Photo: National Food Institute, Technical University of Denmark

Stigning i forbruget af antibiotika til mennesker

torsdag 02 okt 14
|

Efter et lille fald i forbruget i 2012, blev der igen i 2013 brugt mere antibiotika til behandling af mennesker i Danmark, viser årets DANMAP rapport fra Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet.

Det totale forbrug af antibiotika til mennesker i 2013 viste en lille stigning på 1,2 % i forhold til 2012, hvor der ellers var målt faldende forbrug. Forbruget steg både hos de praktiserende læger og på hospitalerne, viser årets DANMAP rapport.

90 % af den antibiotika, der bruges til behandling, bliver udskrevet i primær sektoren – det vil sige praktiserende læger og speciallæger. De resterende 10 % bruges på hospitalerne.

De praktiserende læger og speciallæger udskrev sidste år 11 % mere af den type antibiotika, der hedder tetracyklin end i 2012. Forbruget af denne type er steget med 54 % siden 2005 specielt i aldersgruppen fra 10-19 år. Hovedårsagen til det stigende forbrug er behandling mod uren hud (akne).

”Den store stigning i forbruget af tetracyklin til behandling af akne er meget bekymrende, da tetracyklin har høj risiko for at skabe resistens,” siger overlæge Robert Skov og fortsætter :”Antibiotikarådet har derfor nedsat en arbejdsgruppe, som skal se nærmere på dette og komme med forslag til at bringe forbruget ned.”

Fald i flere typer kritisk vigtig antibiotika

Derimod faldt forbruget af den type kritisk vigtige antibiotika, der hedder fluorokinoloner, i primærsektoren, så det nu er tilbage på 2009-niveau.

Forbruget på hospitalerne var i 2013 samlet set 1,4 % højere end året før. Her sås især stigning i forbruget af kombinationspenicillin samt bredspektrede penicillintyper. Også på hospitalerne faldt forbruget af nogle af de kritisk vigtige antibiotika.

”På hospitalerne er det de seneste 2-3 år lykkedes at sænke forbruget af to af de tre kritisk vigtige antibiotika, nemlig fluorokinoloner og cefalosporiner. Det er vigtigt for at nedsætte resistensudviklingen overfor disse antibiotika. Derfor er det godt, at vi nu også kan se et fald i fluorokinolonforbruget hos de praktiserende læger,” siger Robert Skov.

De sidste 10 år er forbruget af antibiotika til mennesker samlet set steget med 20 % i Danmark.

Læs mere

DANMAP-programmet har siden 1995 overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer. Bag DANMAP står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut. DANMAP-rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

Hent DANMAP-rapporten fra DANMAP’s website.

FAKTA

Fakta om antibiotikaresistens

Behandling med antibiotika skal dræbe sygdomsfremkaldende bakterier. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterierne beskytter sig ved at udvikle resistens overfor den type antibiotika, der behandles med. Resistente bakterier kan smitte mellem mennesker, og bakterier kan smitte hinanden med resistens. Men resistente bakterier er dårlige til at overleve, hvis der ikke er antibiotika til stede. Derfor er det vigtigt at have et samlet fokus på at bruge så lidt antibiotika som muligt til både dyr og mennesker.

Bakterier kender ikke grænser, og antibiotikaresistens i et land kan dermed skabe problemer ud over landets grænser. Brugen af antibiotika til både dyr og mennesker er således et globalt problem.

Der er forskel på antibiotika. Nogle er smalspektrede og rammer kun enkelte bakteriegrupper. De bruges, når man ved hvilken bakterie, der er årsag til sygdommen. Andre er bredspektrede og rammer mange forskellige bakteriegrupper på en gang. De kan derfor bruges til at behandle en sygdom, før man ved hvilke bakterier, der forårsager sygdommen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige og uskadelige bakterier som fx bakterierne i tarmen, hvilke kan føre til fremvækst af resistente bakterier.

Ikke alle antibiotika er lige vigtige i behandlingen af mennesker. En række antibiotika har WHO udpeget som ’kritisk vigtige’, fordi de er det eneste eller et af få antibiotika, der kan bruges til at behandle alvorlige eller livstruende infektioner hos mennesker. Disse typer inkluderer carbapenemer, 3. og 4. generations cefalosporiner, fluorokinoloner og makrolider.

Kontakt

Robert Leo Skov
Overlæge, Statens Serum Institut
32 68 83 48