Image: Colourbox.dk

Hver sjette 15-55-årige bruger sportsernæringsprodukter

Fødevarer, fisk og landbrug Ernæring og kostvaner

Cirka 16 procent af danske 15-55-årige bruger sportsernæringsprodukter, og hver tredje bruger har oplevet bivirkninger efter indtag, viser en undersøgelse fra DTU.

Traditionelt har sportsernæringsprodukter været målrettet elitesportsudøvere med henblik på at hjælpe med at forbedre fysisk udholdenhed, øge muskelvækst og kropsmasse, samt restitution.

Men pulver, barer, færdige drikke, geler og tabletter har i dag har vundet indpas i Danmark blandt et bredere publikum. Således er salget af sportsernæringsprodukter steget med 12% fra 169 millioner i 2011 til 190 millioner i 2016 og Euromonitor forventer, at salget fortsat vil stige.

På den baggrund har DTU Fødevareinstituttet udført den første kvantitative undersøgelse, der afdækker mønstrene i danskernes forbrug af disse produkter. Den viser, at cirka 16% af de 15-55-årige danskere bruger en eller flere typer sportsernæringsprodukter.

Proteinprodukter bliver hyppigst anvendt: 60% af brugerne af sportsernæringsprodukter har indtaget en proteinbar, -pulver eller –drik inden for den seneste måned. 42% angiver, at de har indtaget mere end et sportsernæringsprodukt på én dag. 22% af dem, der bruger sportsernæringsprodukter, er daglige brugere.

Mange har oplevet bivirkninger

Ifølge undersøgelsen har hver tredje bruger på et eller andet tidspunkt oplevet bivirkninger – såsom hjertebanken, brystsmerter eller føleforstyrrelser – efter indtag af sportsernæringsprodukter. En ud af fem brugere fortæller endda, at de har oplevet mindst to forskellige bivirkninger.

”Det overrasker os, at så mange har oplevet bivirkninger, og det er bekymrende med tanke på den stigende popularitet af sportsernæringsprodukter,” siger seniorrådgiver Heddie Mejborn ved DTU Fødevareinstituttet.

For få næringsstoffer og for mange kalorier
"Hvis man erstatter en stor del af den almindelige mad med sportsernæringsprodukter, risikerer man at få for lidt kostfibre og for få næringsstoffer og slet ikke i den kombination, som maden giver. Samtidig er der risiko for at få et uhensigtsmæssigt stort kalorieindtag."
Seniorrådgiver Heddie Mejborn

Der er kønsmæssige forskelle i brugen af sportsernæringsprodukterne: Mænd bruger dem oftere for at opbygge og vedligeholde muskelmasse, for at få mere energi til træningen og for hurtigere at restituere bagefter, mens kvinder oftere bruger dem som et mellemmåltid eller for at regulere vægten.

”Sportsernæringsprodukter er højt forarbejdede fødevarer med lav næringsværdi og et højt kalorieindhold, og de er derfor ikke et godt måltidsalternativ set ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt,” forklarer Heddie Mejborn.

”Hvis man erstatter en stor del af den almindelige mad med sportsernæringsprodukter, risikerer man at få for lidt kostfibre og for få næringsstoffer og slet ikke i den kombination, som maden giver. Samtidig er der risiko for at få et uhensigtsmæssigt stort kalorieindtag,” tilføjer hun.

I stedet for en proteinbar på 62 gram, der indeholder 20 gram protein, vil en person få lige så meget protein og cirka det samme antal kalorier - men en langt større variation i næringsstofferne - ved f.eks. at spise tre stykker knækbrød med ost eller 280 gram skyr med mysli.

Muligt at få nok proteiner fra kosten

Træning øger proteinbehovet hos både motionister og eliteidrætsudøvere. Data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet viser, at det er muligt at få tilstrækkeligt med proteiner gennem maden alene – det vil sige uden brug af sportsernæringsprodukter – hvis kosten indeholder mere mælk, ost og kød inklusiv fjerkræ samt bælgfrugter end en gennemsnitlig dansk kost.

Læs mere

Undersøgelsens resultater er nærmere beskrevet i rapporten: Indtag af sportsernæringsprodukter blandt 15-55-årige danskere. Undersøgelsen er lavet for Fødevarestyrelsen og kan bl.a. bruges til at vurdere risikoen ved indtag af produkterne.

Datagrundlaget i undersøgelsen har analyseinstituttet YouGov indhentet ved at gennemføre i alt 1.765 CAWI-interview med danskere i alderen 15-55 år i perioden den 13.-24. november 2017.