Det er muligt at nedbringe antibiotikaforbruget betydeligt i fødevareproduktion uden at gå på kompromis med hverken dyrevelfærd eller produktionen. Det viser de danske erfaringer. Danmarks systematiske og videnskabelige strategi til bekæmpelse af antibiotikaresistens i fødevarer er præsenteret af professor Frank Møller Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet i en oversigtsartikel i et særligt temanummer af Philosophical Transactions B of the Royal Society, der handler om antibiotikaresistens. Frank Møller Aarestrup har netop modtaget Ridderkorset for sin indsats på området.
Antibiotika til behandling af bakterieinfektioner hos både mennesker og dyr er en af de vigtigste opdagelser i det 20. århundrede. Problemet er, at antibiotika ved gentagen brug kan miste deres virkning, fordi bakterier udvikler resistens overfor stofferne, hvilket kan gøre det sværere – eller umuligt – at behandle infektioner.
Antibiotikaresistens er et stigende problem og medfører, at nyudviklede antibiotikapræparater holder op med at være effektive efter 10-20 år. Det er usandsynligt, at industrien kan udvikle nye alternativer hurtigt nok som erstatning. Derfor er den store udfordring enten at finde alternative måder at bekæmpe bakterierne eller at finde måder at forsinke udviklingen af resistens.
Danmarks systematiske og videnskabelige indsats
For at afværge problemer med udvikling af resistente bakterier har Danmark gennem de sidste to årtier på videnskabelig og systematisk vis arbejdet målrettet på at kontrollere landbrugets brug af antibiotika.
I et særligt temanummer om antibiotikaresistens, udgivet af verdens ældste videnskabelige tidsskrift Philosophical Transactions B, beskriver professor Frank Møller Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet effekten af tiltagene i Danmark. Han præsenterer danske data, der peger på, at reduktionen i brugen af antibiotika i opdrættet af grise og høns ikke har ledt til et produktionstab. Artiklen sætter også fokus på forskning fra blandt andre DTU Fødevareinstituttet, der har givet viden om, hvordan resistens udvikles og overføres.
Globalt problem skal løses globalt
Antibiotikaresistens er et globalt problem, da resistens i ét land kan skabe problemer ud over landets grænser. Et styrket samarbejde på tværs af sektorer og landegrænser – ikke kun blandt forskere, men også mellem myndigheder – er dermed nødvendigt.
Der er også behov for bedre og harmoniseret global overvågning af antibiotikaforbrug og resistens på linje med Danmarks overvågningsprogram, DANMAP. Overvågningsdata vil både øge viden om resistensproblemets størrelse, og gøre det muligt at vurdere effekten af tiltag samt sygdomsbyrden forårsaget af resistente bakterier.
Modtager af Ridderkorset
Frank Møller Aarestrup er i maj 2015 blevet tildelt Ridderkorset for sit mangeårige arbejde for global overvågning og kontrol af antibiotikaresistens. Han har været en af de centrale drivkræfter i at etablere både en national og en global overvågning og kontrol af antibiotikaresistens, ligesom han i dag er leder af både Verdenssundhedsorganisationens (WHO) og EU’s referencelaboratorium for antibiotikaresistens.
Læs mere
Se artiklen, som er offentliggjort i Philosophical Transactions B: The livestock reservoir for antimicrobial resistance: a personal view on changing patterns of risk, effects of interventions and the way forward.
Læs DTU Fødevareinstituttets pressemeddelelse fra den 26. marts 2014: Dansk indsats mod antibiotikaresistens kortlagt. På instituttets hjemmeside findes også de årlige DANMAP rapporter, der beskriver forbruget af antibiotika og forekomsten af antibiotikaresistente bakterier hos dyr, fødevarer og mennesker i Danmark.