Photo: Colourbox.dk

Gængse udtryk om fødevaresikkerhed forklaret

Fødevaresikkerhed

Et nyt online opslagsværk fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, indeholder forklaringer på mere end 250 af de mest brugte ord og udtryk indenfor risikovurdering af fødevarer. Ordlisten er publiceret for at sikre en større ensartethed og sammenhæng, når EFSA og EU’s medlemsstater kommunikerer om fødevare- og fodersikkerhed.

EFSA har publiceret en ordliste med mere end 250 af de mest almindeligt anvendte ord og udtryk indenfor risikovurdering af fødevarer. Brugere af opslagsværket, som er på engelsk, kan læse helt kortfattede lægmandsforklaringer på, hvad de forskellige ord og udtryk betyder.

Opslagsværket er udgivet på engelsk, fransk, tysk og italiensk oger tilgængeligt online på EFSA’s website. Det vil løbende blive udvidet og opdateret.

Formålet med at publicere ordlisten er at sikre en større ensartethed og sammenhæng, når EFSA og EU’s medlemsstater kommunikerer om fødevare- og fodersikkerhed. Den vil f.eks. blive brugt af EFSA’s egen kommunikationsafdeling.

Læs mere

Den nye Glossary of Commonly used Laymen’s Terms and Definitions er tilgængelig via EFSA’s website.

Opslagsværket er udarbejdet i regi af EFSA’s arbejdsgruppe for Kommunikation, AFCWG. Læs mere om arbejdsgruppen på EFSA’s website: Advisory Forum Working Group on Communications (AFCWG) Terms of Reference (ToR) (PDF).