Photo: Centers for Disease Control and Prevention

Invitation til professor Paw Dalgaards tiltrædelsesforelæsning

Fødevarekvalitet Fødevaresikkerhed Fødevarer, fisk og landbrug Bakterier og mikroorganismer Matematisk modellering

DTU Fødevareinstituttet inviterer til professor Paw Dalgaards tiltrædelsesforelæsning fredag den 22. november 2013. Paw Dalgaard vil fortælle om baggrund, status og perspektiver inden for sin forskning i prædiktiv fødevaremikrobiologi. Forskningens formål er at øge forståelsen af vækst og overlevelse af mikroorganismer i fødevarer samt at forbedre vurdering og styring af mikrobiologisk fødevarekvalitet og -sikkerhed.

Prædiktiv mikrobiologi er et vigtig område inden for fødevaremikrobiologien. Inden for området forsker DTU Fødevareinstituttet i at forudsige vækst, overlevelse og inaktivering af mikroorganismer under forarbejdning, lagring og distribution af fødevarer.

Instituttet udvikler også matematiske modeller, metoder og software til at fastsætte, forudsige og forbedre holdbarhed af fødevareprodukter. Hovedformålet er at forbedre fødevarekvaliteten og -sikkerheden gennem bedre vurdering og styring af de sundhedsskadelige mikroorganismer.

Prædiktive mikrobiologiske modeller er essentielle, når koncentrationer af sygdomsfremkaldende mikroorganismer i fødevarer ikke kan måles og derfor skal forudsiges - for eksempel på det tidspunkt, hvor produkterne er klar til at blive spist. Instituttets prædiktive modeller for listeria er for eksempel ofte blevet brugt til vurdering og dokumentation for kontrol over vækst af denne alvorlige sygdomsfremkaldende bakterie i forskellige spiseklare kød- og fiskeprodukter.

Kom og hør Paw Dalgaards tiltrædelsesforelæsning: Predictive microbiology in assessment and management of food quality and safety. Forelæsningen foregår på engelsk.

Invitation

Se invitationen fra DTU Fødevareinstituttets institutdirektør Jørgen Schlundt (pdf).

Tid

Fredag den 22. november kl. 15.00-16.00 med efterfølgende reception.

Sted 

DTU Lyngby Campus
Mødelokale S.01
Bygning 101 A stuen
Anker Engelundsvej 1
2800 Kgs. Lyngby

Tilmelding

På grund af begrænset deltagerantal og servering er tilmelding nødvendig på DTU Fødevareinstituttets hjemmeside senest onsdag den 20. november 2013.