EFSA logo

Overvær møde i EFSA’s panel for genmodificerede organismer

Fødevarer, fisk og landbrug Fødevaresikkerhed

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, inviterer interesserede observatører til at overvære det næste møde i det videnskabelige panel for genmodificerede organismer, GMO. Invitationen er et led i tiltag, der skal styrke gennemsigtigheden i EFSA’s arbejde.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, inviterer interesserede observatører indenfor, når EFSA’s videnskabelige panel for genmodificerede organismer, GMO, holder møde i Parma den 25.-26. oktober 2017.

Panelet har til opgave at give EU kommissionen forskningsbaseret rådgivning om genmodificerede fødevarer og foder samt miljørisikovurderinger af genmodificerede planter, mikroorganismer og dyr.

EFSA ønsker med åbne panelmøder at skabe bedre forståelse for panelernes arbejde med bl.a. at udarbejde risikovurderinger. Observatører får mulighed for at interagere med og stille spørgsmål til panelernes videnskabelige eksperter.

Deadline for tilmelding som observatør er den 11. oktober 2017. Tilmelding skal ske via EFSA's website. Det er også muligt at overvære mødet via video link. Tilmelding via EFSA’s website er også nødvendig for at deltage som online observatør.

Læs mere

På EFSA’s website findes en nærmere beskrivelse af panelets arbejdsområde og medlemmer samt dagordner og referater fra tidligere møder: Panel on Genetically Modified Organisms.

Læs også på EFSA’s website, hvordan du tilmelder dig de åbne panelmøder og om retningslinjerne for deltagelse. Her findes desuden en liste over de øvrige panelmøder, EFSA holder i løbet af 2017, hvor observatører kan deltage.

Vær opmærksom på, at spørgsmål indsendt sammen med tilmelding får førsteprioritet ved panelmøderne.

Kontakt

Spørgsmål om møderne kan sendes til publicmeetings@efsa.europa.eu.