Photo: Colourbox.com

Arvtager til global resistensovervågning via spildevand søges

mandag 10 feb 20

Kontakt

Frank Møller Aarestrup
Professor, forskningsgruppeleder
DTU Fødevareinstituttet
35 88 62 81

DTU-professor efterlyser i tidsskriftet Science nogle til at videreføre en global overvågning af antibiotikaresistente bakterier og smitsomme sygdomme via spildevand.

Spildevand er for mange bare forurenet, bakteriefyldt vand, men det er faktisk en værdifuld ressource. Vandet indeholder nemlig en rigdom af information om eksempelvis, hvilke antibiotikaresistente bakterier og sygdomsfremkaldende mikroorganismer folk i indsamlingsområdet bærer rundt på.

DTU Fødevareinstituttet har stået i spidsen for et internationalt forskerhold, som har bevist, at analyse af spildevandsvandsprøver fra hele verden med genomsekventering kan skaffe vigtig viden om præcis hvilke bakterier, der florerer i bestemte områder. Spildevandsanalyser har således stort potentiale som overvågningsredskab.

Godt supplement til eksisterende initiativer

I en fagfællebedømt kommentar i det ansete videnskabelige tidsskrift Science kortlægger professor Frank Møller Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet og professor Mark E. J. Woolhouse fra University of Edinburgh både de mange fordele ved at bruge spildevand i en global sygdomsovervågning og begrænsningerne ved tilgangen.

De ser spildevandsanalyser som et godt supplement til eksisterende overvågningsinitiativer, som hovedsageligt opererer i nationalt eller regionalt regi og generer data om syge mennesker. Men spørgsmålet er, hvem der vil videreføre overvågningen, når deres nuværende projekt udløber i 2023.

En model kunne ifølge de to professorer være, at overvågningen overgår til Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol, ECDC. De to aktører har mandat til at stå i spidsen for en sådan overvågning.

Rent praktisk kunne det foregå ved, at verdens lande én gang årligt indsamler et par liter spildevand, som de sender til analyse et centralt sted – som f.eks. WHO’s samarbejdscenter for antibiotikaresistens. Efterhånden som flere lande får udstyret og ekspertisen til at gennemføre dele af eller hele analysen, kan ansvaret for denne del af overvågningen gives videre til det enkelte land.

Læs mere

Læs Frank Møller Aarestrup og Mark E. J. Woolhouses kommentar i Science: Using sewage for surveillance of antimicrobial resistance.

Forskernes analyse af spildevand, som er indsamlet i 74 byer i 60 lande, er beskrevet DTU Fødevareinstituttets pressemeddelelse: Spildevand afslører antibiotikaresistens i hele verden

Se, hvordan der verden over netop nu igen bliver indsamlet spildevandsprøver, som instituttets forskere skal analysere i denne korte video.

Arbejdet med at skabe en global overvågning af antibiotikaresistens bliver gennemført med midler fra Novo Nordisk Fonden i et seksårigt projekt. Instituttet er gennem arbejdet med til at understøtte FN’s Verdensmål om at sikre et sundt liv for alle. Læs mere på projektets website: Global Surveillance. 

DTU Fødevareinstituttets Forskningsgruppe for Genetisk Epidemiologi har en ambition om i samarbejde med kollegaer verden over at udvikle et system, der gør det muligt at udveksle og fortolke oplysninger i ’real time’. På den måde er det muligt at bruge de globale overvågningsdata til f.eks. at tackle sygdomme, når de truer med at sprede sig fra ét land og udvikle sig til pandemier.

Mange fordele ved gemonanalyse af spildevand

Genomanalyse af spildevand er hurtigt og relativt billig. Analyser af spildevand kræver ikke etisk godkendelse, da prøvematerialet ikke kan kædes sammen med enkeltpersoner. Desuden kan rådata genbruges til at belyse andre problematikker – f.eks. fund af nye resistensgener – som måtte opstå selv lang tid efter prøvetagningen.

https://www.food.dtu.dk/nyheder/Nyhed?id=%7BA0481DB6-4A9D-47F3-A047-FD9128988DB2%7D
23 FEBRUAR 2020