Photo: National Food Institute, Technical University of Denmark

Ny stigning i antibiotikaforbruget til dyr

torsdag 09 okt 14

Kontakt

Yvonne Agersø Yvonne Agersø
Senior Researcher
National Food Institut 
23 65 32 55
yvoa@food.dtu.dk

Antibiotikaforbruget til dyr fortsatte med at stige i 2013 – især på grund af et større forbrug til svin. Dog er forbruget til svin 12 % lavere end i 2009. Kritisk vigtige antibiotika, der benyttes til at behandle mennesker, bruges generelt kun lidt i husdyrproduktionen. Det viser den årlige DANMAP-rapport fra Statens Serums Institut og DTU Fødevareinstituttet.

Det samlede antibiotikaforbrug til husdyr og kæledyr i Danmark er i 2013 4% højere end året før målt i kilo antibiotika. Det øgede forbrug skyldes især en 6% stigning i antibiotikaforbruget i svineproduktionen, som udgør cirka 84% af kødproduktionen i Danmark. Men også forbruget til fjerkræ og til kæledyr er steget.

Fordelt på dyrearter står svin for ca. 78% af antibiotikaforbruget i 2013, kvæg for 10%, akvakultur for 3%, fjerkræ for 1%, pelsdyr for 4% og kæledyr, heste og andre dyr for de resterende 3%.

Øget forbrug i svin og fjerkræ

Antibiotikaforbruget til svin målt i doser er steget i alle tre aldersgrupper: søer/smågrise (9%), fravænningsgrise (5%) og slagtesvin (5%). Det skyldes primært et øget forbrug af pleuromutiliner og tetracykliner, der bruges til gruppemedicinering. Dog er forbruget til svin 12% lavere end i 2009, hvor det højeste forbrug er blevet målt i tiden efter man i Danmark holdt op med at bruge antibiotiske vækstfremmere.

”Hvis vi skal takle problemet med antibiotikaresistente bakterier, er det nødvendigt at vende stigningen i forbruget,” siger seniorforsker Yvonne Agersø fra DTU Fødevareinstituttet.

Antibiotikaforbruget i fjerkræproduktionen er 57% højere i 2013 end året før. En del af årsagen er især den våde vinter, som førte til mere sygdom og dermed et højere forbrug af tetracykliner til kalkuner. En øget forekomst af diarre i slagtekyllingeproduktionen i 2013 forklarer noget af det højere forbrug af penicilliner, som er et effektivt middel mod diarre.

”Antibiotikaforbruget til fjerkræ er generelt lavt i forhold til andre dyrearter og udgør kun 1% af det samlede forbrug. Derfor kan nogle få sygdomsudbrud give et betydeligt udsving i de årlige forbrugsdata,” forklarer Yvonne Agersø.

Fortsat lavt forbrug af kritisk vigtige antibiotika

Forbruget af kritisk vigtige antibiotika i husdyrproduktion er fortsat lavt. For andet år i træk er brugen af fluorokinoloner i svin meget lavt og udgør mindre end 1 promille af det totale forbrug i svin. Brugen af 3 kg cefalosporiner i svineproduktion er også lavt, men repræsenterer dog en væsentlig stigning i forhold til et samlet forbrug af cefalosporiner på 1 kg året før. I kvæg ses et væsentligt fald i forbruget.

”Det er vigtigt, at danske svin og kvæg fortsat kun bliver behandlet med kritisk vigtige antibiotika, når det er yderst nødvendigt, så disse stoffer stadig kan bruges effektivt i behandlingen af alvorligt syge mennesker,” siger Yvonne Agersø.

De danske svineproducenter indførte i 2010 et frivilligt stop for brugen af cefalosporiner, hvor der er andre effektive alternativer til behandling. Landbrug & Fødevarer har i august 2014 opfordret de danske kvægproducenter til også frivilligt udelukkende at bruge cefalosporiner, hvis denne type antibiotika er den eneste effektive behandling. Cefalosporiner bruges ikke i fjerkræproduktionen.

Kæledyr og heste

Generelt er forbruget af antibiotika til behandling af kæledyr og heste steget i 2013 i forhold til året før. Dog var det ikke forbruget af kritisk vigtige antibiotika som var årsag til denne stigning, idet forbruget af både cefalosporiner og fluorokinoloner var lavere end i 2012. Men kæledyrene står stadig for næsten 40% af det samlede veterinære forbrug af fluorokinoloner.

”Det er ærgerligt, at der fortsat er en stigning i totalforbruget hos kæledyr, men positivt at se et fald i antibiotika, som er kritisk vigtige for behandling af mennesker. Det tyder på, at Dyrelægeforeningens behandlingsmanual fra november 2012 har haft nogen effekt. Behandlingsmanualen opfordrer til, at kritisk vigtige antibiotika undgås så vidt muligt,” siger Yvonne Agersø.

Læs mere

DANMAP-programmet har siden 1995 overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer. Bag DANMAP står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut. DANMAP-rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

Hent DANMAP-rapporten fra DANMAP’s website.

FAKTA

Fakta om antibiotikaresistens

Behandling med antibiotika skal dræbe sygdomsfremkaldende bakterier. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterierne beskytter sig ved at udvikle resistens overfor den type antibiotika, der behandles med. Resistente bakterier kan smitte mellem mennesker, og bakterier kan smitte hinanden med resistens. Men resistente bakterier er dårlige til at overleve, hvis der ikke er antibiotika til stede. Derfor er det vigtigt at have et samlet fokus på at bruge så lidt antibiotika som muligt til både dyr og mennesker.

Bakterier kender ikke grænser, og antibiotikaresistens i et land kan dermed skabe problemer ud over landets grænser. Brugen af antibiotika til både dyr og mennesker er således et globalt problem.

Der er forskel på antibiotika. Nogle er smalspektrede og rammer kun enkelte bakteriegrupper. De bruges, når man ved hvilken bakterie, der er årsag til sygdommen. Andre er bredspektrede og rammer mange forskellige bakteriegrupper på en gang. De kan derfor bruges til at behandle en sygdom, før man ved hvilke bakterier, der forårsager sygdommen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige og uskadelige bakterier som fx bakterierne i tarmen, hvilke kan føre til fremvækst af resistente bakterier.

Ikke alle antibiotika er lige vigtige i behandlingen af mennesker. En række antibiotika har WHO udpeget som ’kritisk vigtige’, fordi de er det eneste eller et af få antibiotika, der kan bruges til at behandle alvorlige eller livstruende infektioner hos mennesker. Disse typer inkluderer carbapenemer, 3. og 4. generations cefalosporiner, fluorokinoloner og makrolider.