Photo: National Food Institute, Technical University of Denmark

Fald i antibiotikaforbruget til dyr

torsdag 08 okt 15
|

Kontakt

Flemming Bager
Afdelingschef
DTU Fødevareinstituttet
35 88 69 96

Antibiotikaforbruget til dyr er faldet i 2014 især på grund af et mindre forbrug til svin. Kritisk vigtige antibiotika, der bliver brugt til at behandle mennesker, bruges generelt kun lidt i husdyrproduktionen. Forbruget af kritisk vigtige antibiotika til kæledyr er også faldet. Det viser den årlige DANMAP-rapport fra Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet.

I 2014 er det samlede antibiotikaforbrug til husdyr og kæledyr i Danmark 2% lavere end året før målt i kilo antibiotika. Det faldende forbrug skyldes især en 5% reduktion i antibiotikaforbruget i svineproduktionen, som udgør cirka 86% af kødproduktionen i Danmark. Forbruget til fjerkræ og kvæg er derimod forsat med at stige i 2014.

Fordelt på dyrearter står svin for cirka 76% af antibiotikaforbruget i 2014, kvæg for 11%, akvakultur for 4%, fjerkræ for 1%, pelsdyr for 4% og kæledyr, heste og andre dyr for de resterende 4%.

Mindre forbrug til svin

Antibiotikaforbruget til svin målt i doser er faldet i alle aldersgrupper: søer/smågrise (5%), fravænningsgrise (2%) og slagtesvin (7%). Den primære årsag er et fald i forbruget af antibiotikatypen tetracykliner og i mindre grad pleuromutiliner og makrolider. Forbruget til svin er dermed 12% lavere end i 2009, hvor det højeste forbrug er målt, i tiden efter, at man i Danmark holdt op med at bruge antibiotiske vækstfremmere. Samtidig med faldet i forbrug, er der produceret flere svin  i 2014 end året før.

”Det er meget positivt, at antibiotikaforbruget til svin er faldet betydeligt det seneste år, da det er en nødvendig forudsætning for at takle problemet med antibiotikaresistente bakterier,” siger afdelingschef Flemming Bager fra DTU Fødevareinstituttet.

"Det er meget positivt, at antibiotikaforbruget til svin er faldet betydeligt det seneste år, da det er en nødvendig forudsætning for at takle problemet med antibiotikaresistente bakterier."

De danske svineproducenter har i 2014 frivilligt forpligtet sig til at halvere forbruget af tetracykliner inden udgangen af 2015.

DANMAP 2014 viser for første gang udviklingen i forbruget af vacciner og zinkoxid til svin for de sidste ti år. Vaccinationer kan medvirke til at mindske behovet for at behandle dyr med antibiotika, mens zinkoxid bruges til at forebygge diarre hos smågrise.

Større forbrug til fjerkræ

I 2014 var antibiotikaforbruget i fjerkræproduktionen til gengæld 22% højere end året før og er dermed det højeste forbrug i 10 år. Særligt forbruget af tetracykliner og bredspektrede penicilliner er steget det seneste år.

”Antibiotikaforbruget til fjerkræ udgør under 2% af det samlede forbrug og nogle få sygdomsudbrud kan derfor give et betydeligt udsving. De seneste to års stigning kan forklares med en generel højere forekomst af både diarre og ledproblemer i slagtekyllingeproduktionen og en øget forekomst af luftvejslidelser hos slagtekalkuner,” forklarer Flemming Bager.

Brugen af kritisk vigtige antibiotika stadig lavt

Forbruget af kritisk vigtige antibiotika – såsom fluorokinoloner og cefalosporiner – i husdyrproduktion er fortsat lavt.

For tredje år i træk er brugen af fluorokinoloner i svin meget lavt og udgør mindre end 1 promille af det totale forbrug til svin.

I 2010 indførte de danske svineproducenter et frivilligt stop for brugen af cefalosporiner, hvor der er andre effektive alternativer til behandling. I 2014 opfordrede Landbrug & Fødevarer også de danske kvægproducenter til frivilligt udelukkende at bruge cefalosporiner, hvis den type antibiotika er den eneste effektive behandling. Cefalosporiner bruges ikke i fjerkræproduktionen.

Stigning i forbrug til kvæg, heste og fisk

Generelt er forbruget af antibiotika til behandling af kvæg, heste og fisk steget i 2014 i forhold til året før. Det er dog ikke forbruget af kritisk vigtige antibiotika, som er årsag til stigningen, da et lavere forbrug er registreret af både cefalosporiner og fluorokinoloner end i 2013. Forbruget af særligt penicilliner og antibiotika af typen sulfonamid/trimethroprim er derimod steget.

Kæledyr står stadig for cirka 47% af det samlede veterinære forbrug af fluorokinoloner og cirka 66% af det samlede forbrug af cephalosporiner til dyr.

Læs mere

DANMAP-programmet har siden 1995 overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer. Bag DANMAP står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut. DANMAP-rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.

Hent DANMAP-rapporten fra DANMAP’s website.

FAKTA

Fakta om antibiotikaresistens

Behandling med antibiotika skal dræbe sygdomsfremkaldende bakterier i både dyr og mennesker. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterierne udvikler resistens overfor den type antibiotika, der behandles med, hvorfor disse så ikke har en effekt. Resistente bakterier kan smitte mellem mennesker, og bakterier kan overføre resistens til hinanden. Men resistente bakterier overlever som regel bedre, hvis der er antibiotika til stede. Derfor er det vigtigt at have et samlet fokus på at bruge så lidt antibiotika som muligt til både dyr og mennesker.

Bakterier kender ikke grænser, og antibiotikaresistens i et land kan dermed skabe problemer ud over landets grænser. Brugen af antibiotika til både dyr og mennesker er således et globalt problem.

Der er forskel på antibiotika. Nogle er smalspektrede og rammer kun enkelte bakteriegrupper. De bruges, når man ved hvilken bakterie, der er årsag til sygdommen. Andre er bredspektrede og rammer mange forskellige bakteriegrupper på en gang. De kan derfor bruges til at behandle en sygdom, før man ved hvilke bakterier, der forårsager sygdommen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige og uskadelige bakterier som fx bakterierne i tarmen, hvilket kan føre til fremvækst af resistente bakterier.

Ikke alle antibiotika er lige vigtige i behandlingen af mennesker. En række antibiotika har WHO udpeget som ’kritisk vigtige’, fordi de er det eneste eller et af få antibiotika, der kan bruges til at behandle alvorlige eller livstruende infektioner hos mennesker. Disse typer inkluderer carbapenemer, 3. og 4. generations cefalosporiner, fluorokinoloner og makrolider.

https://www.food.dtu.dk/nyheder/2015/10/fald-i-antibiotikaforbruget-til-dyr?id=93011480-aaf0-4059-8182-d11b1cb8b6cc
17 SEPTEMBER 2019