Flere danskere interesserer sig for sund mad

I medierne er der ofte fokus på danskernes manglende interesse for at leve sundt, herunder spise sund mad. Således fremhæver Børsen d. 9. august 2004 en undersøgelse fra HealthFocus International, hvor det fremhæves, at hver tredje dansker er ligeglad med sund mad. Der er imidlertid stadig flere danskere der interesserer sig for at spise sundt. Dette bekræfter den seneste undersøgelse af danskernes kostvaner udgivet af Danmarks Fødevareforskning. Heri giver 70 procent af deltagerne udtryk for en klar interesse for at spise sundt. Knapt en tredjedel af undersøgelsesdeltagerne svarer, at de meget ofte bestræber sig på at spise sundt til daglig, og 39 procent siger, at de gør det ofte.  

Sundt engang imellem

Resultaterne er ikke i direkte modstrid med undersøgelsen fra HealthFocus International, men kostundersøgelsen fra Danmarks Fødevareforskning viser, at de 30 procent, som ikke bestræber sig på at spise sundt ikke er ligeglade. Størstedelen bestræber sig derimod på at spise sundt en gang imellem. Tilbage er der en gruppe af "hårdnakkede nægtere", det vil sige personer, der siger, at de aldrig spiser sundt, men disse udgør kun 10 procent af undersøgelsens deltagere. 

Resultaterne fremgår af tabellen herunder.  

Intention om sundhed:
"Bestræber De Dem til daglig på at spise sundt?"

Køn	Mænd		Kvinder		Alle
	Procent
Årstal	1995	2000/01	1995	2000/01	1995	2000/01
Antal	849	827	897	991	1746	1818
Ja, meget ofte	20	24	35	36	28	31
Ja, ofte	32	34	39	42	35	39
En gang imellem	25	25	18	16	22	20
Nej, aldrig	21	16	7	4	14	10
Ved ikke	2	1	1	0	1	1
Procent i alt	100	100	100	100	100	100
Uoplyst, antal	3	2	2	1	5	3

"Udviklingen i danskernes kost 1985-2001"  

Flere danskere spiser sundt

Det er imidlertid også vigtigt at hæfte sig ved udviklingen i danskernes kost, hvilket vi kan se, hvis vi sammenligner kostundersøgelser fra 1995 og kostundersøgelserne fra 2000/2001.  Her kan vi se, at flere siger, at de spiser sundt og færre siger, at de aldrig spiser sundt. Der er en stigning fra 63 til 70 procent, der ofte spiser sundt, og et fald fra 14 til 10 procent af de, der aldrig spiser sundt. Samtidigt siger betydeligt flere kvinder end mænd, at de spiser sundt, og betydeligt færre kvinder er modstandere af sund mad.   

Samme tendens i anden undersøgelse

Resultaterne fra kostundersøgelsen fra Danmarks Fødevareforskning underbygges af resultater fra Statens Institut for Folkesundhed, der i 2000 gennemførte den store sundheds og sygelighedsundersøgelse, hvor i alt godt 16.000 danskere har deltaget. Her svarer 67,9 procent af kvinderne og 48,3 procent af mændene, at de spiser sund kost for at bevare eller forbedre helbredet, det vil sige i alt knapt 60 procent af deltagerne. Tallene her er lavere end hvad kostundersøgelsen finder, hvilket hænger sammen med at Statens Institut for Folkesundhed spørger til adfærd - om deltageren faktisk spiser sundt, mens kostundersøgelsen spørger til deltagerens holdning til at spise sundt. Hvis man antager, at der er flere, der bestræber sig på at spise sundt end de, der rent faktisk gør det, bekræfter det indtrykket, at der er en meget stor og stigende interesse i befolkningen for at spise sundt.  

Smag er vigtig

Kostundersøgelsen fra Danmarks Fødevareforskning viser også, at sundhed kun er én af flere værdier, der betyder noget, når danskerne vælger, hvad de vil spise. Det vigtigste er, at maden smager godt, hvilket kostundersøgelserne viste både i 1995 og 2000/01, hvor smagen fik højeste prioritet. Dette var i sær tilfældet for mændene.  

Dernæst er det vigtigt at familien kan lide maden. Dette har danskere givet høj prioritet i såvel 1995 som i 2000/2001, hvor kvinder prioriterer familiens vurdering lidt højere end mændene gør det.  

Det er også væsentligt for danskerne, at maden er hjemmelavet og at der anvendes friske råvarer. "Det gode måltid" er ét hvor alle kan lide maden - der er friske råvarer og det er hjemmelavet. Samtidigt spiller det i stigende grad en rolle at maden er fedtfattig, og at grønsager er en del af måltidet. Der er en stigning på fra 31 til 37 procent, der tillægger det fedtfattige en betydning. I 2000/01 indgik det fedtfattige som den vigtigste prioritet for kvinderne på linje med hensynet til familien. 29 procent af deltagerne nævner i 2000/01 at grønsager spiller en rolle for dem (svarkategorien var ikke med i 1995).  

Den hurtige tilberedning ikke er det, der spiller den store rolle for, danskernes valg af middagsmåltid.  

Tabellen herunder viser, hvad danskerne lægger vægt på, når de skal vælge middagsretter.  

"Hvad lægger De mest vægt på, når De skal vælge middagsretter? (Nævn højst tre ting)." Procent.

	1995	2000/02	2000/02
			Kvinder	Mænd
Antal	1837	3299	1772	1527
Jeg synes selv, at maden smager godt	50	49	40	59
Maden er tilberedt af friske råvarer	43	37	36	38
Familien kan lide maden	42	42	43	40
Maden er hjemmelavet	38	41	40	42
Maden er fedtfattig	31	37	43	30
Maden indeholder mange grønsager	-	29	34	23
Maden er hurtig at tilberede	26	24	26	22
Maden er billig	9	9	9	9

Kilde: Groth M, Fagt S. Danskernes kostvaner. Måltidsvaner, holdninger, sociale forskelle. Fødevaredirektoratet 2003.

Ingen konflikt mellem smag og sund mad

Kostundersøgelsen fra Danmarks Fødevareforskning viser også, at der ikke er mange, som oplever smag som en barriere for at spise sund mad. Således nævner mellem 9 og 16 procent af danskerne, at smag er en barriere for at spise sundt. Over tid er dette tal faldende. Derimod er mangel på tid og gammel vane de hyppigst nævnte barrierer for sund mad, henholdsvis 44 og 40 procent. 41 procent nævner som begrundelse for ikke at spise sundt, at de har det godt uden. Danskerne oplever således ikke nødvendigvis, at der er konflikt mellem mad der smager godt og sund mad.  

Sociale forskelle

Interessen for at spise sundt er også blevet ledsaget af sundere kostvaner, idet danskernes kost i løbet af perioden er ændret til en mere fedtfattig kost med et større indhold af frugt og grønt.  

Imidlertid er interessen for at spise sundt ikke lige stor i alle grupper i befolkningen. Kostundersøgelsen fra 1995 viste, at der var stor forskel på sundhedsinteressen i grupper med forskellig uddannelse. Det fremgår af nedenstående tabel. Der er således en betydelig social skævhed. Disse forskelle gik igen i resultater om danskernes kostvaner, der fulgte det samme mønster, idet grupper med den længste uddannelse i større udstrækning spiste i overensstemmelse med anbefalingerne for en sund kost.  

Sundhedsorientering blandt kvinder og mænd i forskellige uddannelsesgrupper. Kostundersøgelser 1995.

	Bruger ikke altid fedstof på rugbrød		Bestræber sig meget ofte på at spise sundt
	Mænd	Kvinder	Mænd	Kvinder
Uddannelse	%	%	%	%
Grundskole	21	39	16	31
Erhvervsfaglig	31	47	18	34
Lang videregående	53	70	35	42

Kilde: Groth M, Fagt S. Danskernes kostvaner. Måltidsvaner, holdninger, sociale forskelle. Fødevaredirektoratet 2003.

Gruppen, der ikke udviste større interesse for at spise sundt, bestod især af mænd og af personer med kort uddannelse. Udviklingen i fedme viser en tilsvarende tendens, idet andelen af fede er størst blandt mænd og blandt personer med kort uddannelse.