Efter mange års støt stigning er mængden af antibiotika, der sælges til mennesker i Danmark, stagneret siden 2011. Det viser årets DANMAP rapport 2014 fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.
I Danmark sælges 90 % af antibiotikaen af landets apoteker og bruges af befolkningen udenfor hospitalerne (primærsektoren). Det er altså variationer i forbruget af antibiotika i primærsektoren, der har størst indflydelse på det totale antibiotikaforbrug. Det samlede forbrug af antibiotika til mennesker i Danmark er steget med 40%, siden man begyndte at overvåge forbruget i 1997. De største stigninger var for ca. 10 år siden – i årene 2005 og 2007.
Stigninger er set både i antallet af mennesker, der fik antibiotisk behandling, men også i de mængder, der udskrives per recept. Tallene fra 2014 tyder på, at der nu er færre mennesker, der bliver behandlet, og antallet af doser per behandling er for de fleste typer antibiotika ikke steget yderligere.
I 2014 blev der i alt udskrevet 3% mindre antibiotika i primærsektoren end i 2013, men dette fald skyldes primært udsving i forbruget af den gruppe antibiotika, der tilhører tetracyklinerne. Samlet set er forbruget i primærsektoren ikke steget siden 2011.
”Vi har set en stagnation i forbruget de sidste tre år, og det er vi glade for. For visse typer antibiotika har vi set et fald i samme periode. Det giver håb om en mere hensigtsmæssig brug af antibiotika i Danmark. Men det er ikke godt nok! Vi vil i det næste år især fokusere på forbruget for visse typer antibiotika, der bruges i stort omfang, som fx tetracyklinerne og kombinationspenicillinerne. Vi vil også se på forbruget i de enkelte alders- og patientgrupper”, siger overlæge Robert Skov fra Statens Serum Institut.
Stigning i kombinationspenicillin
Der er sket betydelige ændringer over de seneste år i de typer antibiotika, der bruges i Danmark. Således er forbruget af kombinationspenicilliner tidoblet siden 2005. Alene fra 2013 til 2014 sås en stigning på 7%. Til gengæld ses et fald i det mere smalspektrede almindelige penicillin på 6%. Over de sidste 10 år er forbruget af denne type penicillin faldet med 17%.
En del af forklaringen er, at kombinationspenicilliner anbefales til behandling af lungeinfektioner hos kronisk lungesyge. Dette kan dog ikke forklare hele stigningen i brugen af kombinationspenicilliner.
”Vi ved fx, at disse typer antibiotika ofte bruges til at behandle små børn, men det er langt fra altid hensigtsmæssigt. Mange almindeligt forekommende infektioner i børn skal slet ikke behandles med antibiotika, men går over af sig selv. I Sverige er det over det sidste årti lykkedes at nedbringe forbruget af antibiotika til børn væsentligt og fra 2013 til 2014 faldt forbruget med 4%. Det vil vi gerne lade os inspirere af,” siger Robert Skov.
Hospitalsforbruget
Hospitalsforbruget udgør ca. 10% af det samlede antibiotikaforbrug. På hospitalerne steg det samlede forbrug med 1% fra 2013 til 2014. Når beregnet i forbruget per antallet patienter (antal definerede daglige doser per 100 sengedage) steg forbruget med 4%. Den største stigning blev observeret for gruppen af penicilliner, og især for kombinationspenicilliner sås store stigninger. Disse kan forklares med et skift i behandlingsprincipperne, hvor kombinationspenicilliner nu spiller en vigtigt rolle i behandlingen af alvorligt syge patienter.
Kritisk vigtige antibiotika
I primærsektoren faldt forbruget af fluorokinoloner fra 2013 til 2014, ligesom de foregående år. Samme tendens ses på hospitalerne, selv om der ikke er sket et fald det sidste år. Fluorokinoloner regnes som kritisk vigtige, fordi de hører til de typer af antibiotika, der kan bruges til alvorligt syge patienter. Det er derfor vigtigt, at man forbeholder brugen af fluorokinoloner til disse mennesker.
På hospitalerne fortsatte faldet i forbruget af en anden type kritisk vigtige antibiotika, cefalosporinerne. Disse faldt med 5% fra 2013 til 2014 og forbruget er faldet støt siden det toppede i 2010. Alligevel udgjorde forbruget i 2014 stadig 11% procent af det samlede antibiotikaforbrug på hospitalerne.
”Det er meget positivt, at vi nu bruger mindre fluorokinoloer og cefalosporiner, for det høje forbrug af disse har været kædet sammen med resistensudvikling, og det er vigtigt at deres brug forbeholdes alvorligt syge mennesker. Men der er fortsat behov for at fastholde fokus på at nedbringe forbruget yderligere,” siger Robert Skov.
Læs mere
DANMAP-programmet har siden 1995 overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer. Bag DANMAP står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut. DANMAP-rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.
Hent DANMAP-rapporten fra DANMAP’s website.
Fakta om antibiotikaforbrug i Danmark
- Forbruget af antibiotika er blevet monitoreret siden 1997.
- Forbruget opgøres typisk i DID – definerede daglige doser pr. 1000 indbygger pr. dag.
- Gruppen af penicilliner udgør i Danmark 65% af forbruget i primærsektoren og 50% i hospitalssektoren. Dette er usædvanligt højt i forhold til resten af verden.
- I 2012 udgav Sundhedsstyrelsen en vejledning om forbruget af kritisk vigtige antibiotika.
Fakta om antibiotikaresistens
Behandling med antibiotika skal dræbe sygdomsfremkaldende bakterier i både dyr og mennesker. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterierne udvikler resistens overfor den type antibiotika, der behandles med, hvorfor disse så ikke har en effekt. Resistente bakterier kan smitte mellem mennesker, og bakterier kan overføre resistens til hinanden. Men resistente bakterier overlever som regel bedst, hvis der er antibiotika til stede. Derfor er det vigtigt at have et samlet fokus på at bruge så lidt antibiotika som muligt til både dyr og mennesker
Bakterier kender ikke grænser, og antibiotikaresistens i et land kan dermed skabe problemer ud over landets grænser. Brugen af antibiotika til både dyr og mennesker er således et globalt problem.
Der er forskel på antibiotika. Nogle er smalspektrede og rammer kun enkelte bakteriegrupper. De bruges, når man ved hvilken bakterie, der er årsag til sygdommen. Andre er bredspektrede og rammer mange forskellige bakteriegrupper på en gang. De kan derfor bruges til at behandle en sygdom, før man ved hvilke bakterier, der forårsager sygdommen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige og uskadelige bakterier som fx bakterierne i tarmen, hvilket kan føre til fremvækst af resistente bakterier.
Ikke alle antibiotika er lige vigtige i behandlingen af mennesker. En række antibiotika har WHO udpeget som ’kritisk vigtige’, fordi de er det eneste eller et af få antibiotika, der kan bruges til at behandle alvorlige eller livstruende infektioner hos mennesker. Disse typer inkluderer carbapenemer, 3. og 4. generations cefalosporiner, fluorokinoloner og makrolider