Eksperter fra DTU Fødevareinstituttet (som tidligere hed Statens Levnedsmiddelinstitut) blev i 1960’erne bekymrede for brugen af nitrit, og det blev afgørende for, at Danmark i 1973 indførte en positivliste for tilsætningsstoffer, som blandt andet begrænsede mængden af nitrit, der måtte tilsættes kødprodukter (E249 og E250). Forskning på området pegede nemlig i retning af, at nitrit, der tilsættes kødprodukter, kan øge risikoen for kræft, og med basis i instituttets faglige rådgivning blev grænseværdierne herefter gradvist sænket i løbet af 1980’erne.
Madsminkesagen
I 1995, hvor reglerne for anvendelse af tilsætningsstoffer blev EU-harmoniseret, besluttede Danmark at fastholde de danske grænseværdier for nitrit i kødprodukter. Kommissionen fandt i 1999, at de danske særregler ikke kunne forsvares ud fra en sundhedsmæssig begrundelse, og dermed udgjorde de danske regler en teknisk handelshindring, hvilket er ulovligt indenfor EU. Uenigheden mundede ud i, at Danmark påberåbte sig miljøgarantien og anlagde sag mod Kommissionen ved EF-Domstolen (nu EU-domstolen) for at kunne beholde de nationale regler.
Sagen blev i folkemunde kaldt ”madsminkesagen”, da nitrit, og sulfit, som sagen også omhandlede, har stor betydning for farven af visse typer af fødevarer. Det er nitrit, som giver de særlige røde farver til mange kødprodukter, f.eks. hamburgerryg, bacon, skinke og rullepølse. Stofferne klassificeres dog ikke som farvestoffer, men som konserveringsmidler, da både nitrit og sulfit kan hæmme væksten af mikroorganismer i fødevarer.
