Ved at måle på en række proteiner i fisk er det muligt at vurdere, om en fisk er bedst egnet til f.eks. udskæring i ferske fileter eller til at blive brugt til røgede produkter, allerede inden forarbejdningsprocessen går i gang. Det viser en model udviklet på DTU Fødevareinstituttet i et GUDP-støttet projekt om laks. Modellen vil kunne erstatte den manuelle inspektion, som i dag udføres for at vurdere, hvad en fisk skal bruges til. Producenten kan derved øge sin indtjening ved at sikre, at så mange fisk som muligt bliver udnyttet i produkter af højeste kvalitet.
Nye teknologiske løsninger er nødvendige, hvis det skal være muligt at brødføde den voksende befolkning. DTU Fødevareinstituttet har i et forskningsprojekt undersøgt, hvordan fiskeindustrien kan optimere sin produktion, så udbyttet fra den samme mængde fangede fisk bliver større.
Forskere fra instituttet har i et projekt udviklet en prædiktionsmodel, som producenter vil kunne bruge til at beslutte, hvilket formål en fisk er bedst egnet til uden brug af manuel inspektion af fiskens tekstur. Projektet har modtaget støtte fra Miljø- og Fødevareministeriets støtteordning GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram).
Ved at måle på en række forskellige proteiner kan modellen beregne fiskens tekstur og derudfra vurdere fiskens kvalitet og dermed, om den er bedst egnet til at blive solgt som f.eks. udskårne, ferske fileter eller røgede produkter. Producenten kan derved øge sin indtjening ved at sikre, at så mange fisk som muligt bliver udnyttet i produkter af højeste kvalitet.
For at gøre modellen direkte anvendelig i fiskeindustrien er det dog nødvendigt at udvikle en hurtigmetode til at måle de proteiner, som modellen forudsiger fiskens tekstur ud fra. DTU Fødevareinstituttet er i gang med at etablere et projekt, der kan udvikle sådan en hurtigmetode.
Ændret hovedkapning giver større filetter
Ved at analysere proceslinjen i en fiskeforarbejdningsfabrik har forskerne derudover opdaget, at i næsten 80% af tilfældene er den filet, der skæres af højre siden af 4-5 kg store laks cirka 23 gram større end fileten fra venstre side. Dermed bliver mere kød efterladt på den venstre end den højre side af det afkappede hoved. Fiskehoveder er et lavværdi restprodukt, der f.eks. ender som ingrediens i suppe eller dyrefoder.
Projektet har således vist, at fiskeproducenter kan øge udbyttet med op til 1% ved at ændre på hovedkapningsprocessen, så den venstre filet bliver lige så stor som den højre, og så mindre kød bliver efterladt på hovedet. Det vil samtidig mindske mængden af spild og indebære en bedre udnyttelse af fiskeressourcen.
Læs mere
Projektet er nærmere beskrevet i Gine Ørnholt Johanssons ph.d.-studie på DTU Fødevareinstituttet. Læs hele afhandlingen: Process analysis and data driven optimization in the salmon industry.