Han spiller på den store bane

fredag 27 nov 15

Kontakt

Frank Møller Aarestrup
Professor, forskningsgruppeleder
DTU Fødevareinstituttet
35 88 62 81

Danmark er en del af verden på godt og ondt, så vi er nødt til at tænke globalt, mener professor Frank Aarestrup. Og det lever han i den grad selv op til.  

Hvordan vinder man en krig? Det gør man ved at kende sin fjende – vide hvor og hvem fjenden er. Professor Frank Aarestrup har viet sin karriere til krigen mod de mikroorganismer, der gør mennesker syge og i værste fald tager livet af os. Og krigsstrategien har han fra bøger som Cæsars ’Gallerkrigen’ og ’Tolstojs ’Krig og fred’. For samtidig med at han er dyrlæge, mikrobiolog og en af fadderne til det danske program mod antibiotikaresistens, er han også enormt belæst og hjemme i verdenshistorien.

Frank Aarestrup er altid i gang med mindst en skønlitterær bog. Lige nu læser han fire: Dostojevskijs ’Arme mennesker’, Oscar Wildes ’Dorian Grey’, Ann Radcliffes ’The Italian’ og Joseph Conrads ’The Nigger of the Narcissus’, men der ryger også altid lidt ekstra med i tasken, når han rejser. Og det gør han ofte nu om dage. Rejser var ellers ikke en del af hans barndom. Familien på Mors havde ikke råd til den slags ekstravagancer, så Frank fandt i stedet ud af, at man kunne lære en masse om verden gennem bøgerne. Og den fiktive rejse er aldrig sluttet.

”Min kære hustru er kandidat i litteraturvidenskab og oldgræsk, men jeg har nok læst mere, end hun har. Jeg gør det nemlig bare for min fornøjelses skyld. Hendes favorit, Euripides, er jeg dog aldrig rigtig faldet for, og Illiaden er keedelig, men Odyseen er fremragende og sjov - måske skulle jeg snart læse den igen,” siger Frank Aarestrup med karakteristisk iver og tungefærdighed.

Dyrlæge ved man hvad er

Egentlig ville Frank have været kemiingeniør, men han blev bange for, at det var for kedeligt og for meget skrivebordsarbejde. Og så valgte han dyrlægestudiet i stedet:

”Det ved man, hvad er her i Jylland – og med det fag var der en mulighed for at vende tilbage til landet,” siger han.

"Forskning er et middel mod et mål, ikke et mål i sig selv."
Frank Møller Aarestrup, professor ved DTU Fødevareinstituttet

Han kom dog aldrig tilbage til hjemegnen, for efter specialet om kvægsygdomme blev han spurgt, om han ville lave en ph.d. om de bakterier, der fører til yverbetændelse. Og dermed blev han både afledt fra sin oprindelige interesse for genetisk sygdomsresistens og ansat på Statens Veterinære Serumlaboratorium i København (senere Danmarks Fødevareforskning).
I 90’erne kom de første beretninger fra udlandet om antibiotikaresistente bakterier, og det viste sig, at man også i Danmark brugte antibiotika som vækstfremmere og kunne finde resistente bakterier. Det gjorde et voldsomt indtryk på den unge ph.d.-studerende, og han lod sig indrullere i et projekt, der ville være utænkeligt i dag: På bare otte uger ønskede landbrugsministeren videnskabelig dokumentation for problemets omfang som forberedelse til et forslag om forbud i EU. Frank kom til at stå for alt laboratoriearbejdet og måtte have udskudt sin ph.d.-aflevering, men det var sjovt, og bagefter påtog han sig at udtænke en protokol for en fremtidig resistensovervågning.

Protokollen ville ikke blive kvalitetsstemplet i dag, indrømmer han, men den fungerede og blev en start på den Danmap-rapport, som er kommet hvert år siden 1996, og som også har været model for overvågningen i flere andre lande. Faktisk vurderes dette arbejde så højt, at Frank Aarestrup i maj blev hædret af dronningen.

”Ja, det er formentlig derfor, jeg har fået Ridderkorset. Man kan altid diskutere, om det er fortjent eller ej, men det var spændende, og overvågningen har faktisk gjort en global forskel. Nu mener jeg dog, det er på tide at opdatere programmet, og jeg har også en idé om, hvordan det skal gøres,” siger Frank.

Photo: Joachim Rode
Foto: Joachim Rode

Totalsekventering gav helt ny muligheder

Selv har han dog vendt blikket mod et endnu højere mål, nemlig at skabe en global sygdomsovervågning med basis i Danmark.

”Som dyrlæge bliver man nærmest hjernevasket til at tænke i kontrol og forebyggelse af sygdomme. Det er nok derfor, jeg kom ind på den tankegang, at man hele tiden skal vide, hvad man er udsat for, for at kunne bekæmpe sygdom. Samtidig er det jo så tydeligt, at Danmark ikke er en isoleret ø, men bliver inficeret af ting, der kommer via import og rejser.”

Tanken om at skaffe viden om sygdomme i hele verden blev også befordret af, at teknik og udstyr til at sekventere hele genomer var ved at blive billigere og mere tilgængeligt.

”Gensekventering er egentlig ret simpelt i modsætning til de gamle metoder, hvor folk har 117 forskellige måder at skrive salmonella på. DNA-koden er et universelt sprog, og data kan sendes pr. email. Så jeg fik den idé, at vi kunne lave en service, hvor vi modtog sekventeringer af prøver fra syge mennesker, som mindre laboratorier i udviklingslande havde lavet, lod vores bioinformatikere analysere dem og sendte svar tilbage inden for få timer. Så kunne vi skumme fløden ved at gemme de data, vi fik ind, og pludselig ville vi have en global sygdomsovervågning.”

Verden som boldbane

Idéen opstod, netop da Danmarks Fødevareforskning var fusioneret med DTU, så det lå lige for at inddrage Center for Biologisk Sekvensanalyse på DTU Systembiologi. Og selv om han ikke kunne love mere end fem procents chance for succes, fik Frank i 2009 penge fra Det Strategiske Forskningsråd til at afprøve idéen, der faktisk viste sig at holde. Men derfra og til at få et verdensomspændende system sat i værk, er der lang vej, også længere, end Frank i første omgang forestillede sig.

Et af problemerne er datadeling; et følsomt område, både for lande og enkeltindivider. Og netop det fik Frank Aarestrup til at tænke i alternativer. I stedet for at se på sygdomsfremkaldende mikroorganismer i det enkelte individ, kunne man lede efter dem i deres efterladenskaber, og for at afprøve den idé søgte han penge til et forsøg med spildevand fra Herlev Hospital. Men en dag kom han og samarbejdspartneren, professor Thomas Sicheritz-Pontén fra Center for Biologisk Sekvensanalyse, tilfældigt til at tale om, at det ville være oplagt at se på spildevandet i lufthavne, hvor folk fra hele verden mødes.

”Vi er ikke helt enige om, hvem der gik skridtet videre og fandt på, at prøverne skulle tages direkte fra flyene; vi mener begge, at det var den anden. Men vi besluttede hurtigt at gøre et forsøg,” fortæller Frank.

Forsøget viste også, at det kan lade sig gøre at hente værdifuld information ud af sådanne prøver, men der skal selvfølgelig samles mange flere prøver over en længere tidsperiode, før man ved, om det giver mening at bruge penge på at forudsige sygdom ved at analysere indholdet af flytoiletterne. Frank ville ønske, at nogen tog idéen op, men selv knokler han videre med at overvinde de mange praktiske og juridiske forhindringer på vejen mod den globale sygdomsovervågning.

"Det meriterer mig ikke som forsker; men som universitetsmand mener jeg, at man er nødt til at interagere med det omgivende samfund. Det ville være nemmere bare at studere sin E. coli med en enkelt ph.d.-studerende, men hvis man har verden som boldbane, så er der bare lidt længere at løbe, det må man acceptere. Idéen alene gør det ikke; det er også vigtigt hele tiden at være ude i virkeligheden og bruge tid på den. Forskning er et middel mod et mål, ikke et mål i sig selv.”

Frank Aarestrups mål er at etablere en global sygdomsovervågning – alt andet vil han betragte som en personlig fiasko. Men den dag, det virker, går han på pension.  

CV

Photo: Joachim Rode  

Frank Møller Aarestrup er født den 11. januar 1966. Han bor i Gentofte, er gift og har tre børn på 6, 9 og 10 år.

  • Maj 2015: modtager af Ridderkorset
  • 2013: Medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber
  • 2010: Professor ved DTU
  • 2009: Modtager af Forskningsministerens EliteForsk pris
  • 2002: Forskningsprofessor ved Danmarks Fødevareforskning
  • 1992-2002: Ansat på Statens Veterinære Serumlaboratorium
  • 2000: Dr. med. fra KVL
  • 1996: Ph.d. fra KVL
  • 1992: Cand.med.vet. fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole