Photo: Colourbox.com

Opdateret håndbog om fødevare- eller vandbårne sygdomsudbrud

Bakterier og mikroorganismer Fødevarer, fisk og landbrug Fødevaresikkerhed

Den nye håndbog fortæller, hvordan myndigheder, forskningsinstitutioner og andre parter efterforsker sygdomme, som har spredt sig via mad eller vand.

Fødevarestyrelsen, Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet har opdateret den tidligere ”Håndbog i opklaring af fødevare- og vandbårne sygdomsudbrud” fra 2002. Danmark har i mange år gået forrest i det gode samarbejde om opklaring af vand- og fødevarebårne sygdomsudbrud. Man kan bl.a. læse om dette samarbejde i den nye bog.

Siden den første håndbog udkom, er der sket meget med metode og organiseringen af udbrudsefterforskningen. Bogen er nu opdateret med den nyeste viden om, hvordan alle aktører er organiseret, hvordan efterforskningen foregår, og hvilke metoder der bruges. Det er en praktisk bog for dem, der arbejder med udbrudsefterforskning. Håndbogen er et opslagsværk, der skal støtte den fælles efterforskning.

Den er skrevet af Statens Serum Institut, DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen med bidrag fra en række andre medspillere på dette område.

Læs mere