Photo: National Food Institute, Technical University of Denmark

Fakta om fluorerede stoffer

Fluorerede stoffer er kemiske forbindelser, der skyr vand, fedt og smuds. Derfor er de bl.a. blevet brugt til at gøre fødevareemballage af pap og papir vand- og fedtafvisende. Nogle af stofferne har kendte sundhedsskadelige effekter og derfor har de danske myndigheder forbudt brugen af dem i fødevareemballage af pap og papir fra 1. juli 2020. DTU Fødevareinstituttet forsker i migration af fluorerede stoffer fra emballage til fødevarer samt i stoffernes sundhedsskadelige effekter.

Fluorerede stoffer er kunstigt fremstillede kemiske forbindelser, der skyr vand, fedt og smuds og er modstandsdygtige over for aggressive fysiske og kemiske industrielle processer. Netop disse egenskaber har gjort stofferne populære, og de bliver brugt i et utal af industri- og forbrugerprodukter, f.eks. til imprægnering af tekstiler og sko, i sten- og træpleje/rengøringsmidler og til fødevareemballage af pap og papir.

I fødevareemballage bruges fluorerede stoffer bl.a. til coating/imprægnering af mikrobølgepopcornposer, fastfood-papiremballage samt kage- og mellemlægspapir. Ved kontakt med fødevarer kan de fluorerede stoffer vandre (migrere) fra emballagen over i fødevaren.

På grund af den udbredte brug af de svært nedbrydelige stoffer findes fluorerede stoffer desuden som miljøforurening i f.eks. fisk og andre animalske produkter. 

Risikovurdering

Fluorerede stoffer er problematiske, fordi de er svært nedbrydelige og ophobes (bioakkumulerer) i både mennesker og i miljøet. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, har i 2020 lavet en ny risikovurdering af nogle af stofferne. Den viser, at disse fluorerede stoffer har kendte sundhedsskadelige effekter og at de f.eks. kan forårsage et svækket immunforsvar og øge kolesterolniveauet i blodet. De kan også påvirke det ufødte barn og forårsage reduceret fødselsvægt, da stofferne overføres fra mor til barn i fostertilstanden og igennem modermælken.

Hvad kan forbrugere gøre for at nedbringe risikoen?

Forbrugere, der gerne vil undgå fluorerede stoffer fra emballagen i f.eks. kage- og mellemlægspapir, har indtil for nyligt skulle holde sig til Svanemærkede produkter. Mærket stiller nemlig krav til, at produktet ikke må indeholde fluorerede stoffer.

Men fra 1. juli 2020 er al pap og papir fødevareemballage med tilsatte fluorstoffer forbudt i Danmark – med mindre emballagen indeholder en funktionel barriere, som forhindrer, at fluorstoffer kan migrere til fødevaren. 

Myndighederne vurderer, at det også er relevant at undgå eksponering fra en række andre forbrugerprodukter, der indeholder fluorerede stoffer, som f.eks. imprægneringsprodukter, rengøringsmidler og bil- og skivoks. På grund af den udbredte brug af disse produkter kan fluorerede stofferne også forekomme i husstøv. 

Hvad kan industrien gøre for at nedbringe risikoen?

Både virksomheder, der emballerer fødevarer, og virksomheder, der importerer emballerede fødevarer, har ansvaret for, at emballagen ikke afgiver kemiske stoffer til fødevaren i mængder, der er sundhedsskadelige for mennesker, og specifikt at emballagen ikke indeholder fluorerede stoffer. Den danske emballageindustri har siden 2014 frivilligt arbejdet på at udfase fluorerede stoffer fra deres produkter.

I nogle lande, hvor industrien er begyndt frivilligt at udfase produktionen af de såkaldt langkædede og mest bioakkumulerbare fluorerede stoffer, bruger de i stedet andre mere kortkædede fluorerede stoffer, som bioakkumulerer mindre. Fordi stofferne i nogle tilfælde ikke er så effektive, kan de dog blive brugt i større mængder, hvilket kan reducere den gevinst der opnås pga. deres lavere grad af bioakkumulering. Disse alternativer er ligesom de oprindelige stoffer persistente.

I Danmark har myndighederne fra 1. juli 2020 forbudt, at organiske fluorerede stoffer bliver brugt i fødevarekontaktmaterialer af pap og papir med mindre emballagen indeholder en funktionel barriere.

Indikatorværdi

Virksomheder kan bruge en af myndighederne fastsat indikatorværdi (20 mikrogram organisk fluor per gram papir eller pap) til at sikre sig, at producenter ikke har tilsat organiske fluorerede stoffer hverken direkte eller indirekte (f.eks. fra trykfarver eller genbrugspapir) til emballagen. Indhold under indikatorværdien vurderes som baggrundsforurening.

Hvad er DTU Fødevareinstituttets rolle på området?

DTU Fødevareinstituttet har siden 2006 forsket i brugen af fluorerede stoffer, deres forekomst i emballage, mennesker og fødevarer, samt deres giftighed, herunder deres hormonforstyrrende effekter. Det har givet DTU Fødevareinstituttet kendskab til de fluorerede stoffers egenskaber, anvendelser, analysemetoder og giftigheden af eksisterende fluorerede stoffer samt deres alternativer.

Bag de danske myndigheders forbud mod tilsatte fluorerede stoffer i fødevareemballage af pap og papir ligger bl.a. forskning, som DTU Fødevareinstituttet har gennemført i samarbejde med forbrugerorganisationer, virksomheder, andre forskningsinstitutioner og myndigheder.

Den af myndighederne fastsatte indikatorværdi tager ligeledes afsæt i den nyeste viden, som forskere fra DTU Fødevareinstituttet har genereret om baggrundsniveauet af fluorerede stoffer i pap og papiremballage.

Læs mere

DTU Fødevareinstituttet har gennemført kortlægning og kontrol af fluorerede stoffer i pap og papir for Fødevarestyrelsen siden 2012 samt undersøgt niveauet af total organisk fluor i en række fødevarekontaktmaterialer af pap og papir, hvor fluorerede stoffer ikke er tilsat. Ud fra analyseresultaterne har instituttet fastsat det niveau, der kan betragtes som baggrundsforurening i sådanne materialer.

Undersøgelsen er beskrevet i rapporten: Vurdering af metode til bestemmelse af total organisk fluor (TOF) i fødevarekontaktmaterialer og bestemmelse af baggrundsniveau for TOF i pap og papir samt i notat til Fødevarestyrelsen: Vurdering af enhed for angivelse af indikatorværdi for total organisk fluor i pap og papir.

Se også DTU Fødevareinstituttets pressemeddelelse fra den 27. august 2014: Forskere opfordrer til stop for unødig brug af fluorerede stoffer. Se også forskernes Helsingør Statement, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift ScienceDirect og Madrid Statement, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Environmental Health Perspectives.

Forbrugerinformation om, hvordan man undgår fluorerede stoffer, findes på Miljøstyrelsens website og på Forbrugerrådet Tænks website.

Virksomheder kan finde mere information om emballagelovgivning og krav på Fødevarestyrelsens website

Fakta om fluorerede stoffer er opdateret juli 2020.

Kontakt

Kit Granby
Lektor
DTU Fødevareinstituttet
21 92 46 66

Kontakt

Gitte Alsing Pedersen
Seniorrådgiver
DTU Fødevareinstituttet
35 88 74 73

Kontakt

Anne Marie Vinggaard
Professor
DTU Fødevareinstituttet
35 88 75 49