Ph.d.-forsvar om optimering af industrielle bageprocesser

Fødevareteknologi Fødevarer, fisk og landbrug Fødevareproduktion Matematisk modellering

DTU Fødevareinstituttet inviterer til Mette Stenby Andresens ph.d.-forsvar om en ny matematisk model til optimering af industrielle bageprocesser. Forsvaret foregår den 15. august 2013 kl. 13.00.

Danmark har en stor industriel produktion af bageriprodukter.  Omsætningen hos den største producent af kager, småkager og kiks var over 700 millioner kroner i 2010. Det er en stor udfordring at skaffe detaljerede eksperimentelle data fra industrielle ovne til brug for optimering af de industrielle bageprocesser.

Mette Stenby Andresen fra DTU Fødevareinstituttet har i sit ph.d.-projekt designet og konstrueret en unik pilot-skala ovn til at efterligne bagning i kontinuerte tunnelovne, som er den slags ovne industrien bruger. I ovnen er det muligt at følge produktet både visuelt og ved kontinuerte målinger under hele bageprocessen. Pilot-skala ovnen blev anvendt til at lave systematiske målinger, der derefter indgik i validering og optimering af en fysisk-matematisk model. Modellen beskriver, hvordan et produkt bliver opvarmet og tørret under bagning.

Se invitationen (pdf) til Mette Stenby Andresens ph.d.-forsvar af afhandlingen: Experimentally supported mathematical modeling of continuous baking processes.

Tid  
Torsdag den 15. august 2013 kl. 13.00

Sted

DTU Fødevareinstituttet
Anker Engelundsvej 1, Bygning 101
Møderum S12
2800 Kgs. Lyngby