DK: Bifidobacterium longum subspecies infantis. Foto: DTU Fødevareinstituttet | UK: Bifidobacterium longum subspecies infantis. Photo: National Food Institute

Ny forståelse af ammede børns styrkede immunforsvar

lørdag 23 okt 21
|

Kontakt

Martin Frederik Laursen
Seniorforsker
DTU Fødevareinstituttet
28 97 12 41

Kontakt

Henrik Munch Roager
Lektor
Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
25 48 06 99

Danske forskere viser, hvordan tarmbakterier, der fremmes af amning, kan gavne børns immunforsvar.

Det er bredt anerkendt, at amning gavner spædbørns sundhed. Alligevel mangler god dokumentation stadig for, hvad der præcis sker i ammede børns tarme, som udløser de gavnlige effekter – herunder betydningen af tarmbakteriers sammensætning og aktivitet.

Det har længe været kendt, at en bestemt type tarmbakterier – bifidobakterier – er fremherskende i tarmen hos ammede spædbørn. Selvom disse bifidobakterier er anset som gavnlige, har det hidtil været uklart hvorfor.

Et studie lavet af forskere fra DTU Fødevareinstituttet og Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet har nu vist, at netop de bifidobakterier, som lever af modermælk i spædbørns tarme, besidder et bestemt enzym. Det gør bakterierne i stand til at danne stoffer, som formentlig påvirker immunforsvaret i gunstig retning.

Studiet er netop publiceret i Nature Microbiology.

Tilfældig opdagelse har ført til gennembrud

Idéen til projektet opstod for fem år siden, da drivkræfterne bag projektet, Martin Frederik Laursen og Henrik Munch Roager, gjorde en tilfældig opdagelse, mens de var kollegaer i Forskningsgruppen for Tarmbakterier og Sundhed ved DTU Fødevareinstituttet.

Opdagelsen pirrede deres nysgerrighed i en sådan grad, at de søsatte projektet, som er gennemført med et meget lille budget, et stort drive, en anseelig tidsinvestering og en vigtig intern opbakning.

”Projektet startede med en tilfældig opdagelse, da vi for fem år siden opdagede nogle interessante stoffer i afføring fra spædbørn – og nu står vi så med en opdagelse, som kan være en afgørende nøgle til at forstå, hvordan bifidobakterier er med til at styrke immunforsvaret hos ammede børn,” fortæller Henrik Munch Roager, som har ledet projektet og nu er lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på KU.

Fokus for forskernes arbejde har været at forstå årsagen til de høje mængder af stofferne – såkaldte aromatiske mælkesyrer - i ammede spædbørns afføring, og hvilken betydning deres tilstedeværelse kan have for børnene. 

”I reagensglasforsøg i laboratoriet har vi vist, at de stoffer, som bifidobakterierne producerer i tarmen hos spædbørn, kan påvirke immuncellers aktivitet i det, vi anser for en gavnlig retning i forhold til et velafbalanceret immunrespons. Det kunne være relevant, når f.eks. en infektion udfordrer spædbarnets immunsystem,” forklarer seniorforsker Martin Frederik Laursen fra DTU Fødevareinstituttet.

Rejser flere interessante spørgsmål

Studiets udformning har ikke gjort det muligt direkte at undersøge forekomst af sygdom blandt de børn, der har deltaget. Et naturlig opfølgning vil således være et studie, der også ser på sammenhænge mellem de stoffer, som bifidobakterierne producerer og udviklingen af immunforsvaret tidligt i livet og forekomst af sygdom.

”Der er brug for yderligere studier, inden det endeligt kan bevises, om de immuneffekter, der er påvist i laboratoriet, også gør sig gældende i spædbarnet, og hvad det helt konkret betyder for beskyttelse imod infektioner og immunrelaterede sygdomme senere i livet,” siger Martin Frederik Laursen og fortsætter:

”Desuden ved vi ikke, om der er et vindue, hvor denne effekt af amning er særligt vigtigt for at opnå den optimale påvirkning af immunforsvaret. Det vil naturligvis være interessant at undersøge nærmere.”

Viden kan muligvis forbedre modermælkserstatninger

Forskerne håber, at studiets resultater på sigt kan bane vejen for nye, målrettede måder at styrke børns immunforsvar tidligt i livet.

”Resultaterne fra undersøgelsen kan bruges til at understøtte tiltag, der kan hjælpe børn til at udvikle en god tarmmikrobiota, som sikrer et velfungerende immunforsvar. Det kunne for eksempel være at understøtte amning eller at udvikle nye typer modermælkserstatning og probiotika, der fremmer tilstedeværelse af disse bifidobakterier tidligt i livet,” fortæller Henrik Munch Roager.

Tarmbakterier i ammede spædbørn. Grafik: Martin Frederik Laursen og Henrik Munch Roager | Gut bacteria in breastfed babies. Graphic Martin Frederik Laursen og Henrik Munch Roager 

Billedtekst: De undersøgte bifidobakterier udnytter bestemte kulhydrater (Human milk oligosaccharides) fra modermælken til at vokse i tarmen og omdanner her de aromatiske aminosyrer (som også findes i modermælken) til aromatiske mælkesyrer. Produktionen af disse aromatiske mælkesyrere i tarmen påvirker formentlig børnenes immunforsvar i en gavnlig retning. 

Henrik Munch Roager (t.v.) og Martin Frederik Laursen med deres egne babyer. Foto: Martin Frederik Laursen og Henrik Munch Roager | Henrik Munch Roager (left) and Martin Frederik Laursen with their own babies. Photo: Martin Frederik Laursen and Henrik Munch Roager

Billedtekst: Henrik Munch Roager (t.v.) og Martin Frederik Laursen er mens studiet har været i gang blevet begge fædre (igen).

Læs mere

Studiet er beskrevet nærmere i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Nature Microbiology: Bifidobacterium species associated with breastfeeding produce aromatic lactic acids in the infant gut.

I undersøgelsen indgår dels data fra 59 børn, der har deltaget i det såkaldte SKOT kohorte-studie af småbørns kost og trivsel på Institut for Idræt og Ernæring (KU), dels data fra afføringsprøver indsamlet fra CIG kohorten på 25 spædbørn i de første seks måneder af deres levetid.

DTU Fødevareinstituttets Forskningsgruppe for Tarmbakterier og Sundhed studerer effekterne af menneskers kost på tarmens bakteriepopulation og de deraf afledte effekter på sundheden. Læs mere om gruppens forskning på instituttets website

Institut for Idræt og Ernærings forskningsgruppe ’Microbiota & Metabolomics’ studerer ligeledes, hvordan tarmbakterier påvirker fordøjelse og sundhed. Læs mere på instituttets website.