Reduktionen i antibiotikaforbruget til dyr var særlig markant i 2021. Dels på grund af de to tons, der ikke længere bruges til mink, dels fordi antibiotikaforbruget til både svin, fjerkræ og fisk var lavere end året før. Det viser DANMAP-rapporten for 2021 fra Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet.
Det samlede forbrug af antibiotika til dyr lå i 2021 på ca. 88 tons aktivt stof. Det viser tal fra den nye VetStat database, som Fødevarestyrelsen tog i brug i juni 2021. I den nye database beregnes mængden af antibiotika på en lidt anden måde end tidligere.
”Det har påvirket beregningen af mængden af antibiotika, men har ikke påvirket de overordnede tendenser og konklusioner”, siger seniorforsker Marianne Sandberg.
Opgjort i kg aktivt stof er forbruget af antibiotika til dyr faldet hvert år siden 2013 på nær i 2020. Det samlede forbrug var 19 % (-21.321 kg) lavere i 2021 sammenlignet med 2012, og 7 % (-6.967 kg) lavere end i 2020. En væsentlig del af reduktionen kan forklares med et lavere forbrug til svin samt et markant lavere forbrug til fjerkræ og et næsten nulforbrug til pelsdyr som følge af aflivning af alle danske mink.
Svinebranchen nåede ikke reduktionsmål
Den danske svineproduktion stod i 2021 for 82% af det samlede veterinære forbrug af antibiotika. Fra 2020 til 2021 er forbruget målt i kilo faldet med 3 %. Hvis det i stedet opgøres i hyppigheden, hvormed dyr får antibiotikabehandling, svarer forbruget i 2021 nogenlunde til året før, men er faldet, hvis man ser på det over en længere periode.
Fødevarestyrelsens seneste handlingsplan for antibiotikaresistens hos produktionsdyr og i fødevarer har som mål, at antibiotikaforbruget til svin målt i kilo skal reduceres med 2 % om året fra 2019 til 2022 set i forhold til forbruget i 2018. Handlingsplanens mål er dog ikke nået i 2021, trods det målte fald.
”Det er positivt, at forbruget til svin igen ser ud til at falde, men det bliver vanskeligt for svineproducenterne at nå reduktionsmålet for handlingsplanen på i alt 8 % reduktion fra 2019-2022 ”, siger Marianne Sandberg.
I 2021 faldt forbruget af medicinsk zinkoxid 7 % sammenlignet med 2020. Stoffet bruges til at håndtere diarré i smågrise, men zinkoxid kan føre til resistens i bakterier hos svin som f.eks. MRSA. Det meste af stoffet ender desuden på markerne via gyllen og kan dermed blive kilde til et miljøproblem. Derfor har EU-Kommissionen besluttet, at salget af stoffet skal ophøre senest i juni 2022. I 2021 blev mere end 461 tons medicinsk zinkoxid stadig brugt til svin.
”Selv om forbruget af medicinsk zinkoxid er faldet, ser det ud til, at svineproducenterne fortsatte praksis med at bruge det til smågrisene helt frem til ophøret i juni 2022. Vi vil selvfølgelig nøje se på, hvad der sker med antibiotikaforbruget i det sidste halve år af 2022”, siger seniorforsker Marianne Sandberg.
Antibiotikaforbruget til fjerkræ halveret
Antibiotikaforbruget til fjerkræ var på det laveste niveau (1.196 kg) i mere end et årti og udgjorde mindre end halvdelen af den mængde, der blev brugt i 2020. Faldet var især drevet af lavere brug i slagtekyllinger og i kalkuner, af hovedsageligt tetracykliner, som er antibiotika, som typisk bruges till at behandle luftvejssygdomme hos fjerkræ.
Læs mere
DANMAP-programmet har siden 1995 overvåget brugen af antibiotika i mennesker og dyr i Danmark, og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier fra dyr, mennesker og fødevarer.
DANMAP-rapporten kan hentes fra DANMAP’s website.
På websitet er også et faktaark om antibiotikaresistens.
Læs mere om
det danske veterinære lægemiddel- og dyrlægeregister VetStat, som samler databasen over alle receptpligtige lægemidler solgt til dyr i Danmark, det danske dyrlægeregister og registeret over dyrlægepraksis og sundhedsrådgivningsaftaler.