Photo: Mikkel Adsbøl

Resistensudviklingen i Europa går den forkerte vej

torsdag 18 feb 16
|

Kontakt

Frank Møller Aarestrup
Professor, forskningsgruppeleder
DTU Fødevareinstituttet
35 88 62 81

Nye EU-tal viser en stigning i forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i Europa. En høj grad af resistens er fundet blandt både campylobacter- og salmonellabakterier i mennesker såvel som dyr overfor nogle af de mest brugte antibiotikatyper.

Ved gentagen brug kan pencillin og andre typer af antibiotika miste deres virkning, fordi bakterierne udvikler resistens overfor stofferne, hvilket kan gøre det sværere – og i værste fald umuligt – at behandle bakterieinfektioner hos både mennesker og dyr. Antibiotikaresistens koster ifølge EU hvert år 25.000 europæere livet.

Den årlige rapport for 2014 over forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i mennesker og fødevareproducerende dyr viser en stigning i forekomsten af resistente bakterier i Europa. 

Rapporten, som er udgivet af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, og det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol, ECDC, viser anseelige regionale forskelle i forekomsten af resistens. Forekomsten er højest i Øst- og Sydeuropa og lavest i Nordeuropa – især i lande, hvor dyr får mindre antibiotika.

Resistens i campylobacterbakterier

Campylobacterbakterier, som er den mest almindelige årsag til fødevareoverførte sygdomme i Europa, udviser en høj grad af resistens overfor nogle af de mest brugte antibiotikatyper. Fx er 69,8% af bakterierne fra slagtekyllinger og 60,2% af bakterierne fra mennesker resistente overfor ciprofloxacin.

Resistensudvikling i salmonellabakterier bekymrer

Salmonellabakterier fra både mennesker og fjerkræ udviser en høj grad af resistens overfor visse antibiotikatyper. Desuden er forekomsten af multiresistente salmonellabakterier, der har udviklet resistens overfor adskillige forskellige antibiotikatyper, høj både blandt mennesker (26%) og kyllinge- og kalkunkød (24.8% og 30,5%). Der er især en høj grad af multiresistens blandt salmonellabakterier af typerne S. Infantis og S. Kentucky.

I både salmonella- og E. colibakterier er der fundet tegn på resistens overfor antibiotikatypen colistin, som er det eneste alternativ mod alvorlige salmonellainfektioner i mennesker.

Der er fortsat generel lav resistens blandt salmonellabakterierne overfor 3. generations cefalosporiner og fluorokinoloner. De er blandt de antibiotikatyper, WHO har udpeget som ’kritisk vigtige’, fordi de er det eneste eller et af få antibiotika, der kan bruges til at behandle alvorlige eller livstruende infektioner hos mennesker.

Læs mere

Læs hele rapporten på EFSA’s website: The European Union summary report on antimicrobial resistance in zoonotic and indicator bacteria from humans, animals and food in 2014. Rapporten for 2014 har fokus på fjerkræ, mens den næste år vil kigge på svin og kvæg.

I Danmark står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut bag DANMAP-programmet, der siden 1995 har overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer.

DANMAP rapporterne kan hentes fra DANMAP’s website.

Se en kort YouTube video, hvor en af EFSA’s eksperter forklarer, hvad antibiotikaresistens er, og hvorfor det er et problem i forhold til fødevarer.