Gennem de seneste 20 år har DTU Fødevareinstituttet spillet en central rolle i udviklingen af et system, der gør det muligt at generere, sammenligne og fortolke antibiotikaresistensdata ensartet på tværs af Europa. Det skaber grundlag for at identificere udviklingstendenser, vurdere risici og understøtte effektive indsatser mod antibiotikaresistens (AMR).
Fra dansk foregangsarbejde til europæisk koordinering
Grundlaget for arbejdet blev lagt i Danmark i 1990’erne. Som et af de første lande udfasede Danmark antibiotiske vækstfremmere i husdyrproduktionen. Beslutningen ændrede ikke blot praksis nationalt, men tydeliggjorde også behovet for systematisk overvågning af AMR.
Samtidig markerede perioden et skifte mod mere integreret overvågning af zoonotiske bakterier og en tættere sammenhæng mellem forskning, overvågning og myndighedsarbejde.
I samme periode blev samarbejdet med internationale organisationer styrket, og DTU Fødevareinstituttet blev WHO-samarbejdscenter indenfor AMR.
Efterhånden som samarbejdet mellem europæiske laboratorier udviklede sig gennem EU-projektet ARBAO, blev fundamentet for et koordineret europæisk system etableret. Da Europa-Kommissionen senere introducerede de europæiske referencelaboratorier (EURL), var rammerne allerede på plads. I 2006 blev DTU Fødevareinstituttet udpeget som EU’s referencelaboratorium for antibiotikaresistens (EURL-AMR) - en funktion instituttet fortsat varetager i dag.
Grundlaget for sammenlignelige data
Kernen i EURL-AMR’s arbejde er at sikre, at laboratoriemetoder anvendes ensartet på tværs af lande. Det omfatter blandt andet udvikling og vedligeholdelse af protokoller, validering af fænotypiske og genotypiske metoder samt løbende kvalitetssikring af laboratoriernes arbejde.
Gennem kvalitetstest, metodeudvikling og træning understøtter EURL-AMR en ensartet analytisk kvalitet blandt de nationale referencelaboratorier. Det er afgørende for, at overvågningsdata kan sammenlignes og danne grundlag for både risikovurdering og udvikling af regulering og politik.
Laboratoriet arbejder tæt sammen med blandt andre Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Europa-Kommissionen samt internationale organisationer som WHO, FAO og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC).
Fra laboratoriedata til risikovurdering
Et harmoniseret overvågningssystem understøtter langt mere end laboratorieanalyser. Pålidelige data er afgørende for både overvågningsprogrammer, regulering og udviklingen af koordinerede indsatser mod AMR.
EURL-AMR bidrager til dette arbejde gennem teknisk ekspertise, implementering af EU-lovgivning og ved at sikre, at laboratoriedata lever op til kravene om kvalitet og sammenlignelighed.
Ifølge Dr Ernesto Liebana, BIOHAZ-teamleder i EFSA, har EURL-AMR spillet en central rolle i at opbygge en fælles europæisk tilgang til overvågning af AMR og i at sikre, at landene genererer sammenlignelige data, som kan anvendes i robuste risikovurderinger.
Internationalt samarbejde om AMR-overvågning
Antibiotikaresistens stopper ikke ved landegrænser - og det gør arbejdet med at overvåge den heller ikke. Gennem samarbejde med internationale partnere bidrager EURL-AMR til at styrke overvågningskapaciteten og harmonisere metoder også uden for Europa.
Arbejdet er tæt forbundet med en bredere indsats for kapacitetsopbygning, hvor metoder, værktøjer og ekspertise deles for at styrke kvaliteten og konsistensen af global overvågning af AMR.
Et arbejde i fortsat udvikling
Laboratorieteknologier og datainfrastrukturer har ændret sig markant siden 2006. Metoderne er blevet mere avancerede, og samarbejdet mellem laboratorier mere struktureret.
Samtidig er behovet for ensartede data uændret. Resultater skal kunne anvendes og fortolkes på tværs af lande, hvis overvågning og risikovurdering skal fungere effektivt.
"Sammenlignelige data på tværs af EU-landene opstår ikke af sig selv. Det kræver vedvarende samarbejde, høj faglig kvalitet og en fælles forpligtelse, som EURL-AMR gennem mange år konsekvent har bidraget til", siger Ernesto Liebana.
I takt med at antibiotikaresistens stiger globalt, spiller harmoniseret overvågning fortsat en central rolle i det europæiske arbejde med at forstå og håndtere resistens.
