EFSA logo

Lær om brugen af nanoteknologi i fødevarefremstillingen

Fødevarer, fisk og landbrug Fødevareteknologi Nanopartikler

En ny video fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, viser, hvordan viden om ingrediensers nanostrukturer bliver brugt til at udvikle nye og sunde fødevarer.

En nanometer (nm) er en milliardtedel af en meter. Til sammenligning er en nanometer en million gange mindre end længden af en myre, og et ark papir er ca. 100.000 nanometer tyk. Alle fødevarer – såvel naturlige som forarbejdede – indeholder naturligt forekommende nanostrukturer.

Ved at forstå både, hvordan nanostrukturer dannes, og hvordan man skaber og kontrollerer sådanne strukturer på det molekylære niveau, kan den viden bruges til at udvikle funktionelle, sundere, mere velsmagende og sikrere fødevareingredienser og fødevarer.

EFSA forklarer i en kort ny video, hvad nanoteknologi er, hvor naturligt forekommende nanostrukturer findes, hvordan det er muligt at ændre nanostrukturer, hvordan fødevareindustrien bruger nanoteknologi, og hvordan EU lovgivningen sikrer, at brugen af nanoteknologi ikke udgør en fare.

Læs mere

Se den tre minutter lange video fra EFSA på YouTube: What is nanotechnology?

Læs også om DTU Fødevareinstituttets forskning inden for feltet på instituttets website: Forskningsgruppen for Nanobiovidenskab.

Kontakt

Press@efsa.europa.eu