Med en stærk forskningsfaglig profil vil hun som konstitueret institutdirektør stå i spidsen for instituttets vigtige opgaver: Ambitiøs forskning, samfundsrelevant undervisning på alle niveauer, troværdig forskningsbaseret rådgivning og værdiskabende innovationsaktiviteter. Visionen er fortsat at gøre en forskel, ved at DTU Fødevareinstituttet forebygger sygdom og fremmer sundhed, udvikler nye og bedre fødevarer til den voksende befolkning og skaber bæredygtige teknologiske løsninger.
Tine Rask Licht vil fortsat være involveret i flere forskningsaktiviteter. Hun beholder bl.a. ledelsen af et stort Challenge forskningsprojekt fra Novo Nordisk Fonden. Andre opgaver overtager seniorforsker Martin Steen Mortensen, som er blevet konstitueret forskningsgruppeleder for Forskningsgruppen for Tarmbakterier og Sundhed.
Læs mere
Find mere information om Tine Rask Licht i DTU’s forskningsdatabase Orbit.