Photo: National Food Institute, Technical University of Denmark

Reservér datoen til årets seminar om antibiotikaforbrug og -resistens

Bakterier og mikroorganismer Fødevarer, fisk og landbrug Fødevaresikkerhed Sundhed og sygdomme

Kom og hør om antibiotikaforbrug og -resistens i Danmark, når DTU Fødevareinstituttet, Statens Serum Institut og DTU Veterinærinstituttet den 15. november 2018 holder seminar i anledning af den internationale antibiotikauge.

I uge 46 løber den internationale antibiotikauge af stablen for at øge kendskabet til de risici, der er forbundet med uhensigtsmæssig og unødig brug af antibiotika. I den forbindelse inviterer parterne bag det danske overvågningsprogram DANMAP til et seminar om antibiotikaforbrug og -resistens i Danmark.

Program

Programmet byder på en gennemgang af de vigtigste resultater fra den årlige DANMAP-rapport, som opgør forbruget af antibiotika til dyr og mennesker samt forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker i Danmark for 2017.

Der vil også være indlæg om de nationale handlingsplaner på antibiotikaområdet, herunder etableringen af det veterinærmedicinske råd. Seminaret vil desuden byde på diskussion af aktuelle problemstillinger med hensyn til resistens, heriblandt en præsentation om forekomsten af resistens i svampe og mulig sammenhæng med forbrug af svampebekæmpelsesmidler i Danmark.

Der vil være en pause med let servering undervejs. Endeligt program foreligger i starten af oktober.

Tid

Torsdag den 15. november 2018 kl. 12.30–16.30.

Sted

DTU
Glassalen
Anker Engelundsvej 101
2800 Kgs Lyngby

Tilmelding

Det er gratis at deltage i seminaret. Der er nu lukket for tilmeldinger til seminaret.