Photo: Lea Løvendahl Jensen

Overskudsbrød bliver til bæredygtig pasta

Fødevarer, fisk og landbrug Fødevareteknologi Fødevareproduktion

En idé udviklet af studerende på DTU forvandler letfordærveligt, daggammelt overskudsbrød til langtidsholdbar, bæredygtig pasta. Idéen er udviklet for Det Runde Bord – en organisation, der bespiser socialt udsatte med overskudsmad og derved også reducerer madspild. Idéen er blevet til på et kursus i innovation, som bl.a. bliver undervist af forskere fra DTU Fødevareinstituttet.

Brød ender ofte i skraldespanden i stedet for maven. Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet bliver 700.000 tons spiselig mad smidt ud årligt i Danmark, hvoraf brød udgør godt en tiendedel.

Det Runde Bord – en organisation, der bespiser socialt udsatte med overskudsmad og derved er med til at reducere madspildsproblemet i Danmark – får tilbudt meget større mængder overskudsbrød, end det er muligt at afsætte, bl.a. fordi brødet er tørt og kedeligt.

Gammelt brød udgør halvdelen af nyt produkt

Nu har seks DTU studerende i et tværfagligt samarbejde fundet en løsning, der både gør brug af det donerede brød og kan reducere organisationens udgifter. De har opfundet en opskrift på pasta lavet med 50 % daggammelt brød, mel og æg. Produktet hedder Pasta di Pane, som er italiensk for brødpasta.

Først bliver brødet kigget efter for at sikre, at det er fri for mug, som ellers kan risikere at gøre folk syge. Den færdige pasta bliver tørret eller frosset, hvorved den får en meget lang holdbarhed. De studerende har beregnet væksten af mikroorganismer i produktet for at sikre, at pastaen uden problemer kan spises indenfor holdbarhedsperioden.

Pastaen har flere fordele: Den indeholder færre kulhydrater samt mere protein og fedt end almindelig pasta, og så kan den reducere Det Runde Bords udgifter til indkøb af de store mængder pasta, organisationen bruger, når der laves lasagne med andre overskudsprodukter. Mens færdiglavet pasta koster op til 12 kroner per kilo, koster det hjemmelavede produkt det halve at lave.

Skalerbar produktion

Oliver Ørnfeld-Jensen læser til diplomingeniør i fødevaresikkerhed- og kvalitet og er en af hjernerne bag Pasta di Pane. Han har afprøvet konceptet på årets Roskilde Festival som del af Det Runde Bords indsats med at indsamle overskudsmad.

Her har han vist, at én mand på en ganske almindelig pastamaskine kan lave cirka fem kilo pasta i timen. Det Runde Bord eller en miljøbevidst virksomhed vil dog kunne skalere produktionen betydeligt op ved at ved at benytte en industriel pastamaskine

Innovation i aktion

Pasta di Pane konceptet er udviklet på kurset Innovation Pilot, som er obligatorisk for DTU’s diplomingeniører. Blandt underviserne er forskere fra DTU Fødevareinstituttet, som lærer de studerende at omsætte teori til praksis til gavn for samfundet. Instituttet har netop en ambition om at udmønte forskningsresultater i innovative og værdiskabende løsninger til erhverv og myndigheder.

På kurset har gruppen lært, at deres fagspecifikke kompetencer kan benyttes i en ny tværfaglig kontekst, fordi innovationsmodellerne, redskaberne og metoderne er universelle. Det har gjort dem i stand til at skabe en innovativ løsning, der ligger udover deres egne fagområder, henholdsvis byggeri og infrastruktur, maskinteknik, sundhedsteknologi, fødevaresikkerhed og -kvalitet.

Læs mere

Bag brødpastaen står seks diplomingeniørstuderende: Arsal Zareen (Byggeri og Infrastruktur), Camilla Zimmer Svendsen (Maskinteknik), Lea Løvendahl Jensen og Maria Sejersen (Sundhedsteknologi), Mikkel Duvier Stærmose og Oliver Ørnfeld-Jensen (Fødevaresikkerhed og -kvalitet).

Konceptet er nærmere beskrevet i en poster: From unwanted surplus bread to sustainable pasta (pdf). Gruppen vil videreudvikle idéen, så pastaen kan laves endnu billigere og mere miljøvenligt ved at inkorporere overskudsfødevarer, eksempelvis saft fra frugt og grønt i stedet for æg.

Pastaproduktionsprocessen

Pasta di Pane produktionsflowchart