En lille gydemoden Østersøtorsk på 21 cm. Foto: Bastian Huwer, DTU Aqua

Det ser dystert ud for torsken i den østlige Østersø

onsdag 16 okt 19

Kontakt

Marie Storr-Paulsen
Sektionsleder
DTU Aqua
35 88 34 41

Fiskemuligheder i Østersøen 2020

Miljø og Fødevareministeriet linker til oversigt over mulighederne for fiskeri i Østersøen i 2020 i denne nyhed om kvoterne på ministeriets hjemmeside

Infografik: Sådan bliver fiskekvoter til

Infografikken viser, hvordan fiskekvoter bliver til. Klik på billedet for at downloade den i stor version. Infografik: Lone Olai/DTU Aqua

Sådan bliver fiskekvoter til. Infografik. DTU Aqua.

Dårlige iltforhold, manglende føde og flere parasitter overført fra gråsæler påvirker i dag torsken i den østlige Østersø mere end fiskeriet.

Den 15. oktober offentliggjorde Europa-Kommissionen og Ministerrådet for fiskeri deres beslutning om næste års fiskekvoter for Østersøen. Kvoterne for torsk er blandt andet udarbejdet på baggrund af den årlige videnskabelige rådgivning fra International Council for the Exploration of the Sea (ICES), som DTU Aqua bidrager til.

Selve bestandsvurderingen blev gennemført i april. Her samledes forskerne fra de forskellige Østersølande, for at sammensætte den nyeste viden om fiskebestandenes udvikling. For torsken i den østlige Østersø, var det desværre svært at finde positive nyheder. De fleste biologiske parametre peger på en bestand, der har det rigtig svært.

Igennem flere år har både forskere og fiskere kunnet konstatere, at torskene er meget tynde. Torskens gennemsnitsvægt ved samme størrelse, har været faldende siden 1990’erne og er nået bundniveauet i dag.

Torskene er også begyndt at gyde ved en meget mindre størrelse, end tidligere. Før i tiden var en Østersøtorsk først gydemoden, når den var omkring 35-40 cm lang, nu gyder de når de er knap 20 cm. Gydning ved meget lille størrelse er et tegn på en presset bestand og kan ses som torskens modreaktion på, at chancen for at blive stor og nå at gyde er meget ringe. 

Det er ved at være en sjældenhed at fange torsk over 50 cm. De manglende større torsk kan både skyldes lav vækst og forhøjet dødelighed. Det så årets bestandsvurdering fra ICES nærmere på.

Lav vækst og høj naturlig dødelighed

Bestandsvurdering for torsken i den østlige Østersø har i de 5 foregående år kun været baseret på fangsterne fra de videnskabelige togter, der gennemføres hvert år i marts og november.  Grundlaget for bestandsvurderingen blev forbedret i år, hvor ICES igen kunne gennemføre en mere omfattende bestandsvurdering, der bygger på mange flere datakilder og giver flere oplysninger om bestandssituationen. Det er resultatet af flere års arbejde, hvor man har samlet adskillige informationer og udviklet metoder, som kan oplyse om torskens vækst og dødelighed. Dette arbejde er støttet af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og Fiskeristyrelsen. Desuden har et stort mærkningsprojekt TABACOD, som mange Østersøfiskere har bidraget til, ved at returnere de mærkede genfangede torsk, givet data om torskenes  vækst og vandringsmønstre . Stort set alle analyser der er blevet gemmeført peger på, at torsken vokser en del langsommere i dag, end den gjorde for 10-20 år siden.

Vækstoplysninger har også gjort det muligt at vurdere, hvor mange torsk der dør af naturlige årsager, dvs. alt andet end fiskeri. Resultaterne viser en stigning i naturlig dødelighed med mere end 30% i de seneste år. Det betyder, at mange fisk slet ikke når at blive store, fordi de dør før, og dem der overlever vokser for dårligt for at kunne blive store. I den nye opdaterede bestandsvurdering blev mængden af torsk i en størrelse, hvor de kan indgå i fiskeriet (over 35 cm), estimeret til at være den laveste siden 1950’erne.

Forholdene i Østersøen er blevet dårligere for torsken

Der er flere årsager til, at torsken ikke trives i Østersøen. Dårlige iltforhold på bunden er medvirkende til at torsken mangler bunddyr til at spise. Der er heller ikke særlig mange brislinger i den sydlige del i Østersøen, hvor torsken færdes.

Desuden er der mange gråsæler. De spiser torsk, men et endnu større problem er de mange parasitter torsken har, som kommer fra gråsælen. Parasitternes påvirkning er endnu ikke fuldt undersøgt, og blandt andet ved man ikke, om torsken bliver inficeret fordi den er tynd og i dårlig kondition, eller om den bliver tynd af mange parasitter, men der arbejdes hårdt på at få svar på de spørgsmål på DTU Aqua.

Det er svært at vurdere, hvilke af disse faktorer, dvs. manglende bunddyr, få brislinger i torskeområdet eller mange parasitter, der er mest skyld i dårlig vækst og høj naturlig dødelighed. Sandsynligvis er det kombination af flere ting, og deres effekter forstærker hinanden.

Fiskeridødelighed er estimeret til at være lavere end naturlig dødelighed i dag.  Fiskeriet efter torsk er i dag ikke den primære årsag til den dårlig bestandssituation. Den dårlige situation går alligevel ud over fiskerimuligheder, ikke mindst hvis man vil forsøge at beholde de få lidt større torsk, der er tilbage i den østlige Østersø.

Ingen god rekruttering

Der er hellere ikke godt nyt angående de nye årgange af småtorsk. Tilgangen af småtorsk har været nedadgående siden 2012. De videnskabelige togter, hvor man måler antallet af torskeæg og –larver, giver de første oplysninger om størrelsen af en ny årgang. Resultaterne fra togter sidste sommer, der har målt årgangen fra 2018, var langt fra opmuntrende. Antallet af torskelarver fanget på sommertogterne var blandt de laveste observeret siden 1980erne. Når der er få larver, er sandsynligheden for en god årgang meget ringe, selvom målingerne fra disse togter endnu ikke er bekræftet i trawltogter, hvor 2018-årgangen først kan måles i  efterårets togt, som starter om få uger.

https://www.food.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=2F3AC45C-00D0-4C9D-A88A-421BC51AF8F4
13 NOVEMBER 2019