Foto: Bax Lindhardt

Hvis 350 gram fisk er sundt – er 700 gram så dobbelt så sundt

mandag 02 mar 20

Kontakt

Morten Poulsen
Forskningsgruppeleder, Seniorforsker
DTU Fødevareinstituttet
35 88 76 06

Om forskningen på DTU

  • DTU Fødevareinstituttet er førende på feltet med helhedsvurdering, også kendt som risk-benefit-vurderinger, af fødevarer og kosttyper. Arbejdet udføres i Forskningsgruppe for Helhedsvurdering.
  • Helhedsvurderinger gør det muligt at kvantificere, sammenholde og måle på sundhedseffekten af den enkelte fødevare eller på hele grupper af fødevarer.
  • Forskningsgruppen udfører helhedsvurderinger for Fødevarestyrelsen. Vurde- ringerne indgår i styrelsens kostanbefalinger til befolkningen.
  • Gruppen leder det interna­ tionale risk-benefit-netværk og samarbejder med Den Europæiske Fødevaresik­ kerhedsautoritet (EFSA). P.t. hjælper gruppen desuden de norske myndighe- der med at lave en helheds­ vurdering af fisk.

www.food.dtu.dk/forskning/helhedsvurdering

Helhedsvurderinger er en ny metode, der afvejer fødevarernes positive og negative effekter på sundheden. Seniorforsker Morten Poulsen er leder af DTU Fødevareinstituttets Forskningsgruppe for Helhedsvurdering og forklarer her, hvorfor vi ikke bliver dobbelt så sunde af at spise 700 gram fisk om ugen – og uddyber, hvad man også kan undersøge med metoden.

q:Hvis 350 gram fisk er sundt, er 700 gram så dobbelt så sundt?

a: Nej. Fisk indeholder stoffer, som både er gavnlige og skadelige for vores sundhed. I fed fisk som laks, sild og ørred er de gavnlige stoffer bl.a. fedtsyrer og D-vitamin, mens de skadelige stoffer er tungmetaller som kviksølv. Når vi laver en helhedsvurdering af en fødevare, så sammenholder vi sundhedsgevinsterne ved fødevaren med de sundhedsskadelige effekter. Vi kan udregne, at det giver en sundhedsgevinst at spise 350 gram fisk om ugen, hvoraf de 200 gram skal være fed fisk. Men hvis vi spiser betydeligt mere end det, risikerer vi at få for mange af de sundheds­skadelige stoffer.

q: Hvordan kan I sammenligne fordele og ulemper?

a: Hvis vi tager fed fisk som eksempel, så vil de gavnlige stoffer nedsætte risikoen for bl.a. hjerte-kar-sygdomme, mens de skadelige stoffer bl.a. kan give skader på hjernens udvikling. For at kunne lave en helhedsvurdering omregner vi disse effekter til antal raske leveår. Derved får vi en slags fælles møntfod, der gør det muligt for os at sammenligne. Vi tager højde for, om de skadelige effekter er forbigående eller varige, og om de kan medføre livstruende sygdomme som kræft og tidlig død. Vi kan også tage højde for forskelle i befolkningsgrupper som børn, kvinder i den fødedygtige alder osv. Det kræver meget data at lave en helhedsvurdering. Det kræver også, at vi samarbejder på tværs af fagligheder som ernærings­videnskab, epidemiologi, kemi, toksikologi og mikrobiologi.

q: Kan I vurdere hele kosttyper?

a: Ja. Udfordringen er, at det kan tage længere tid at få lavet en helhedsvurdering af en kosttype, end den er på mode. Vi vil gerne lave en vurdering af en vegansk kost, da den ser ud til at brede sig, og motiverne til at vælge diæten er mere end sundhed, men også fødevarernes klimaog miljøpåvirkning samt dyrevelfærd. Det kunne tyde på, at det er en længerevarende trend, hvor det kunne være interessant at få afdækket, om den har nogle uhensigtsmæssige effekter på sundheden.

q: Hvilke kunne det være?

a: Uden at have forsket i vegansk kost endnu tør jeg godt sige, at veganere kan være i risiko for at komme i mangel af vigtige næringsstoffer, når de fravælger alle animalske fødevarer. Det kan være, at de sagtens kan kompensere ved en nøje kostplanlægning og ved at indtage kosttilskud. Men når man kun spiser plantebaseret kost og f.eks. øger indtaget af nødder og korn, er man måske i risiko for at udsætte sig for de skadelige stoffer, som kan optræde i disse fødevarer, f.eks. kræftfremkaldende toksiner fra skimmelsvampe og tungmetaller. Vi ved det ikke, men det kan jo undersøges.

q: Kan man undersøge en kosttypes klimaaftryk?

a: Ja, vi kan godt udvide helhedsvurderinger af fødevarer til at omfatte mere end sundhedseffekterne. De matematiske modeller, der ligger bag helhedsvurderinger, bliver allerede brugt til at se på sygdomsbyrden i befolkningen fremkaldt af bl.a. forskellige kemikalier og bakterier samt ernæringsmæssige risikofaktorer som f.eks. et højt sukker­forbrug. Vi vil gerne udvide helhedsvurderingerne til også at tage højde for fødevarernes klimaog miljøpåvirkning. Vi har fået udviklet en model, hvor vi kan lægge flere parametre ind. Foreløbig har vi lagt en forbrugerøkonomisk vurdering ind, så vi kunne lave en helhedsvurdering af fisk, der også tog højde for forbrugernes økonomi. På den måde kunne vi sikre, at vores resultater blev nogle, forbrugerne også havde råd til at føre ud i livet.

q: Hvor længe er en helhedsvurdering gyldig?

a: Den er i hvert fald ikke eviggyldig. Indholdet af gavnlige og skadelige stoffer i vores fødevarer kan ændre sig. F.eks. kunne en kollega for nylig vise, at fedtsyresammensætningen i opdrættede laks har ændret sig, så de indeholder færre af de lang­kædede, flerumættede fedtsyrer. Det kan jo rykke på balancen mellem de gavnlige og skadelige stoffer i opdrættede laks. Hver gang indholdet af gavnlige og skadelige stoffer i vores fødevarer ændrer sig signifikant, eller hvis ny viden dukker op, bør man følge op med en opdateret helheds­vurdering.

https://www.food.dtu.dk/nyheder/Nyhed?id=%7B787FF89D-CD7C-4BF8-8135-5452F5DBC099%7D
10 APRIL 2020