Kandidat i fødevareteknologi

Kandidatuddannelsen i Fødevareteknologi er for dig, der ønsker at arbejde med sikkerhed, kvalitet og sundhed på fødevareområdet. Uddannelsen giver dig en viden og forståelse for moderne fødevareproduktion og for de teknologier, der er knyttet til produktionen af sunde og sikre fødevarer af en god kvalitet.

Et sådant arbejde kan være at forske i emner som fx fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet og fødevareteknologi, at arbejde i en fødevarevirksomhed med at øge sikkerheden og kvaliteten af fødevarer, eller det kan være at arbejde med fødevarekontrol for en offentlig myndighed.

I din studietid vil du komme til at arbejde bredt med fødevarer med hovedvægt på produktion og sikkerhed. Undervisningen på DTU er en kombination af forelæsninger, løsning af opgaver i grupper og mere projektorienteret arbejde. Studierne omfatter både teoretisk og eksperimentalt arbejde, og du lærer at formidle din viden.

Undervisningen foregår hovedsageligt på engelsk.

DTU Fødevareinstituttet samarbejder med en række udenlandske universiteter på fødevareområdet, så der er gode muligheder for et udlandsophold i løbet af studiet.

På DTU's website kan du finde flere oplysninger om studieforløb, studieplaner, adgangskrav m.m. og oplysninger om kurser.

Læs mere om kandidatuddannelsen i Fødevareteknologi på DTU’s website

Specialiseringer

Du har stor frihed til selv at sammensætte din uddannelse inden for de givne rammer, og du kan desuden vælge to særlige programmer om akvatisk fødevareproduktion og ølbrygning.

Uddannelsen i akvatisk fødevareproduktion hedder AQFood og er et samarbejde mellem fire nordiske universiteter. Du følger undervisningen på to af universiteterne og får en kandidatgrad fra dem begge.

Du kan læse mere om AQFood på DTU’s website og på uddannelsens eget website www.aqfood.org.

Uddannelsen i ølbrygning er et samarbejde mellem DTU, Københavns Universitet og Den Skandinaviske Bryggerhøjskole, og du får foruden din kandidatgrad titlen Diploma Brewery Engineer fra Den Skandinaviske Bryggerhøjskole.

Du kan læse mere om Ølbrygning på DTU’s website

Læs om DTU’s eget Bryghus på bryghusets eget website

Læs om Den Skandinaviske Bryggerhøjskole på højskolens eget website

Kontakt

Håkan Vigre
Lektor
DTU Fødevareinstituttet
35 88 70 69

Kyst Is, Blue Dot-projektet Ecotrophelia

http://www.food.dtu.dk/uddannelse/kandidat-foedevareteknologi
21 APRIL 2018