Spildevand

Toiletbesøg bidrager til overvågning af coronasmitte

Bakterier og mikroorganismer Gener og genomer Sundhed og sygdomme

Spildevandsanalyser kan afsløre, om antallet af smittede med COVID-19 i et område stiger eller falder, viser analyser fra DTU. De kan også vise, om en ændret opførsel under coronapandemien f.eks. påvirker, hvor mange der får en fødevareoverført sygdom samt forskelle i forekomsten af antibiotikaresistente bakterier.

Sammen med kollegaer fra hele verden har forskere fra DTU Fødevareinstituttet for længst bevist, at analyser af spildevand har stor værdi som redskab til at overvåge sygdomme. Spildevand kan nemlig bl.a. afsløre, hvor mange sygdomsfremkaldende mikroorganismer folk i et indsamlingsområde bærer på.

Som led i arbejdet med at videreudvikle en global sygdomsovervågning via spildevand har instituttet bl.a. analyseret seks liter københavnsk spildevand om ugen igennem fem år for at studere ændringer i resultaterne. I de seneste uger har instituttets forskere analyseret prøverne fra rensningsanlægget Lynetten på Amager for den nye coronavirus SARS-CoV-2, som findes i afføringen hos smittede personer. SARS-CoV-2 er årsag til sygdommen COVID-19.

Kom med til spildevandsprøvetagning på Lynetten, hvor vagtassistent Jim Bogut udtager en prøve til det globale spildevandsovervågningsprojekt, som DTU Fødevareinstituttet er en af initiativtagerne til.

Spildevand kan afsløre ændringer i smittetrykket

Der er flere fordele ved at analysere for smitte gennem spildevand: Det kræver ikke etisk godkendelse, da prøvematerialet ikke kan kædes sammen med enkeltpersoner. Derudover indgår prøvemateriale fra personer, som måske føler sig raske, selvom de i virkeligheden har COVID-19. Dermed giver data et godt overblik over det samlede antal smittede i indsamlingsområdet.

Selvom analyserne ikke kan vise præcis, hvor mange personer er smittede, kan data afsløre, om smittetrykket – altså antallet af personer med COVID-19 – stiger eller falder. Spildevandsovervågning vil således kunne give en tidlig varsel om, at en ny sygdomsbølge er på vej.

Forskerkollegaer fra det globale spildevandsprojekt, som befinder sig i bl.a. Italien, Holland, Spanien, USA og New Zealand, laver også regelmæssige analyser af spildevand som supplement til deres nationale sygdomsovervågninger for at skaffe så mange data som muligt i kampen mod COVID-19. 

Spildevand indeholder anden værdifuld information

DTU Fødevareinstituttet har også sat sig for at undersøge, om danskernes ændrede vaner under nedlukningen af Danmark kan aflæses i forekomsten af fødevarebårne mikroorganismer i de indsamlede spildevandsprøver. Altså om ændringer som bedre håndhygiejne, ændrede kostvaner og færre besøg i kantiner og restauranter har betydning for, hvor mange der bliver syge af bl.a. salmonella, campylobacter og norovirus.

Forskerne vil endvidere undersøge forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i prøverne. Megen resistens bliver nemlig overført via menneskelig kontakt. Derfor er det sandsynligt, at øget fysisk afstand og fokus på f.eks. at nyse i ærmet, vil have en effekt på forekomsten af resistens. Det vil forskerne forsøge at afgøre ved bl.a. at sammenholde analysedata med tal for forbruget af antibiotika.

Eftersom alle ikke-kritiske forskningsaktiviteter på DTU er lukket ned indtil videre, vil disse dele af undersøgelserne dog først blive gennemført på et senere tidspunkt.

Læs mere

DTU Fødevareinstituttets arbejde med at skabe en global overvågning af antibiotikaresistens bliver gennemført med midler fra Novo Nordisk Fonden i et seksårigt projekt. Instituttet er gennem arbejdet med til at understøtte FN’s Verdensmål om at sikre et sundt liv for alle. Læs mere på projektets website: Global Surveillance

 

Om den globale spildevandsovervågning

Spildevandstagningen i København er bare en lille del af en gruppe forskeres store ambition om at lave en global sygdomsovervågning via spildevand. I arbejdet med at bevise, at analyser af spildevand er en brugbar metode til at overvåge smitsomme sygdomme og resistente bakterier, har forskerne gennemført fire globale prævalensstudier i mere end 250 byer i 103 af verdens lande. Prævalensstudier viser en populations helbredstilstand.

Læs om projektet i en nyhed fra DTU Fødevareinstituttet: Spildevand afslører antibiotikaresistens i hele verden