Photo: Mikkel Adsbøl

Seminar om fødevareoverførte sygdomme i Danmark

Fødevarer, fisk og landbrug Fødevaresikkerhed

Kom til seminar om fødevareoverførte sygdomme den 13. september 2018, hvor DTU Fødevareinstituttet offentliggør den årlige rapport om forekomsten af zoonoser - sygdomme, der kan smitte fra dyr og fødevarer til mennesker.

Hvert år får danskere sygdomme, der overføres med de fødevarer, vi spiser. På et seminar den 13. september vil oplægsholdere præsentere highlights fra den årlige rapport om sygdomsfremkaldende organismer i fødevarer, dyr og mennesker i Danmark.

Seminaret er arrangeret af DTU Fødevareinstituttet og indgår i rækken af åbne institutseminarer, som DTU Fødevareinstituttet løbende holder om instituttets forskning, forskningsbaserede rådgivning og aktuelle emner.

Program

Programmet indeholder oplæg om:

  • Zoonosesituationen i Danmark
  • Fuldgenomsekventering – hvordan bruger vi det i overvågningen?
  • Salmonella smittekilderegnskabet
  • Fødevareoverførte udbrud
  • Status for campylobactersituationen i Danmark
  • Sygdomsbyrden fra fødevareoverførte listeria og norovirus infektioner

Gruppeleder Johanne Ellis-Iversen fra DTU Fødevareinstituttet byder velkommen til og afslutter seminaret.

Pause med let servering kl. ca. 14.

Tid

Torsdag den 13. september 2018 kl. 13:00-15:30.

Sted

DTU
Anker Engelundsvej 1
Bygning 101 A
1. sal, møderum 1
2800 Kgs. Lyngby

Tilmelding

Det er gratis at deltage i seminaret. På grund af begrænset deltagerantal er tilmelding dog nødvendig.

Tilmeld dig senest mandag den 10. september 2018.