Pandestegt kylling. Foto: Colourbox.dk

Kortlægning af danskernes kost- og aktivitetsvaner er i gang

mandag 30 nov 20

Kontakt

Sisse Fagt
Seniorrådgiver
DTU Fødevareinstituttet
35 88 74 22

Kontakt

Mette Rosenlund Sørensen
Postdoc
DTU Fødevareinstituttet
35 88 71 58

Kontakt

Jeppe Matthiessen
Seniorrådgiver
DTU Fødevareinstituttet
35 88 74 44

DTU Fødevareinstituttet har skudt den næste nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet i gang. Forskere og myndigheder vil bruge undersøgelsens data som grundlag til at sikre fødevaresikkerheden, fremme folkesundheden og mindske kostens klimabelastning i Danmark.

Starten er gået for den næste nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet, DANSDA, der bl.a. skal vise, hvordan danskernes kost- og aktivitetsvaner har ændret sig i løbet af det sidste årti. Undersøgelsen gennemfører DTU Fødevareinstituttet med jævne mellemrum for at følge udviklingen i, hvad vi spiser, og hvor meget vi bevæger os.

Data fra DANSDA bliver f.eks. brugt til at undersøge i hvor høj grad, danskernes kost kan dække behovet for vitaminer og mineraler og leve op til de officielle kostråd, samt til at estimere kostens klimabelastning og vurdere, hvordan kosten kan ændres i en sundere og mere klimavenlig retning.

Data bruges også til at beregne danskernes indtag af sundhedsskadelige stoffer, så myndighederne kan vurdere, om der er brug for tiltag for at mindske indtaget.

Undersøgelsen vil kortlægge, hvad cirka 4.000 tilfældigt udvalgte danskere i alderen 4-80 år spiser og drikker i løbet af syv dage, samt hvor meget de bevæger sig. De fleste vil også få målt risikofaktorer for hjerte-karsygdom som forhøjet blodtryk, ligesom de 40-70-årige kan få målt blodets indhold af kolesterol, fedtstoffer og blodsukker.

Indblik i trends over tid

DANSDA er gennemført fem gange tidligere. Sidste gang var i 2011-2013, hvor danskernes gennemsnitlige kødindtag var højt, bl.a. fordi mange danskere på det tidspunkt prøvede kræfter med kostformer som stenalderkosten og Atkins-kuren, der har et højt kødindhold.

Netop kødindtaget forventer forskerne bag undersøgelsen vil se anderledes ud, når data for 2020-2021 er indsamlet og analyseret.

”Mennesker ændrer normalt kun langsomt adfærd. Ikke desto mindre forventer vi, at de senere års fokus på, hvordan særligt vores kødindtag er en betydelig bidragsyder til kostens klimabelastning, har rokket ved folks vaner. Det vil sandsynligvis kunne aflæses i kødindtaget,” forklarer seniorrådgiver Sisse Fagt.

"Den nye forbedrede indsamlingsmetode vil indsamle langt flere detaljer om danskernes kost end tidligere."
Seniorrådgiver Sisse Fagt

”Det er samtidig interessant at se, om der i befolkningen er et ønske om at reducere kødindtaget, og hvordan det varierer i forskellige befolkningsgrupper. Det vil undersøgelsen også give os svar på,” siger postdoc Mette Rosenlund Sørensen.

Langt mere detaljeret, webbaseret kostdagbog

For første gang i undersøgelsens historie vil deltagerne skulle bruge en webbaseret kostdagbog til at registrere, hvad de spiser og drikker. Deltagerne skal også bruge en webbaseret skridttællerdagbog til at registrere antallet af skridt og deres øvrige fysiske aktivitet.

Med overgangen fra papir til web er listen af fødevarer, som deltagerne kan vælge imellem, udvidet fra 400 til 1.700. Listen er repræsentativ for de fødevarer, forbrugere kan finde på fødevaremarkedet i dag. Kostdagen indeholder også forbedrede hjælpemidler til at angive, hvor meget deltagerne spiser af en de forskellige fødevarer.

”Den nye forbedrede indsamlingsmetode vil indsamle langt flere detaljer om danskernes kost end tidligere,” siger Sisse Fagt.

Kostundersøgelse i en coronatid

DANSDA nåede lige at blive sat i gang i foråret 2020, før coronapandemien og nedlukningen af en stor del af Danmark satte en stopper for gennemførelsen – bl.a. fordi det indledende interview med deltagerne og målinger af højde, vægt og taljeomkreds samt blodtryk foregår som hjemmebesøg.

Coronasituationen har ikke kun påvirket undersøgelsens starttidspunkt: Mange danskeres spisevaner er også i nogen grad ændret i øjeblikket, f.eks. fordi de arbejder mere hjemme og derfor ikke spiser i kantinen, eller fordi deres forbrug af takeaway, færdigretter eller udespisning har ændret sig. Vores aktivitetsvaner er også påvirkede af, at hverdagen på mange måder er anderledes.

”Det bliver også interessant at se, om mere hjemmearbejde som følge af coronapandemien har ført til mindre bevægelse i danskernes hverdag, fordi mange danskere ikke transporterer sig aktivt til og fra arbejde i samme grad som tidligere. En coronahverdag med flere søde sager og mindre bevægelse vil måske også kunne aflæses på danskernes vægt,” siger seniorrådgiver Jeppe Matthiessen.

Læs mere

Læs mere om formålet med DANSDA og de mange måder, undersøgelsens data bliver brugt på, i en e-artikel fra DTU Fødevareinstituttet: Bag om danskernes kost og fysiske aktivitet i 2020-2021. 

DTU Fødevareinstituttet ser i en separat Corona-kostundersøgelse på effekten af forårets mere vidtgående nedlukning af Danmark på vores kost- og aktivitetsvaner ved at indhente data fra den samme gruppe deltagere i april og september.

https://www.food.dtu.dk/nyheder/ernaering/nyhed?id=%7B4BB0853D-2B82-4BE3-9B76-0A759F58EA92%7D
15 APRIL 2021