Forskere og forretningsfolk vil bruge en GUDP-bevilling til at udvikle nye måder til at forhindre, at campylobacter ender på kyllingekød, så færre forbrugere bliver syge.
Det stigende fokus på mere bæredygtige kostmønstre kan øge efterspørgslen efter kyllingekød, som er kødtypen med den laveste CO2-belastning. Kyllingekød er dog samtidig den fødevarekilde, som hyppigst giver danskere en campylobacterinfektion, hvilket er en stor udfordring for fødevareindustrien.
At kylling måske i langt større grad kommer på menuen i fremtiden, øger interessen for at generere mere viden om og udvikle flere løsninger for at reducere forekomsten af campylobacterbakterier i slagtekyllinger. I 2025 skal kyllingeproducenter også leve op til strammere EU-regler for campylobacter i kyllingekød.
Desuden er udegående flokke af slagtekyllinger langt oftere campylobacter-positive end konventionelle flokke. De færdes udenfor, hvor bakterien forekommer naturligt. Eksisterende tiltag for konventionelle slagtekyllinger som øget biosikkerhed og fluenet er derfor ikke så let at bruge for fritgående og økologiske slagtekyllinger.
Lovende metoder skal afprøves i større skala
Forskere fra DTU Fødevareinstituttet og DTU Institut for Kemiteknik vil i projektet SafeChicken i samarbejde med den danske kyllingeproducent, Danpo og den islandske virksomhed Thor Ice Chilling Solutions udvikle og afprøve måder at producere kyllingekød, der indeholder færre campylobacterbakterier.
Projektet vil afprøve metoder forskellige steder i fødevarekæden, og metoderne vil være målrettet produktion af både økologiske og konventionelle slagtekyllinger: Dels ved at tilsætte udvalgte stoffer til kyllingernes foder og vand, som har potentiale for at forhindre vækst af campylobacterbakterier i kyllingerne. Dels ved at reducere bakterierne i miljøet med en ny dekontamineringsteknologi. Og dels ved at mindske bakterier på slagtekroppene gennem brug af en særlig nedkølingsteknologi.
Nogle af metoderne er allerede afprøvet og har vist lovende resultater i mindre skala under kontrollerede forhold. For at sikre, at de er anvendelige i praksis, også for fritgående og økologisk kyllingeproduktion, vil projektpartnerne undersøge og dokumentere metodernes effekt under naturlige produktionsforhold. De vil også vurdere, hvor meget hvert tiltag kan bidrage til at sænke risikoen for at mennesker smittes og bliver syge af campylobacterbakterier.
Campylobacter bekæmpelse med det ”grønne” perspektiv
Hvis kyllingekød indeholder færre bakterier, kan kødet holde sig frisk længere. Det vil også resultere i færre tilbagetrækninger af varer, der skal destrueres på grund af uacceptable niveauer af campylobacter. Begge dele er med til at indfri Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion.
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har bevilliget 7,4 millioner kroner til det treårige projekt, som ledes af DTU Fødevareinstituttet.
Campylobacterinfektion er den hyppigst forekomne fødevarebårne sygdom i EU og Danmark. Ifølge de officielle statistikker, gør bakterien årligt ca. 4.500 danskere syge. Mange tilfælde bliver dog aldrig indberettet, og forskere mener, at det reelle tal er cirka ti gange så stort.
Jo flere campylobacterbakterier en fødevare indeholder, jo større er risikoen for sygdom ved indtag. Derfor har danske myndigheder igangsat nationale handlingsplaner med det mål at nedsætte risikoen for at få en campylobacterinfektion. Målet for 2018-21 er 50% i forhold til 2013 - og det er endnu ikke nået.