Photo: National Food Institute, Technical University of Denmark

Forskere opfordrer til stop for unødig brug af fluorerede stoffer

onsdag 27 aug 14

En række fremtrædende internationale forskere blandt andet fra DTU Fødevareinstituttet opfordrer til kun at bruge fluorerede stoffer, hvor de er absolut nødvendige, indtil der findes bedre metoder til at spore stofferne og mere viden om deres potentielle sundhedsskadelige effekter. Opfordringen kommer i udtalelsen Helsingør Statement fra en international konference.

Fluorerede stoffer er kunstigt fremstillede kemiske forbindelser, der skyer vand, fedt og smuds og er modstandsdygtige overfor aggressive fysiske og kemiske industrielle processer. Netop disse egenskaber har gjort stofferne populære, og de bliver brugt i et utal af produkter, fx til fødevareemballage af pap og papir.

Problemet med fluorerede stoffer er, at de er svært nedbrydelige og ophober sig i både mennesker og i miljøet. Nogle af stofferne har kendte sundhedsskadelige effekter og kan fx forårsage kræft, øge kolesterol og sænke immunforsvaret. De kan også påvirke menneskers reproduktionsevne og overføres fra mor til barn i fostertilstanden og igennem modermælken. 

Kemiker Xenia Trier fra DTU Fødevareinstituttet og en række internationale forskerkollegaer opfordrer derfor i en udtalelse til, at disse stoffer kun bliver brugt, hvor de er absolut nødvendige, indtil de er undersøgt bedre. Forskerne forfattede udtalelsen på baggrund af en videnskabelig konference om fluorerede stoffer (5th International workshop on poly- and perfluorinated substances (PFAS)), som i oktober 2013 blev holdt i Helsingør.

Fluorerede alternativer måske ikke bedre

"Vi opfordrer til, at der anvendes kendte og sikre stoffer eller at der bliver udviklet nye alternativer, som ikke er giftige og ikke ophobes i mennesker og naturen. Fluorerede stoffer bør kun anvendes, hvor de virkeligt er nødvendige og ikke i almindelige forbrugerprodukter."

Der er nye strenge regler for brugen af visse fluorerede stoffer i lande som Norge og Canada, og i USA har industrien frivilligt udfaset produktionen af de fluorerede stoffer, der ophobes mest i mennesker. Et af disse er perfluoroktan sulfonat (PFOS) og stoffer der fremstilles af det. Disse stoffer er på FN’s liste over kendte persistente organiske forbindelser (POPs), som kun må bruges i meget begrænset omfang i hele verden. Industrien bruger i stedet andre typer fluorerede stoffer, som ophober sig mindre. Men fordi stofferne i nogle tilfælde ikke er så effektive, bliver de brugt i større mængder, hvilket udvisker gevinsten ved, at de ikke så nemt ophober sig. Også de fluorerede alternativer er svært nedbrydelige.

”Før man begynder at bruge alternative stoffer, bør de testes bedre, end man gør nu. Ligesom for pesticider og lægemidler bør producenterne have udviklet relevante metoder til at måle fluorerede stoffer i fx produkter og fødevarer, og de bør have undersøgt, om alternativerne har de samme sundhedsskadelige effekter som de stoffer, de erstatter. Ellers risikerer man at gentage den fejl at erstatte ét skadeligt stof med andre lignende skadelige kemikalier,” forklarer Xenia Trier.

”Det er dyrt og tidskrævende at undersøge nye fluorerede stoffers potentielle skadelige effekter og den regning samt udgifterne for at behandle mennesker, der bliver syge eller har svært ved at få børn, havner ofte i samfundet,” siger Xenia Trier. 

Forfatterne til Helsingør Statement opfordrer derfor til, at producenter og leverandører, udover at undersøge alternativerne ordentligt, også skal gøre eksisterende data om stoffernes kemiske og toksikologiske egenskaber offentligt tilgængelige.

Langvarig oprydning 

Hvis det i fremtiden viser sig, at brugen af de nye fluorerede stoffer skaber lige så store miljø- og sundhedsmæssige problemer, som de stoffer, de skulle erstatte, advarer forskerne om, at kan det tage flere årtier at rette op på den globale forurening.

”Vi opfordrer til, at der anvendes kendte og sikre stoffer eller at der bliver udviklet nye alternativer, som ikke er giftige og ikke ophobes i mennesker og naturen. Fluorerede stoffer bør kun anvendes, hvor de virkeligt er nødvendige og ikke i almindelige forbrugerprodukter,” understreger Xenia Trier.

På et formøde den 31. august. 2014 til en konference om dioxin i Madrid i september 2014 vil forskere fra hele verden diskutere hvilke videnskabelige og politiske initiativer, der kan tages for at udfase brugen af fluorerede stoffer.

Læs mere

Udtalelsen om fluorerede stoffer er forfattet af forskere fra Danmark, England, Holland, Schweiz, Sverige og USA. Udtalelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Chemosphere: Helsingør Statement on poly- and perfluorinated alkyl substances (pdf).

Læs også DTU Fødevareinstituttets pressemeddelelse fra den 23. oktober 2013: Omfattende brug af potentielt sundhedsskadelige fluorerede stoffer, og pressemeddelelsen fra den 16. november 2011: Polyfluorerede stoffer i emballage kan smitte af på fødevarer.

FAKTA

Fluorerede stoffer skyer vand, fedt og smuds og kan modstå aggressive kemiske og fysiske betingelser. Derfor bruges de bl.a. i brandslukningsskum og i syrebadene, som bruges i forkromningsprocesser.

Stofferne findes i mange almindelige forbrugerprodukter såsom imprægneringsmidler til beklædning og møbler og i rengøringsmidler til gulve. I fødevareemballager bruges de fx til at belægge mikrobølgepopcornposer, fastfood papiremballage samt kage- og mellemlægspapir.

Fluorerede stoffer har været brugt i en række produkter siden 1960’erne, men brugen har været stigende de seneste år. I de sidste 5-10 år er brugen i fødevareemballage og tekstiler i Danmark i nogen grad erstattet med andre både fluorerede og ikke-fluorerede alternativer.

Poly- og perfluorerede stoffer forekommer ikke naturligt i naturen, og især de perfluorerede stoffer kan skade både miljøet og menneskers sundhed, fordi de ophobes i mennesker og dyr. Halveringstiden i mennesker for nogle fluorerede stoffer er helt op til otte år, hvilket er blandt de længst kendte halveringstider for kemikalier. Halveringstiden er den tid, der går, før mængden af kemikaliet i f.eks. menneskers blod er reduceret til det halve, når man ikke længere bliver udsat for kemikaliet.

Nogle af stofferne er i flere studier blevet sat i forbindelse med sundhedsskadelige effekter og kan fx forårsage kræft, øge kolesterol og sænke immunforsvaret hos børn. De kan også påvirke menneskers evne til at få børn, og overføres fra mor til barn under graviditeten og igennem modermælken.

En nordisk undersøgelse foretaget af blandt andre DTU Fødevareinstituttet viser, at der er betydelige huller i vores viden om de fleste fluorerede stoffer. Det gælder både viden om de producerede mængder i verden, hvor meget de bruges i Norden, den præcise kemiske sammensætning af fluorerede stoffer i kommercielle produkter, hvor giftige de er, og præcis hvilke mekanismer der gør dem giftige.

https://www.food.dtu.dk/nyheder/Nyhed?id=%7B0189384A-F380-465F-A27B-BB3CEF1D2852%7D
13 NOVEMBER 2019