Campylobacter. Foto: CDC/ Dr. Patricia Fields, Dr. Collette Fitzgerald

Kom til One Health konference i København eller online

Fødevarer, fisk og landbrug Fødevaresikkerhed Sundhed og sygdomme

En international konference stiller fra den 9.-11. juni skarpt på en række One Health-problemstillinger. DTU Fødevareinstituttet er medarrangør af konferencen, som løber af stablen i København med mulighed for virtuel deltagelse.

SARS-CoV-2 udbruddet i danske mink, overvågning af antibiotikaresistens via spildevandsanalyser og brug af sandsynlighedsvurderinger til at finde kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud. Det er bare tre af emnerne på programmet til One Health EJP konferencen, som løber af stablen den 9.-11. juni.

Bag konferencen står partnerne i One Health EJP – et femårigt forskningssamarbejde, hvor forskere fra 19 EU medlemslande skal generere mere viden om One Health-problematikker med relation til zoonoser. Zoonoser er sygdomme, der kan smitte mellem dyr og mennesker.

I løbet af de tre dage vil 30 oplægsholdere fra 14 lande holde oplæg. Programmet byder også på 160 posters og tilhørende videopræsentationer af de forskellige posters.

Konferencen er relevant for alle med en interesse i One Health tilgangen, men er særligt henvendt mod forskere med interesse i fødevarebårne zoonoser, antibiotikaresistens og nye trusler. Det er muligt at deltage ved konferencen i DGI-Byen i København eller online.

Tid

Konferencen finder sted onsdag den 9. juni til fredag den 11. juni 2021.

Sted

DGI-Byen
Tietgensgade 65
1704 København V

Virtuel deltagelse er også mulig.

Tilmelding

Tilmelding foregår via konferencewebsitet. Her er også information om priser for hhv. fysisk og virtuel deltagelse samt program for konferencen og en række andre praktiske informationer.

Kontakt

For spørgsmål om konferencen kontakt arrangørerne på info@cap-partner.eu.