Det bliver stadig sværere at behandle fødevarebårne infektioner blandt europæere. Flere og flere salmonella- og campylobacterbakterier er nemlig resistente overfor antibiotikatyper, som læger typisk vælger til at behandle infektionerne med. Det viser nye EU-tal.
Ifølge EU-rapporten for 2018 over forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i mennesker, fødevareproducerende dyr og kød, er en betydelig andel (30-50%) af de undersøgte salmonellabakterier fra kyllinger og svin fra samtlige EU medlemsstater multiresistente. En bakterie er multiresistent, når den er resistent overfor tre eller flere af de antibiotikatyper, som EU’s resistensovervågning undersøger for.
Det gælder også i Danmark, hvor multiresistens er fundet i 32% af alle salmonellabakterier, som er udtaget fra svin i resistensovervågningen for 2018. Langt det meste af den resistens er dog overfor antibiotika, som ikke bruges til at behandle salmonellainfektioner i Danmark og som ikke er på listen over de typer, der er kritisk vigtige i behandlingen af alvorlig sygdom i mennesker.
Mindre dansk problem med ciprofloxacinresistens
I de seneste år er et stigende problem registreret i EU med resistens overfor antibiotikatypen ciprofloxacin i campylobacter- og salmonellabakterier fra forskellige typer af produktionsdyr samt fra mennesker. Ciprofloxacin er et fluorokinolon, som i mange lande benyttes som første valg til patienter med behandlingskrævende salmonella- eller campylobacterinfektioner.
Ifølge EU-rapporten er forekomsten af ciprofloxacinresistens blandt campylobacterbakterier fra kyllinger steget over en årrække, og forekomsten er nu meget høj i en lang række EU medlemsstater – bl.a. i Tyskland der eksporterer store mængder fjerkrækød til Denmark. I Danmark har forekomsten også været stigende, men den er stadig på et langt lavere niveau end i en række lande i syd- og østeuropa.
I Danmark bliver ciprofloxacinresistens i salmonellabakterier fra dyr og kød kun meget sjældent påvist. Det gælder både i forhold til isolater fra danske svin og de få salmonellabakterier, der er påvist i den danske kvæg- og fjerkræproduktion.
Ingen carbapenemaseproducerende bakterier i 2018
Carbapenemer er en gruppe antibiotika, som bliver anvendt til at behandle alvorlige, livstruende infektioner, når andre antibiotikatyper ikke virker. EU har siden 2015 systematisk overvåget forekomsten af bakterier, der er resistente over den type antibiotika. Carbapenemresistente E. coli bakterier kaldes CPE.
Siden EU overvågningen startede i 2015 er 50.000 prøver fra produktionsdyr og kød fra hele Europa blevet undersøgt, og CPE-bakterier er kun fundet yderst sjældent i prøverne. CPE er stadig ikke fundet i den danske overvågning, og siden 2015 er kun få CPE rapporteret fra svin i Tyskland og kyllinger i Rumænien.
Læs mere
Rapporten er udgivet af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, og det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol, ECDC. Den kan downloades via EFSA’s website: The European Union Summary Report on Antimicrobial Resistance in zoonotic and indicator bacteria from humans, animals and food in 2017/2018.
På EFSA’s website er et online datavisualiseringsværktøj, som kan vise forekomsten af resistens i salmonella og E. colibakterier fra dyr, mennesker og fødevarer for hvert enkelt EU-medlemsland.
I Danmark står DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut bag DANMAP-programmet, der siden 1995 har overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer. DANMAP-rapporterne kan hentes fra DANMAP’s website.
Se en kort YouTube video, hvor en af EFSA’s eksperter forklarer, hvad antibiotikaresistens er, og hvorfor det er et problem i forhold til fødevarer.