Copyright: Fødevarestyrelsen

Måltidsmærket hjælper kantinekunder til at spise sundere

Fødevarer, fisk og landbrug Ernæring og kostvaner

Maden i kantiner, der har indført principperne bag Fødevarestyrelsens nye officielle Måltidsmærke, er generelt mindre energitæt end mad fra kantiner, der ikke efterlever principperne bag det nye ernæringsmærke. Det betyder, at kunder kan spise større mængder mad uden at øge det samlede energiindtag. Det viser en undersøgelse, DTU Fødevareinstituttet har gennemført for Fødevarestyrelsen blandt en række ungdomsuddannelser og arbejdspladser.

Når 2017 rinder ud, vil Danmark kun have ét ernæringsmærke for kantiner på grundskoler, ungdomsuddannelser og arbejdspladser. Måltidsmærket, som erstatter Nøglehullet på spisesteder og skolemadsanbefalingerne, opstiller en række principper for ni forskellige typer madtilbud (f.eks. frokostretter, sandwich, pålægs- og salatbuffet) baseret på de officielle kostråd. 

Principperne foreskriver blandt andet, hvor ofte spisestederne skal sætte fisk på menuen, hvor stor en del frugt, grønt og fuldkorn skal fylde, og hvor ofte de kan bruge federe kød og mejeriprodukter. Mærkets formål er at give skole- og kantinemad et sundhedsmæssigt løft og samtidig anerkende de mange kantiner, der gør et stort arbejde for at hjælpe danskerne til sundere mad i skolen og på arbejde.

Fald i energitætheden

DTU Fødevareinstituttet har i ni kantiner undersøgt, hvordan implementering af Måltidsmærket har påvirket madens ernæringsmæssige kvalitet. Konklusionen er, at i jo højere grad kantinerne efterlever principperne, jo lavere bliver madens energitæthed.

Energitæthed er en beregning af antal kilojoule (kJ) per 100 gram mad. Ifølge internationale anbefalinger bør et måltids energitæthed ikke overstige 525 kJ/100 g for at forebygge vægtøgning.

I kantiner, hvor alle eller stort set alle af Måltidsmærkets principper er opfyldt, spiser kunderne i gennemsnit en frokost, der indeholder mindre end 525 kJ/100 g, mens kunderne i de kantiner, hvor cirka to tredjedele af alle krav er opfyldt, i gennemsnit spiser en frokost med ca. 525-550 kJ/100 g. I den ene kantine, som opfylder mindre end halvdelen af alle principper, spiser kunderne derimod i gennemsnit en frokost med mere end 600 kJ/100 g.

Små ændringer, stor forskel

De fleste af kantinerne er godt på vej til at opfylde Måltidsmærkets principper. Ni kantiner serverer således f.eks. fisk til frokost mindst én gang om ugen. Derimod er det kun seks af de ni kantiner, som helt eller delvist bruger mindst en tredjedel frugt og/eller grønt i frokostretterne.

Forskerne vurderer dog, at de fleste kantiner kan leve op til Måltidsmærkets principper ved at lave små justeringer af deres sædvanlige praksis. For f.eks. at leve op til frugt og grønt-princippet for frokostretter kan de tilsætte en lidt større mængde grønt eller placere ekstra salat ved den varme ret.

Læs mere

I DTU Fødevareinstituttets undersøgelse indgår ni kantiner, som har afprøvet Måltidsmærket. Resultaterne er nærmere beskrevet i en e-artikel fra DTU Fødevareinstituttet: Bag om Måltidsmærket: Udvikling og afprøvning af mærkets principper for sund kantinemad (pdf).

Principperne er udviklet af Fødevarestyrelsen i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet. De er tæt på enslydende, uanset om maden bliver tilberedt på en skole, en ungdomsuddannelse eller en arbejdsplads. Ordningen skal senere udvides til at inkludere mad til børn i daginstitutioner med enkelte justeringer, så småbørns særlige ernæringsmæssige behov bliver tilgodeset.

Få mere viden om ordningen på Måltidsmærkets website.