Tallerken og bestik

Hvad betyder coronapandemien for danskernes kostvaner?

Fødevarer, fisk og landbrug Ernæring og kostvaner Fødevaresikkerhed
Nedlukningen har vendt op og ned på danskernes daglige rutiner. DTU har sat sig for at undersøge ændringer i, hvad vi spiser og hvor meget, vi bevæger os i disse dage.

Danskernes hverdag er markant anderledes som følge af nedlukningen af Danmark i et forsøg på at begrænse coronapandemien. Store dele af befolkningen har i flere uger arbejdet og gået i skole hjemmefra, vi har holdt afstand til hinanden og levet en hverdag, der dufter af håndsprit og sæbe.

En del forskning peger på, at mange ændrer kostvaner, når de er i en krisesituation eller er stressede. Hvor meget og hvordan danskerne får rørt sig er også markant ændret, fordi fitnesscentre er lukkede, sportsklubbers aktiviteter aflyst, og mange ikke behøver cykle eller gå på arbejde og i skole.

Én undersøgelse sat i bero, en anden skudt i gang

Eftersom vores kost- og aktivitetsvaner lige nu er anderledes end normalt, har forskere på DTU Fødevareinstituttet sat den netop igangsatte nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet i bero, da den ikke ville give et retvisende billede af danskeres sædvanlige vaner.

I stedet har forskerne grebet chancen for at kortlægge, hvad 18-65-årige danskerne spiser og drikker, og hvor meget de bevæger sig i den forandrede hverdag ved at gennemføre en online spørgeskemaundersøgelse i uge 14 og 15 med deltagelse af 1.300 danskere fra YouGovs nationale webpanel.

Undersøgelsen vil blive gentaget til september med de samme personer, når danskernes hverdag forhåbentligt igen mere ligner den, vi er vant til, for at kunne se på forskelle mellem en corona-hverdag og en almindelig hverdag.

Forskerne vil analysere de indsamlede data med det formål at undersøge kost- og aktivitetsvaner, stressniveau samt selvoplevede ændringer af kost- og aktivitetsvaner i forhold til deltagernes arbejdssituation. Herudover vil sociodemografiske og livsstilskarakteristika blive kortlagt hos de grupper, der har spist mest og mindst sundt under coronapandemien.

Effekten af en anderledes hverdag på sygdomstilfælde

Et andet forskerhold på DTU Fødevareinstituttet benytter sig af muligheden for at undersøge en anden effekt af coronapandemien. De vil afprøve en hypotese om, at danskeres øgede fokus på håndhygiejne samt ændringerne i, hvad de spiser, og hvem der tilbereder maden, vil føre til et fald i antallet af fødevareoverførte sygdomstilfælde.

Instituttet gennemfører derfor frem til den 26. april en mindre online spørgeskemaundersøgelse, der bl.a. afdækker om folks kost- og indkøbsvaner afviger fra det sædvanlige, samt om maden er hjemmelavet eller takeaway. Undersøgelsens deltagere bliver hovedsageligt hvervet via sociale medier og 180 danskere har indtil videre svaret på spørgsmålene.

Når officielle tal kommer for, hvor mange danskere der er blevet syge af syv fødevarebårne sygdomme i løbet af nedlukningen, vil forskerne sammenligne dem med tal fra samme tidsrum i andre år for at kortlægge effekten af de nuværende, ændrede indkøbs- og madlavningsvaner.

Læs mere

Se spørgeskemaet og læs mere om sidstnævnte undersøgelse: Food consumption and preparation during COVID-19 Epidemics in Denmark. Deltag meget gerne i undersøgelsen inden søndag den 26. april. Den kan udfyldes på cirka fem minutter og bliver gennemført på engelsk.

Fysiologiske grunde til at spise anderledes

Der er fysiologiske grunde til, at mennesker ændrer kostvaner, når deres verden bliver vendt på hovedet: Dels fører stress til forhøjede niveauer af stresshormonet cortisol, hvilket kan øge appetitten. Dels udløser sukkerholdige fødevarer dopamin, hvilket er den neurotransmitter, som er forbundet med motivation og belønning. Spisning kan derved overdøve negative følelser.

At søge glæde eller afslapning via mad er en normal reaktion. I en undersøgelse blandt voksne, gennemført af American Psychological Association i 2013, rapporterede 38%, at de havde spist mere end normalt eller spist flere usunde fødevarer på grund af øget stress.