Fire ud af fem børn spiser for lidt frugt og grønt

torsdag 12 maj 05
|

Kontakt

Sisse Fagt
Seniorrådgiver
DTU Fødevareinstituttet
35 88 74 22

Kontakt

Anja Pia Biltoft-Jensen
Gruppeleder, Seniorforsker
DTU Fødevareinstituttet
35 88 74 25

Danskernes kostvaner er belyst i en ny rapport fra Danmarks Fødevareforskning. Rapporten dækker årene 2000-2002. I denne undersøgelse er der så mange deltagere, at det er muligt at analysere på forskellige aldersgrupper.

Tallene viser, at 4 -13 årige drenge spiser mere frugt og grønt end pigerne, men fra 14 års alderen spiser piger/kvinder mere end drenge/mænd. Navnlig i de ældste aldersgrupper (45 –75 år) spiser kvinder markant mere frugt og grønt end mænd. Det ser samtidig ud til, at mens kvinder generelt spiser mere frugt og grønt jo ældre de bliver, forbliver mænd på samme niveau livet igennem.  

Frugt og grøntindtaget er steget fra 1995 til 2002, men stadig spiser fire ud af fem børn i alderen 4-10 år for lidt. Blandt børn over 10 år og voksne er det kun hver tiende der spiser tilstrækkeligt med frugt og grønt. Så selv om udviklingen går den rigtige vej, er der stadig lang vej, før målet om ”6 om dagen” er nået.

https://www.food.dtu.dk/nyheder/2005/05/fire-ud-af-fem-boern-spiser-for-lidt-frugt-og-groent?id=8cfae075-45e5-4587-97d8-eaca2f2d9957
18 NOVEMBER 2019