Hvis grise bliver syge, kan man bruge antibiotika og i mange tilfælde kurere grisene for sygdom. Til gengæld har det nogle ulemper, da forbruget fører til øget antibiotikaresistens, som af WHO betragtes som en af de største sundhedstrusler i vores tid.
I den nuværende etiske debat er der af forskellige aktører fremført nogle divergerende holdninger til betydningen af spredning af resistens mellem dyr og mennesker samt muligheder for reduktion af antibiotikaforbruget.
DTU Fødevareinstituttet har med det formål at kvalificere debatten udarbejdet et videnskabeligt baseret faktaark om viden på området.
Videnskabelige fakta om antibiotikaforbrug og -resistens i den danske svineproduktion:
Fakta 1: Antimikrobiel resistens flytter fra dyr til mennesker (spillover effekt)
Sygdomsfremkaldende bakterier som f.eks. salmonella og husdyr-MRSA kan indeholde resistensgener, som kan overføres sammen med bakterierne til mennesker via fødevarer. Mennesker kan så blive syge og være svære at behandle.
Men resistensgener kan også overføres med en harmløs bakterie fra dyret via fødevarer til menneskets tarm. Det medfører ikke direkte sygdom, men resistensgenet kan i tarmen overføres til en anden bakterie, som kan være sygdomsfremkaldende. Mennesket kan nu rammes af sygdom fra en bakterie, som også indeholder et resistensgen, som kom fra et dyr, og som kan modarbejde behandling med antibiotika.
Det vil sige, at der er en såkaldt spillover-effekt af antibiotikaresistens fra dyr til mennesker.
Nogle gange har det en betydning på kort sigt for det enkelte menneske, mens det andre gange kan få betydning for niveauet af antibiotikaresistens i samfundet samt behandlingen af mennesker på længere sigt.
Fakta 2: Hver gang man øger brugen af antibiotika til dyrene, øger man også graden af antibiotikaresistens i samfundet
Rigtig mange studier viser, at jo mere antibiotika man bruger til dyrene, jo mere resistens opstår der også i bakteriefloraen. Nogle mellemregninger kan svinge, men den overordnede sammenhæng er fuldstændig klar.
Fakta 3: Det giver mindre antibiotikaresistens i samfundet, hvis man giver grisene en sprøjte med antibiotika, end hvis man tilsætter antibiotika til deres vand
Antibiotika kan i nogle tilfælde gives enten i vand eller foder eller ved indsprøjtning. Hvis man giver den samme mængde antibiotika ved indsprøjtning, giver det mindre resistens, end hvis det gives i vand eller foder.
Fakta 4: Nogle konventionelle svinebesætninger forbruger næsten ingen antibiotika, og de 25% af besætningerne, som bruger mest, bruger seks gange mere antibiotika end de 25%, der bruger mindst
Forskningen viser ikke hvorfor. Én forklaring kan måske være, at der findes nogle produktioner, hvor grisene hele tiden bliver syge. En anden forklaring kan være, at nogle gårde bruger antibiotika rutinemæssigt og unødvendigt.
Fakta 5: Der bliver brugt ca. 1/3 mere antibiotika til grise som flyttes rundt mellem forskellige besætningsejere ved overgangen fra smågrise til slagtesvin
I mange svineproduktioner er der integrerede besætninger, hvor man har søer, smågrise og slagtesvin. Men andre svineproduktioner har kun slagtestalde og køber smågrise fra smågriseproducenter. Det sidste skaber en stor trafik af grise, fordi smågriseproducenterne skal sælge til forskellige slagtesvineproducenter. Når smågrisene skal flyttes fra besætningsejer til besætningsejer, bruges der ca. 1/3 mere antibiotika.
Fakta 6: Da man holdt op med at bruge zinkoxid i svineproduktionen steg antibiotikaforbruget i smågrisebesætningerne med 5%. Men hos 40% af producenterne var en forøgelse af antibiotikaforbruget ikke nødvendigt
Forskningen viser ikke, hvorfor nogle producenter af smågrise godt kan klare sig med den samme mængde af antibiotika som tidligere, og hvorfor andre ikke kan.
Fakta 7: Der er meget stor forskel på antibiotikaforbruget i forskellige svinebesætninger, der tilses af samme dyrlæge. Men de enkelte svinebesætninger forbruger typisk den samme mængde af antibiotika, uanset hvilken dyrlæge, der udskriver medicinen
Forskningen viser ikke hvorfor. Én forklaring kan være, at nogle besætninger består af grise, der er mere syge end andre. En anden forklaring kan være, at de besætningsejere, der bruger mest, har et mere rutinepræget forbrug.
Fakta 8: Den grundlæggende struktur i svineproduktionen gør den yderst følsom overfor nye typer af sygdomme, der hurtigt kan spredes fra besætning til besætning
Der er en stor handel med dyr og avlsdyr, som dermed flyttes mellem de forskellige produktioner. Det betyder for eksempel, at når en ny sygdomsfremkaldende bakterie kommer ind i én besætning, så kan den hurtig spredes i hele landet.
Læs mere
Læs mere i Fakta fra DTU Fødevareinstituttet: Antibiotikaforbrug og resistens i den danske svineproduktion.
Læs om DANMAP, som overvåger antibiotikaforbrug og -resistens i bl.a. den danske svineproduktion, og som DTU Fødevareinstituttet er en del af.
Se også DTU Fødevareinstituttets temasite om antibiotikaresistens.
