer på programmet, når DTU som noget nyt lancerer undervisning i aftentimerne i efterårssemesteret 2019.

Spirende fødevareentreprenører bliver blandt de første, som får mulighed for at gå til aftenundervisning på DTU i efterårssemesteret 2019.

”23534 Entrepreneurship in Food and Bio Engineering”, som kurset hedder, giver de studerende indsigt i, hvordan man udvikler en forretningsplan for et innovativt fødevareprodukt eller en ny teknologi. De bliver på kurset introduceret for en række business cases fra fødevareindustrien, ligesom de bliver undervist i, hvordan man skaber en forretningsplan for vækst i en virksomhed.

Kurset bliver udbudt af DTU Fødevareinstituttet, som i mange år med stor succes har holdt det som en tre uger lang sommerskole. Ved at tilbyde kurset uden for normal arbejdstid, håber instituttet at kunne gøre det attraktivt også for de, som allerede er ansat i en virksomhed, men som ønsker en bedre forståelse af, hvad det kræver at bringe et nyt produkt på markedet.

Tilbuddet om aftenundervisning vil også gøre det lettere for studerende fra andre universiteter at følge kurset, uanset hvornår deres andre forelæsninger ligger i løbet af semesteret.

Lær fra erfarne folk

Mange af forelæsningerne holdes af repræsentanter fra en række forskellige fødevarevirksomheder – lige fra multinationale selskaber til start ups og investorer.

Kursisterne kan på den måde møde folk, der selv har erfaringer med at løbe en virksomhed i gang, og som dermed kan inspirere og informere om processen med at starte egen virksomhed. Det kan samtidig være personer fra virksomheder og organisationer, kursisterne måske vil komme til at arbejde for i fremtiden.

Kurset vil foregå i den nye bygning 202, hvor kantinen holder aftenåbning, så de studerende har mulighed for at få noget at spise og drikke.

Tilmelding, tid og ECTS

Find mere information om kurset på DTU’s website.

Undervisningen foregår på engelsk og løber over 13 uger på tirsdage fra kl. 18-22 med start den 3. september 2019. Ved gennemførelse opnår deltagende studerende 5 ECTS.

Tilmelding til kurset foregår via DTU’s website inden tilmeldingsfristen den 1. august 2019.

https://www.food.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=32E2DB86-3134-40AA-A79E-BB10AC0BDBBF&utm_device=web&utm_source=RelatedNews&utm_campaign=Dusoer-for-vaerktoej-der-kan-automatisere-litteratursoegninger
17 SEPTEMBER 2019