Campylobacter. Foto: CDC/ Dr. Patricia Fields, Dr. Collette Fitzgerald

Væsentlig flere danskere smittet med campylobacter i 2019

onsdag 02 sep 20

Kontakt

Birgitte Helwigh
Specialkonsulent
DTU Fødevareinstituttet
40 21 19 62

Kontakt

Johanne Ellis-Iversen
Gruppeleder, seniorrådgiver
DTU Fødevareinstituttet
93 51 89 05

Kontakt

Eva Møller Nielsen
Sektionsleder
Statens Serum Institut
32 68 36 44

Kontakt

René Bødker
Seniorforsker
Københavns Universitet
25 47 69 74
Antallet af registrerede campylobacterinfektioner er steget næsten en femtedel i 2019 og undersøgelser viser, at mange af årets campylobacterudbrud skyldes kyllingekød. Det fremgår af årsrapporten over forekomsten af zoonoser i Danmark for 2019.

Campylobacter har længe været den bakterie, som er skyld i flest fødevareoverførte sygdomstilfælde i Danmark. Tendensen er fortsat i 2019, hvor 5.389 sygdomstilfælde er registreret, hvilket er en stigning på 18,5% i forhold til året før. Det er tredje år i træk, at antallet af campylobactertilfælde er steget.

Det viser den årlige rapport for 2019 over forekomsten af zoonoser – sygdomme, der kan smitte fra dyr og fødevarer til mennesker. Bag rapporten står DTU Fødevareinstituttet sammen med Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen.

Flere campylobacterudbrud registreret

Den store stigning i campylobactertilfælde skyldes bl.a. et usædvanligt stort udbrud relateret til dansk kyllingekød. Kyllingekød var også kilden i fem andre udbrud, mens kilden er ukendt i yderligere tre udbrud. Resten af campylobactertilfældene i 2019 er registreret som sporadiske. Det vil sige, at de ikke har nogen identificerbar sammenhæng. 

I 2019 har Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen løbende analyseret og sammenlignet campylobacter fra patienter og dansk kyllingekød. Data viser, at campylobactertilfælde oftere er en del af udbrud end tidligere antaget, og derfor er antallet af registrerede sygdomsudbrud med campylobacter højere i forhold til tidligere år. Sammenligningen viser også, at næsten en tredjedel af alle patienter har en campylobacterinfektion, som kan relateres til kyllingekød.  

”Vi er overraskede over, at analyser af patientprøver med helgenomsekventering har vist, at campylobactertilfældene i højere grad er del af udbrud, der kan spores tilbage til den samme fødevarekilde, og at størstedelen af disse kan tilskrives kylling. Den viden giver nye muligheder for at forebygge smitten i Danmark,” siger sektionsleder Eva Møller Nielsen fra Statens Serum Institut.

På baggrund af det store antal sygdomstilfælde har industrien iværksat en række nye initiativer, der skal reducere forekomsten af campylobacter i fødevareproduktionen.

Fokus på at kontrollere campylobacter i Danmark og EU
"Eftersom vi i ekspertgruppen endnu ikke har fundet én løsning på problemet, er det afgørende, at myndigheder, industrien og forskere har adgang til pålidelige data, som de kan bruge til at guide indsatsen for at nedbringe sygdomstilfælde i mennesker."
Forskningsgruppeleder Johanne Ellis-Iversen

Vigtigheden af kontrol af campylobacter anerkendes også på EU plan, hvor en ekspertgruppe under den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, har vurderet forskellige muligheder for at kontrollere smitte med bakterien i produktionen af slagtekyllinger. Resultaterne viser, at campylobacterkontrol i besætningerne er kompliceret, og at der ikke findes én gylden løsning.

”Eftersom vi i ekspertgruppen endnu ikke har fundet én løsning på problemet, er det afgørende, at myndigheder, industrien og forskere har adgang til pålidelige data, som de kan bruge til at guide indsatsen for at nedbringe sygdomstilfælde i mennesker,” siger forskningsgruppeleder og seniorrådgiver Johanne Ellis-Iversen fra DTU Fødevareinstituttet.

Flåtbårne sygdomme

Tal i årsrapporten understreger, at man gør klogt i fortsat at holde et vågent øje med flåter efter en tur i naturen: Ifølge et studie fra Københavns Universitet af godt 1.000 flåter fra Gribskov bærer cirka én ud af fire sygdommen borrelia, mens én ud af fem bærer mindst to forskellige zoonoser.

Forskning tyder på, at mennesker udsættes for en større risiko, hvis de bliver bidt af en flåt, der er smittet med mere end én zoonose. Nogle af de infektioner, en smittet flåt kan forårsage, svækker nemlig menneskers immunforsvarer, hvilket gør det lettere for andre zoonoser at etablere sig i kroppen.

Studiet fra Københavns Universitet understreger vigtigheden af, at læger overvejer, om en patient kan være blevet smittet med andre sygdomme, når de får konstateret og behandlet en infektion, der skyldes flåtbid.

Læs mere

Årsrapporten præsenterer en stor mængde af de data, som myndigheder og industrien i Danmark samler om forekomsten af zoonoser i foder, dyr, fødevarer og mennesker. Mange af tabellerne indeholder datasæt, der strækker sig over mere end ti år og giver således mulighed for at følge tendenser over tid.

Se hele rapporten på DTU Fødevareinstituttets website: Annual Report on Zoonoses in Denmark 2019 (pdf). Det er også muligt at få tilsendt rapporten ved at kontakte sekretær Anne Jørgensen, anga@food.dtu.dk.

På Fødevarestyrelsens website kan du finde en række gode råd til at undgå at blive smittet med campylobacter: Sådan undgår du campylobacter og salmonella i din mad.

https://www.food.dtu.dk/nyheder/Nyhed?id=%7BE39F6A84-6B37-4AAB-A38B-B94A813B139E%7D
27 SEPTEMBER 2020