Photo: National Food Institute, Technical University of Denmark

Flere multiresistente bakterier på danske hospitaler

tirsdag 06 okt 15
|

Kontakt

Robert Leo Skov
Overlæge, Statens Serum Institut
32 68 83 48

Der var i 2014 en stor stigning i antallet af patienter, som fik infektioner med multiresistente bakterier som VRE og CPE på de danske hospitaler. Det viser årets DANMAP rapport fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

Enterokokker er bakterier, der er en normal del af vores bakterier i tarmen. De kan give urinvejsinfektioner, og hos svækkede personer kan de give mere alvorlige infektioner så som blodforgiftning. I 2014 sås en kraftig stigning i antallet af patienter med enterokokker, der er resistente overfor antibiotikatypen vancomycin (VRE). VRE bakterier spredes først og fremmest på hospitaler.

I 2014 blev der rapporteret 303 tilfælde hvor VRE var påvist, hvilket er en stigning på 30% i forhold til 2013 (235) og en 6 dobling siden 2012 (54). Antallet af blodforgiftninger med VRE steg i 2014 til 33 sammenlignet med 23 i 2013 og 12 i 2012.

”VRE infektioner er et alvorligt problem, fordi vi har meget få antibiotika, vi kan behandle disse infektioner med,” siger overlæge ved Statens Serum Institut Robert Skov.

VRE er først og fremmest et problem på sjællandske hospitaler, især i Region Hovedstaden. Typning af bakterierne viste, at smitten både er blevet spredt til andre patienter inden for de enkelte hospitaler og imellem forskellige hospitaler.

”Det er en stor udfordring for hospitalsvæsenet at komme disse bakterier til livs, da de i høj grad kan overleve i miljøet. Det kræver derfor ekstra rengøring og desinfektion for at fjerne disse bakterier, når en VRE patient har været indlagt,” siger Robert Skov.

Alvorlig udvikling i antallet af CPE bakterier

I 2014 blev der fundet 35 prøver med carbapenemase-producerende enterobakterier (CPE bakterier) hos 29 patienter. CPE er en samle-betegnelse for flere slags almindeligt forekommende tarmbakterier, der er modstandsdygtige overfor antibiotikagruppen carbapenem. De giver oftest urinvejsinfektioner, men kan også give blodforgiftning og andre alvorlige infektioner, især hos patienter med kroniske sygdomme og katetre.

CPE bakterier er ofte så resistente, at der kun er få eller ingen antibiotika, der kan behandle infektioner med disse bakterier. 

”CPE bakterier er frygtet over hele verden og anses af det europæiske sundhedsagentur, ECDC, som den alvorligste resistenstrussel i Europa,” siger overlæge ved Statens Serum Institut Robert Skov.

CPE blev i 2014 primært fundet hos patienter, der ikke havde været ude at rejse. Der er desuden set spredning af CPE imellem patienter på flere danske sygehuse.

”Selvom antallet fortsat er relativt lavt, så er stigningstaksten meget bekymrende, ikke mindst fordi vi ser lignende tendenser i andre lande,” siger Robert Skov og fortsætter: ”Det er afgørende, at CPE bakterier håndteres nu, inden de vokser ud af kontrol, fx ved skærpet hygiejne på hospitalerne. ”

MRSA og ESBL-producerende bakterier

Blandt de mere kendte multiresistente bakterier sås en stigning i antallet af personer smittet med MRSA - først og fremmest af typen husdyr-MRSA (MRSA CC 398).

I alt blev 2.965 fundet smittet med MRSA i 2014 – heraf var 1.277 smittet med husdyr-MRSA (43%). Til sammenligning blev der i alt fundet 2094 smittet med MRSA i 2013 – heraf var 643 smittet med husdyr-MRSA.

En væsentlig del af stigningen skyldes at der i december 2012 blev indført en ny vejledning for, hvornår screening af mennesker skulle foretages, så kontakt til svin blev ensbetydende med MRSA screening. Sammen med det øgede fokus på husdyr MRSA har det øget screeningsfrekvensen. Infektion blev påvist hos 30% af dem, der var smittet med almindelig MRSA og 19% af dem, der var smittet med husdyr-MRSA. Resten af de smittede var bærer af bakterien uden at have infektion.

De fleste MRSA-infektioner viser sig i huden som fx børnesår og bylder. Men især hos svækkede personer kan MRSA være skyld i alvorlige infektioner så som blodforgiftning.

Antallet af MRSA blodforgiftninger var på 56 i 2014 mod 30 i 2013. 8 af disse blodforgiftninger var med husdyr-MRSA. Selvom 56 tilfælde synes højt, er det lavt sammenlignet med andre europæiske lande.

En anden type multiresistente bakterier, der har været kendt over en længere årrække i Danmark, er ESBL-bakterier.

I 2014 fik 261 patienter blodforgiftninger med ESBL-bakterier. Dette antal er uændret fra sidste år, men er steget over de seneste år fra 96 patienter i 2008.

Læs mere

DANMAP-programmet har siden 1995 overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer. Bag DANMAP står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut. DANMAP-rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

Hent DANMAP-rapporten fra DANMAP’s website.

FAKTA

Fakta om VRE

Vancomycin er primær behandling ved alvorlige infektioner med antibiotikaresistente enterokokker, men både i Danmark og internationalt er der observeret en stigende forekomst af vancomycin-resistente enterokokker (VRE). 

Mange VRE er desuden resistente overfor andre antibiotika, hvilket efterlader få behandlingsmuligheder.

Fakta om CPE

Carbapenemer er en gruppe antibiotika, som bliver anvendt til at behandle alvorlige infektioner med multiresistente bakterier. Den bedste mulighed for behandling af multiresistente ESBL-bakterier er carbapenemer. 

CPE står for carbapenemase-producerende enterobakterier. Enterobakterier er betegnelsen for en meget stor gruppe tarmbakterier som for eksempel e-coli. CPE-bakterier er resistente overfor carbapenemer. 

Fakta om ESBL

Et af de bredspektrede antibiotika, som bruges til behandling af livstruende infektioner, er cefalosporin.

De enzymer, der skaber cefalosporin-resistens, hedder ESBL (extended spektrum beta-laktamase). Derfor kaldes disse bakterier for ESBL-producerende bakterier.

De ESBL- bakterier, der giver sygdom hos mennesker, er ofte også resistente over for andre grupper af antibiotika. Det vil sige, at de er multiresistente.

Fakta om antibiotikaresistens

Behandling med antibiotika skal dræbe sygdomsfremkaldende bakterier i både dyr og mennesker. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterierne udvikler resistens overfor den type antibiotika, der behandles med, hvorfor disse så ikke har en effekt. Resistente bakterier kan smitte mellem mennesker, og bakterier kan overføre resistens til hinanden. Men resistente bakterier overlever som regel bedst, hvis der er antibiotika til stede. Derfor er det vigtigt at have et samlet fokus på at bruge så lidt antibiotika som muligt til både dyr og mennesker

Bakterier kender ikke grænser, og antibiotikaresistens i et land kan dermed skabe problemer ud over landets grænser. Brugen af antibiotika til både dyr og mennesker er således et globalt problem.

Der er forskel på antibiotika. Nogle er smalspektrede og rammer kun enkelte bakteriegrupper. De bruges, når man ved hvilken bakterie, der er årsag til sygdommen. Andre er bredspektrede og rammer mange forskellige bakteriegrupper på en gang. De kan derfor bruges til at behandle en sygdom, før man ved hvilke bakterier, der forårsager sygdommen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige og uskadelige bakterier som fx bakterierne i tarmen, hvilket kan føre til fremvækst af resistente bakterier.

Ikke alle antibiotika er lige vigtige i behandlingen af mennesker. En række antibiotika har WHO udpeget som ’kritisk vigtige’, fordi de er det eneste eller et af få antibiotika, der kan bruges til at behandle alvorlige eller livstruende infektioner hos mennesker. Disse typer inkluderer carbapenemer, 3. og 4. generations cefalosporiner, fluorokinoloner og makrolider.